Eksiliraner var hovedtaler på EU-møde kort før dansk anholdelse

EU's vicepræsident er rystet over, at spionagemistænkte ASMLA-medlemmer fik adgang til konference i Bruxelles.

ASMLA-medlemmer blev efterforsket af den danske efterretningstjeneste, mens de var på konference i Bruxelles. (Arkivfoto) (Foto: © Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix)

Europa-Parlamentet skal skærpe sikkerheden og udvise større forsigtighed, "når man giver gæster akkreditering".

Sådan lyder meldingen i Jyllands-Posten fra parlamentets vicepræsident, Fabio Massimo Castaldo fra Femstjernebevægelsen i Italien.

Meldingen kommer, efter at to eksiliranere fra gruppen ASMLA den 30. januar deltog i en konference i Bruxelles om forholdene i Iran. Konferencen fandt sted, mens de to var under efterforskning i Danmark.

Få dage senere blev de to samt yderligere ét ledende AMSLA-medlem i Danmark anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, har de tre fra 2012-2018 spioneret imod personer og virksomheder i Danmark og udlandet. Spionagen skal være sket på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste.

"Forundret og rystet"

En af de anholdte, en international lederfigur i ASMLA, var hovedtaler ved konferencen i Europa-Parlamentet. Her var også en række parlamentarikere var på talerlisten.

- Jeg er ærlig talt forundret og rystet, siger Fabio Massimo Castaldo, der ikke deltog i konferencen. Han havde dog en kort samtale med ASMLA-medlemmerne på gangen, men hører først nu om spionagesagen.

- Jeg vil overbringe denne hændelse til præsidenten (David Sassoli, red.) med henblik på at styrke samarbejdet mellem europæiske myndigheder og mellem europæiske og nationale myndigheder for at højne sikkerheden og afværge situationer som disse.

Jyllands-Posten har gennemgået sociale medieprofiler tilhørende to af de spionsigtede ASMLA-medlemmer. Avisen kan nu beskrive, hvordan de gennem de seneste år har haft adgang til toppolitikere og -forskere flere steder i Europa.

Alle de tre sigtede nægter sig skyldige i spionage.

Uanset hvad er det ifølge Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, "klart den rette beslutning" at granske sikkerheden i Europa-Parlamentet på baggrund af den aktuelle sag.

/ritzau/