Ekspert: Demonstrationer har sjældent effekt - men dagens demoalliance kan få gennemslagskraft

Den velvalgte timing ved dagens landsdækkende demonstrationer kan påvirke fremtidige politiske forhandlinger, vurderer ekspert i politisk kommunikation.

Velfærdsalliancen, der består af fagforeninger, politiske partiforeninger m.m., stod torsdag bag 72 demonstrationer over hele Danmark på samme tid mod regeringens omprioriteringsbidrag. Her ses glimt fra demonstrationen klokken 17 på Gammeltorv i Aalborg. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

- Rigtig mange demonstrationer er nyttesløse og bekræfter oftere politikerne i, at deres beslutninger er rigtige - frem for at synliggøre den folkelige modstand, som ellers var tiltænkt.

Sådan lyder det fra Anders Dybdal, der er ekspert i politisk kommunikation og områdedirektør hos Operate A/S.

Således tvivler han også på, at dagens landsdækkende demonstrationer mod besparelser og omprioriteringsbidrag vil have held til at ændre på det allerede aftalte omprioriteringsbidrag.

- Jeg har meget svært ved at tro, at de kan rokke det store ved omprioriteringsbidraget - det løb er ligesom kørt, siger Anders Dybdal.

Perfekt timing kan påvirke KL-forhandlinger

Han hæfter sig dog ved, at demonstrationernes timing er perfekt i forhold til at påvirke de snarlige forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

- Timingen ved denne demonstration var velvalgt og kunne bidrage til at lægge yderligere pres på kommunalpolitikere ude i de små kommuner og derigennem KL forud for forhandlinger om kommunernes økonomi for 2017. Det forudsætter selvfølgelig, at demoerne bliver velbesøgte, lyder det fra Anders Dybdal.

Ifølge ham er timing og demonstrationernes volumen nemlig altafgørende for, om demonstrationerne overhovedet rykker noget.

- Hvis timingen er rigtig, og hvis rigtig mange deltager, så har det vist sig at have nogen effekt, Men der er rigtig mange demonstrationer, hvor man burde være blevet hjemme, da tre mails og et læserbrev ofte have langt større politisk effekt, end hvis der står nitten forkølede demonstranter, siger Anders Dybdal.

Demonstrationer - vidste du, at...

  • en demonstration er defineret i Gyldendals store danske ordborg som en tydelig eller opsigtsvækkende politisk meningstilkendegivelse, især i form af en folkemasses demonstrationstog.

  • i Danmark har politiske demonstrationer været en udtryksform siden 1800-tallet.

  • kigger man uden for landets grænser, så kan man trække over 3000 år gamle tråde til verdenshistoriens første demonstration, som fandt sted i Egypten, nærmere bestemt i byen Deir-El Medina i året 1182 f. kr, hvor landet var ledet af Usimare Ramses III.

  • ramses III var den anden farao i den 20. egyptiske dynasti, og han kørte sine arbejdere så hårdt, at arbejderne smed værktøjerne og strejkede, indtil de kunne få madrationer igen. Strejken blev fulgt op af demonstrationer mod manglede madrationer.

  • det er ifølge Grundlovens paragraf 79 lovligt at demonstrere i Danmark, lige som politiet har ret til at overvære offentlige demonstrationer.

  • demonstrationer bruges generelt som et middel i folket eller arbejdernes interesse mod magthaverne. Der er mange typer af demonstrationer, og de deles typisk i voldelige og ikke-voldlige demonstrationer.

Facebook
Twitter