Eks-chef for Sundhedsstyrelsen: Islandsk corona-alarm burde have affødt hurtig reaktion

Statens Serum Institut blev advaret af Island om, at der var corona-virus i Ischgl, men den danske reaktion lod vente på sig.

Den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, kan ikke helt forstå, hvor Danmark ikke reagerede prompte, da Island advarede om coronasmitte fra skisportsområdet Ischgl. (Foto: Anders Debel hansen © Scanpix)

Kort før midnat 4. marts tikker en klar og tydelig advarsel fra de islandske myndigheder ind hos Statens Serum Institut:

Skisportsturister med coronavirus vender hjem fra det populære område Ischgl i alarmerende grad, så vi putter Østrig på vores risikoliste.

Statens Serum Institut sender informationerne videre til Sundhedsstyrelsen, som svarer tilbage, at instituttets eksperter gerne må lave en risikovurdering af, om Østrig er et særligt risikoområde.

Til trods for den klare advarsel, der gives igennem det fælleseuropæiske og fortrolige varslingssystem EWRS, fortæller de danske sundhedsmyndigheder hverken sygehuse eller praktiserende læger om smittefaren i Ischgl.

Først 9. marts sætter de danske myndigheder Ischgl på risikolisten – fra den dag bliver alle, der har været i skisportsområdet, testet.

At der går fem dage fra en islandsk advarsel, til Østrig er på Danmarks risikoliste, undrer Else Smith, der var direktør i Sundhedsstyrelsen fra 2010 til 2015.

- Det virker ikke troværdigt, at de ikke reagerer med det samme. Det er jo det, vi har de her samarbejder til. Det er jo, så vi kan handle, før vi selv bliver opmærksomme på problemerne.

- Hvis islændinge kan komme hjem med covid-19, så kan danskere nok også, siger hun.

- Det undrer mig, at der går fem dage. Vi var jo bevidste om smittefaren fra Italien på det tidspunkt. Så man kan undre sig over, at Østrig ikke tages med. Også når det er et sted, hvor mange danskere tager hen, siger Else Smith.

Nye undersøgelser peger i retning af, at hovedparten af den smitte, der kom ind i Danmark i starten af coronakrisen, stammer fra Ischgl-området i Østrig.

Hurtig reaktion afgørende

DR Dokumentar har talt med personer fra otte forskellige rejsegrupper fra Ischgl, der mellem 5. og 9. marts uden held forsøgte at blive testet for coronavirus.

De fik heller ikke at vide, om de skulle gå i karantæne.

I stedet lod myndighederne fortsat hundredevis af danskere tage ned til et af de steder i Europa, hvor coronasmitten på det tidspunkt var allerstørst.

Sundhedsstyrelsen vælger, på trods af Islands advarsel om smitte i Ischgl, fortsat at følge landelisten fra det europæiske center for sygdomsforebyggelse.

Ifølge fagpersoner er tiden - og den hurtige reaktion - helt afgørende. Særligt i starten af en epidemi.

- Få dage kan godt betyde rigtig meget i sådan en epidemi her. Og det betyder noget, hvis man har rigtig mange, som er smitsomme, og som ikke kommer i karantæne, og som ikke bliver isolerede.

- Så kan det helt klart betyde rigtig meget for udbredelsen af sådan en epidemi, siger Christian Wejse, forsker i infektionsmedicin og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Han siger, at det "helt klart" ville have gjort en forskel, hvis de var blevet gjort opmærksomme på advarslen fra Island om, at coronasmittede skiturister rejste fra Østrig.

- Der ville vi nok have tænkt, at det gør, at vi er nødt til at være mere opmærksomme på Østrig. Det var vi ikke på det tidspunkt den 4. marts. Der henholdt vi os til de retningslinjer, der var, siger Christian Wejse.

Ifølge Else Smith gik det alt for langsomt med at reagere på den islandske advarsel.

- Vi skulle have taget advarslen til os, netop fordi vi sidenhen har hørt, at det her var nyt og ukendt. I starten er der en handlepligt, og man er nødt til at være åben og tage alting ind. Så hellere have undersøgt nogle personer lidt for meget, end i det her tilfælde for lidt, og have advaret folk om det, siger hun.

Else Smith erkender, at der også er noget bagklogskab i at kritisere myndighedernes reaktion på den begyndende coronaepidemi tilbage i marts.

- Vi ved mere om sygdommen i dag end dengang, men vi vidste godt, at det kunne blive alvorligt dengang. Det var det, politikerne handlede på, siger hun og henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned på et berømt pressemøde 11. marts.

Brostrøm: Smart at skifte strategi

Direkte adspurgt hvad der var i vejen for at sende advarslen fra Island ud til hospitalerne, svarer direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

- Det vigtige for det danske sundhedsvæsen, når man skal håndtere en epidemi som den her, er, at der kommer klare retningslinjer fra de centrale myndigheder. Det er også vigtigt, at man har ensartede retningslinjer på tværs af landet.

- Men med den viden, vi har i dag, og set i bakspejlet, kunne det da have været smart at skifte strategi før. Vores kolleger på Island reagerede hurtigere. Set i bakspejlet var de nok foran os på det tidspunkt, siger Søren Brostrøm.

På trods af at Island advarer Danmark 4. marts og selv sætter Ischgl på risikolisten 5. marts, viser aktindsigter, at Statens Serum Institut helt frem til 8. marts fortsat ikke mener, at Østrig skal på risikolisten.

Men i en mail til Sundhedsstyrelsen skriver instituttet søndag 8. marts sent om eftermiddagen, at vurderingen nu er, at Østrig skal på listen. Det sker blandt andet på baggrund af et møde med andre nordiske sundhedsmyndigheder, hvor det viser sig, at der også er rejst coronasmittede skiturister fra Ischgl ind i Norge.

Statens Serum Institut har ikke ønsket at stille op til interview. Sundhedsmyndighedernes håndtering af coronakrisen bliver lige nu kulegravet af en kommission.

Det er tidligere kommet frem, at myndigheder og politikere i den østrigske region Tyrol, hvor Ischgl ligger, svigtede, da coronasmitten skulle inddæmmes.

De undervurderede smitterisikoen og lukkede skilifte og afterskibarer for sent, har en ekspertkommission konkluderet.

Facebook
Twitter