Efter to måneder på Faarevejle Efterskole kom Michaela Solveig Wille i tvivl.

Var efterskolen overhovedet noget for hende?

Hun var konstant på, hun var konstant udmattet, og da hun var hjemme efter den første uge, sov hun i 13 timer. Og hun kom i tvivl, om hun passede ind.

- Jeg opdagede, at folk gik meget i grupper, og hvis man ikke føler sig som en del af en gruppe, kan man godt føle sig udenfor.

Det er netop den form for mistrivsel hos eleverne, som Faarevejle Efterskole i Nordvestsjælland har erkendt, og som skolen forsøger at ændre.

For få år siden havde efterskolen et frafald på 28 elever ud af 140 elever. Og det var alt for mange, konstaterer efterskolens forstander, Christian Bruun.

Derfor satte skolen et større fokus på trivsel og fællesskab.

Skemaet blev ryddet for klassiske, boglige fag flere timer hver tirsdag og hele dagen hver fredag for at give plads til, at samtlige elever udelukkende er sammen om aktiviteter, som skal styrke fællesskabet.

Lagkageløb og et fiktivt bryllup er eksempler på aktiviteter, hvor eleverne bliver blandet på kryds og tværs, og som har et fokus på, at hver elev er en vigtig brik i et stort fællesskab og ikke kun for sig selv.

- De unge mennesker kigger mere og mere indad, og jeg tror, det er vigtigt også at kigge udad og opleve, at de er en del af et fællesskab, og at de kan byde ind med noget i et fællesskab. Der kan de lære noget om sig selv ved at spejle sig i andre mennesker, siger Christian Bruun.

Større frafald og mere mistrivsel

Faarevejle Efterskole er ikke alene om at have oplevet et stort problem med mistrivslen.

Mens efterskolerne på den ene side oplever et rekordstort optag med 32.000 elever sidste sommer, dropper flere elever også ud.

Sidste år tog i alt 14 procent af eleverne hjem før tid. For fem år siden var det 10 procent, viser tal fra Efterskoleforeningen.

Og i en rundspørge, som DR har foretaget, og hvor 103 har svaret, siger 75 procent af efterskolerne, at de oplever, at mistrivsel spiller en større rolle for frafaldet i dag end for fem år siden.

I samme rundspørge svarer ni ud af ti efterskoler, at de derfor ser sig nødsaget til at eksempelvis tilknytte psykologer eller oprette nye trivselsfag i kampen mod mistrivsel.

Og det er på høje tid, at efterskolerne handler, siger Ulla Højmark Jensen, forsker i unge og læringsmiljøer på Professionshøjskolen Absalon.

- Mange efterskoler er allerede i gang med at tage mere hånd om bedre trivsel og har gode resultater. Men det skal udbredes til alle efterskoler, så man ikke bare siger til de unge, at de skal være mere robuste, eller at forældre skal give mere slip. Der er de unge og de forældre, der er, og så er det efterskolernes opgave at finde ud af, hvordan de bedst løser opgaven.

Denne dag, da DR er forbi Faarevejle Efterskole, løber eleverne rundt til lagkageløb, hvor de skal indsamle ingredienser for til sidst at lave lagkagerne.

Selvom lagkageløb eller falske bryllupsfester måske kan lyde som nogle letbenede aktiviteter, ville eleverne meget nødigt være dem foruden, siger den 16-årige elev Julius Hartmann.

- Hvis det kun var i de første to uger, og efterskolen så bare havde sagt, at nu skal I selv stå for resten, så tror jeg ikke, vi havde haft det lige så godt, som jeg synes, vi har. Derfor tror jeg, det er vigigt, at vi hele tiden vedligeholder fællesskabet hver fredag.

Efter at have oplevet et stigende frafald går tendensen for Faarevejle Efterskole den anden vej, så frafaldet nu er faldet fra 28 til 16 ud af 140 elever.

Og for Michaela Solveig Wille har de fælles aktiviteter hjulpet hende med at finde sig selv og åbne sig mod andre.

- At være på efterskole handler meget om finde ud af, ”hvem er jeg?”. Man skal passe på med ikke at sætte en maske over sit ansigt og turde være sig selv. Men man skal finde de mennesker, hvor man tør at være sig selv.

- Jeg fandt min gruppe igennem de fælles aktiviteter. Jeg fik nye venner, hvor jeg kunne være mig selv og kunne trække mig, når jeg havde brug for det.