Mange danskere lever videre på nettet efter deres død. Det er for eksempel på sociale medier, hvor det kan være svært for pårørende at få slettet profiler uden brugernavne og passwords.

Ifølge en undersøgelse fra Landforeningen Liv&Død har tre ud af fire ikke en strategi for at sikre deres digitale arv.

Og problemet vil vokse i fremtiden, mener ekspert i digital arv ved IT-Universitetet, Astrid Waagstein.

Hun mener, at der skal lovgivning til - både nationalt og internationalt – så de efterladte får rettigheder til den afdødes digitale arv.

- Det vil da helt klart være en start at begynde at lægge pres på nogle af de her virksomheder i forhold til at lave nogle løsninger, hvor der er mulighed for, at de pårørende får adgang på en eller anden måde, siger hun og fortsætter:

- Det skal enten ske via lovgivning, eller ved at firmaerne selv går ind og dikterer en politik, hvor det er muligt.

Ifølge Astrid Waagstein har hver dansker i gennemsnit 25 online profiler og konti. Det er alt fra Facebook til iCloud til Google-drev. Fælles for dem alle er, at vi lagrer vores digitale indhold på platforme, som tilhører en tredjepart, siger hun.

Og de er ikke forpligtede til at udlevere nogen som helst data til de pårørende. De har nogle politikker, der er gældende for de levende, hvis man kan sige det sådan. Men så snart man er gået i graven, så dør den her adgang også, og så kan de pårørende ikke stille noget op, siger hun.

Liv&Død's undersøgelse: