Ekspert: 'Danmark støtter næppe flådestyrke i Hormuzstrædet'

Venstre og DF støtter Storbritannien i flådemission ved Iran. Men det vil kun optrappe konflikten, mener Enhedslisten.

Både Venstre og DF mener, at Danmark skal sende militærskib til Hormuzstrædet. Her ses Danmarks største krigsskib, Esbern Snare i Aarhus Havn. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

Det er meget usandsynligt, at Danmark vil støtte en flådestyrke i Hormuzstrædet.

Det mener Søren Schmidt, som er lektor ved institut for kultur og globale studier ved Aalborg Universitet.

I går diskuterede den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og den britiske udenrigsminsiter, Jeremy Hunt, situationen i Hormuzstrædet, efter at Iran fredag beslaglagde en britisk olietanker i området.

Hvad samtalen mere konkret gik på, har den danske udenrigsminister tirsdag eftermiddag endnu ikke udtalt sig om. Men en del af samtalens indhold tør Søren Schmidt alligevel godt garantere for:

- Det ville være forbavsende, hvis ikke Danmark i den sammenhæng er blevet spurgt, om vi vil deltage i en flådevagt i den persiske golf, siger han.

Danmark vil næppe deltage i flådemission

Men Danmark kommer næppe til at være en del af en flådevagt, mener eksperten.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at Danmark ren politisk og med den regering, vi har, skulle ønske at støtte den konfrontationsstrategi, som USA har sat i gang over for Iran, og som nu støttes af Storbritannien, siger Søren Schmidt.

Han tilføjer, at Storbritannien formentlig har en forventning om, at de vil blive godtgjort i handelsaftalerne efterfølgende, når de træder ud af EU, hvis de får held med at samle en europæisk flåde-mission.

Artiklen fortsætter efter videoen

- EU's holdning til hele konfrontationen er, at USA bør overholde sin forpligtelse i henhold til den aftale, man har indgået, siger Søren Schmidt.

Ifølge Vogternes Råd i Iran var beslaglæggelsen af det britiske skib gengældelse for Storbritanniens rolle i beslaglæggelsen af en iransk olietanker to uger tidligere.

- Iranerne reagerer på, at den aftale, man har lavet, ikke længere bliver overholdt fra de vestlige landes side, siger Søren Schmidt og nævner netop, at briterne har tilbageholdt et iransk skib ved Gibraltar.

Dermed har briterne en særskilt konflikt med iranerne, påpeger han.

Enhedslisten: Militær deltagelse vil være en fejl

Det vil være med til at optrappe konflikten, hvis Storbritannien vælger at sende en flådemission afsted, mener Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm.

- Jeg synes bestemt ikke, at vi skal deltage i den her mission. I sidste ende kan vi stå med et reelt krigsscenarie, og det skal vi undgå, siger Eva Flyvholm.

Det vil ikke løse konflikten, men optrappe den, hvis Danmark støtter Storbritannien i en flådemission ved Iran, mener Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyholm.

Hun understreger, at de internationale aftaler skal respekteres, men militære aktioner er ikke løsningen.

- Konflikten er ekstremt tilspidset lige nu, både fra iransk og amerikansk side. De europæiske lande har derimod spillet en mere fredelig rolle, og det synes jeg, at vi skal fortsætte med.

Både Venstre og Dansk Folkeparti mener derimod, at Danmark straks bør gå med i en flådemission sammen med Storbritannien.

- Vi er den femte største søfartsnation i verden, og derfor vil det være altødelæggende for os, hvis den civile skibstrafik i Golfen bliver stoppet, siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Ifølge Danske Rederier sejler 80 dansk-opererede skibe gennem Hormuzstrædet om måneden, og trafikken står dermed for fem procent af de danske rederiers omsætning.

Eva Flyvholm forstår godt bekymringen, men hun mener, at det vil være mere farligt for alle, hvis der sendes en flådemission afsted.

- Hvis vi går ind og stiller med militær, kan det hele komme ud af kontrol, og ingen ønsker en krig mellem USA og Iran, siger hun og foreslår i stedet at neddrosle konflikten med en "diplomatisk løsning".

Konflikten i Hormuzstrædet

  • 8. maj: Irans præsident Hassan Rouhani siger på iransk stats-tv, at landet vil genoptage berigelsen af uran på højt niveau, hvis ikke EU-landene skærmer Iran mod USA's sanktioner.

  • 10. maj: USA meddeler, at landet har sendt B52-bombefly til Qatar, ligesom hangarskibet "Abraham Lincoln" er på vej til regionen på grund af en trussel fra Iran.

  • 13. maj: Fire tankskibe bliver udsat for sabotage nær havnebyen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. To af skibene er saudiske. Iran anklages for at stå bag sabotagen, men det afviser iranerne

  • 13. juni: To olietankskibe bliver angrebet med sprængladninger i Omanbugten. USA anklager Iran for at stå bag, men det afviser landet. Ingen kom til skade ved angrebene.

  • 20. juni: Iran skyder en amerikansk drone ned i Hormuzstrædet. Iran hævder, at dronen befandt sig over iransk farvand, men det afviser USA.

  • 4. juli: Den iranske olietanker "Grace 1" bliver beslaglagt ved Gibraltar med hjælp fra britiske marinesoldater. Det sker på mistanke om, at skibet er på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran afviser, at det er tilfældet og kræver skibet frigivet.

  • 18. juli: Donald Trump hævder, at det amerikanske krigsskib "USS Boxer" har nedskudt en iransk drone, efter den kom inden for en kilometer af skibet. Iran afviser dagen efter, at USA har nedskudt en af landets droner.

  • 19. juli: Gibraltar forlænger beslaglæggelsen af "Grace 1" med yderligere 30 dage.

  • 19. juli: Iran beslaglægger den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien. Ifølge de svenske ejere befandt skibet sig i internationalt farvand på vej gennem Hormuzstrædet.

  • 20. juli: En talsmand fra Vogternes Råd i Iran oplyser, at beslaglæggelsen af den svenskejede olietanker skete som gengæld for tilbageholdelsen af "Grace 1" i Gibraltar.

Kilder: Reuters, AP, AFP, Ritzau

Facebook
Twitter