Eksfanger skal have strøget gælden

De konservative vil nu have ændret reglerne for fanger, der bliver løsladt til en kæmpegæld. Men kun hvis man holder sig fra at begå ny kriminalitet.

Mange tidligere straffede ryger tilbage i fængsel, fordi de begår ny kriminalitet for at betale af på deres gæld fra sagsomkostningerne fra den forrige kriminalitet.

De konservative vil nu have ændret reglerne for løsladte fanger, der kommer ud til en uoverskuelig kæmpegæld. Men kun hvis man holder sig fra at begå ny kriminalitet.

- Viser man virkelig vilje til fællesskabet, og til at blive en aktiv samfundsborger, så mener jeg også det skal være muligt, at få skrevet gælden helt ned til nul, siger de konservatives retsordfører Tom Behnke til DR Nyheder.

Forslaget fra de konservative går ud på, at tidligere straffede skal have mulighed for at få eftergivet deres gæld, hvis de overholder en række betingelser. Eksempelvis at afdrage gæld i en periode, og undlade at lave ny kriminalitet.

Og justitsminister Lars Barfoed oplyser til DR Nyheder, at han ser positivt på forslaget.

Eksfanger har kæmpegæld til staten

Lige nu skylder flere end 57.000 danske tidligere straffede tilsammen 1,8 milliarder kroner til staten, og i praksis er det nærmest umuligt for de dømte at slippe af med gælden.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, juraprofessor Eva Smith, mener, at loven om, at de kriminelle skal betale hele beløbet for sagsomkostninger, står i vejen for de løsladte.

- Det vigtigste af alt er vel, at de ikke falder tilbage i kriminalitet. Og hvis man ser på det med de briller, synes jeg, at man må sige, at så er det også vigtigt, at de ikke starter med en kæmpegæld, inden de kommer ud, siger Eva Smith.

Særlige regler i Danmark

I forhold til de øvrige europæiske lande skiller de danske regler sig ud.

I Danmark hæfter man for alle omkostninger ved en straffesag. Der er ikke mulighed for at få gælden eftergivet. Og der bliver ikke taget hensyn til, om den dømte har mulighed for at betale regningen.

Anderledes er det i for eksempel Norge, hvor man normalt kun betaler et symbolsk beløb på mellem 1000 og 10.000 kroner.

I Danmark skal alle, der taber en sag ved domstolene, nemlig selv betale for sagens omkostninger. Og i straffesager er der ikke mulighed for at få retshjælp eller fri proces.

Udgifterne kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, som den straffede skal begynde at afdrage inden de første 20 dage i friheden. Og det kan lede nogen tilbage i kriminalitet og ødelægge chancen for en normal tilværelse.

- Fra de bliver løsladt og til de har første girokort, det er nærmest med det samme. Og at få et girokort ind ad døren på 400.000 kroner kan få de fleste til at sætte sig på halen igen.“ siger psykolog i Statsfængslet i Vridsløselille, Anja Leavens til DR Nyheder.

Et udvalg under Justitsministeriet har siden 2004 beskæftiget sig med de kriminelles sagsomkostninger, uden at reglerne er ændret markant.

Facebook
Twitter