Tema Flytning af statslige arbejdspladser

Ekspert: Arbejdspladser bør bruge længere tid på at flytte ud

Sidste gang fik flere styrelser op til to år til at komme på plads. Nu skal det gå hurtigere.

Tilbage i 2015 var Styrelsen for Patientsikkerhed også en del af regeringens udflytningsplan, men da var bedre tid til at flytte, siger fælles tillidsrepræsentant Claus Torp Viberg fra et tomt kontor i styrelsens lokaler i København. Nu skal den ene halvdel af Styrelsen for Patientsikkerhed have til huse i Aarhus, mens den anden del skal blive i København.

I går fik godt og vel 1800 statsligt ansatte besked om, at deres job er blevet flyttet ud fra hovedstaden. Under præsentationen i Statsministeriet gjorde innovationsminister Sofie Løhde (V) det også klart, at udflytningen skal gå hurtigere end sidste gang.

Ved den seneste udflytningsrunde fik flere styrelser op til to år til at komme på plads på deres nye adresser, men denne gang skal det gå hurtigere, mener regeringen.

Blandt andet skal Styrelsen for Patientsikkerhed være på plads med ny struktur om bare ét år – en melding, som fælles tillidsrepræsentant Claus Torp Viberg kalder for urealistisk, hvis det skal gøres uden konsekvenser for styrelsens arbejde.

Første rundes udflytning
  • I oktober 2015 meldte regeringen første runde af udflytning af statslige arbejdspladser ud.
  • 1. september 2017 var 2.546 af de planlagte 3.900 arbejdspladser flyttet.
  • 23 ud af 44 planlagte institutioner har afsluttet flytningen. Heraf er 14 delvist udflyttet.
  • Syv institutioner er stadig ikke udflyttet.

Kilde: Finansministeriet

Han tilføjer, at et ”kæmpe videnstab” kan blive en konsekvens af regeringens beslutning.

Og den argumentation er ikke skudt helt forbi skiven, mener Bent Greve, der er professor i Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

- Den første udflytningsrunde af statslige arbejdspladser viste, at under hver fjerde medarbejder flyttede med ud. Dermed skulle der mange nye medarbejdere til, siger han.

- Hvis man bruger længere tid på udflytningen, har man bedre tid til at rekruttere nye medarbejdere og til at lære nye op, og på den måde kan man undgå det videnstab, der måtte være, når medarbejdere med lang erfaring pludselig forsvinder.

Et slag i ansigtet

Han henviser til erfaringer fra Sverige, hvor rigsrevisionen har konkluderet, at udflytninger bør foregå over en periode på fem år.

- Erfaringer fra Sverige viser, at hvis der er god tid til at udflytte, får det organisationerne til at virke bedre, og det giver medarbejderne tid til at tænke sig grundigere om. Dermed kan det også være med til at fjerne usikkerhed for medarbejderne, siger Bent Greve.

Den ene del af Styrelsen for Patientsikkerhed skal have til huse i Aarhus, mens den anden del skal blive i København. Den nye styrelse i Aarhus kommer til at hedde Patientklagestyrelsen, og den skal, som navnet indikerer, behandle patientklager.

Tilbage i 2015 var Styrelsen for Patientsikkerhed ligeledes en del af regeringens udflytningsplan, men der var bedre tid til udflytningen. Dengang flyttede omkring 100 arbejdspladser til Aarhus.

Fælles tillidsmand Claus Torp Viberg siger, at man først lige er kommet i hus med at få etableret afdelingen og lært nye medarbejdere op.

- Det er et slag i ansigtet at få at vide, at vi bliver ramt af en udflytning igen, fordi vi lige er kommet ud på den anden side, siger han.

Derfor håber han, at regeringen vil lytte til, at der er behov for mere tid, hvis alt det nuværende arbejde ikke skal være spildt.

Vil lytte til input

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er usikkerhed om udflytning ikke et spørgsmål om at lave en løsere tidsplan.

- For mig er det her ikke et spørgsmål om en tidsplan. Der er ingen tvivl om, at det påvirker rigtig mange mennesker og deres familier. Det skal tilrettelægges ordentligt, og vi vil lytte til de input, der kommer, siger Ellen Trane Nørby.

Patientklagestyrelsen vil komme til at beskæftige omkring 214 årsværk inklusive allerede udflyttede arbejdspladser.