Ekspert: Det er blevet mere politisk at flage

Især yngre mennesker forbinder i højere grad flaget med for eksempel Dansk Folkeparti, mener ekspert.

(Arkivfoto) Pia Kjærsgaard (DF) har i sin tid som Folketingets formand fået hængt flaget op i folketingssalen. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)

I morgen er det ifølge legenden om det danske nationalflag, Dannebrog, 800 år siden, at det faldt ned fra himlen.

Selv om det rød-hvide flag har vajet i mange år, er det stadig populært blandt danskerne, fastslår Christian Albrekt Larsen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

For vi bruger det flittigt til samlende begivenheder som fest og fødselsdage.

- Generelt er det et positivt symbol for langt hovedparten af danskere, siger han.

Men gennem de seneste år har flaget også fået en mere politisk betydning for nogle - især de yngre danskere, siger han.

- Vi har set, at udviklingen er gået fra, at det var et enormt samlende symbol, som stort set ingen var uenige i, at det var, til at der kommer en bevægelse i retning af, at man ser det som et politisk symbol. Man forbinder det med nogle politiske partier i stedet for en almen dansk ting, forklarer han.

Flygtningedebat og flag i folketingssalen

Han refererer blandt andet til, at Pia Kjærsgaard som Folketingets formand til åbningstalen i 2016 fik hængt Dannebrog op i folketingssalen, og at flaget i 2017 fik en permanent plads i salen.

- Vi har haft 30 års debat om flygtninge og indvandrere, og i den debat er Dannebrog blevet en del af en politisk debat, hvor flere og flere er begyndt at se Dannebrog som noget, der tilhører DF, siger han.

Hos flagfabrikanten Langkilde og Søn nikker medejer Chantall Scott genkendende til det, men mener, at der allerede nu er en modreaktion i gang, siger Chantall Scott.

- Vi ser, at mange kommer her og siger "der er ikke nogen, som skal komme og tage patent på vores flag, så jeg vil også have lov at flage med det".

Hvert år sælger flagfabrikanten omkring 130 tusind flag, vimpler og standere med Dannebrog - til alt fra kolonihaveejere til kongehuset. (© dr)

Hos Dansk Folkeparti ønsker Pia Kjærsgaard ikke, at flaget skal være et politisk symbol, siger hun.

- Det er en søgt og forkert tankegang, vi deler rigtig gerne Dannebrog. Sådan skal det være, det er danskernes flag, siger hun.

Ældre har reference til Anden Verdenskrig

Christian Albrekt Larsen er ikke i tvivl om, at det især er den ældre del af befolkningen, der ser flaget som et samlende symbol og ikke et politisk.

- Blandt de 50-årige er det omkring 90 procent, der ser Dannebrog som et samlende symbol. Og blandt de under 30-årige er det under halvdelen, siger han og fortsætter:

- De er vokset op i en anden virkelighed, hvor den debat altid har været der. Hos de ældre generationer har nogle referencer tilbage til Anden Verdenskrig, og de ser flaget som noget samlende, og noget man stod sammen om for at komme fri af Tyskland.

Hos flagfabrikanten oplever de, at salget af flag er gået frem de seneste 10 år. Hvert år sælger de omkring 130.000 flag, vimpler og standere med Dannebrog - til alt fra kolonihaveejere til kongehuset.

Facebook
Twitter