Ekspert: Ferguson-protester vil få sorte til stemmeurnerne

Optøjer i Ferguson vil skabe ændringer i lokal politistyrke og byråd, men ikke skabe nationale reformer, vurderer ekspert.

Byen Ferguson i delstaten Missouri er brudt i brand efter en jury besluttede ikke at tiltale den betjent, der dræbte en sort teenager i august. (Foto: JIM YOUNG © Scanpix)

Vrede borgere har sat biler i flammer, affyret skud, kastet flasker mod politiet og råbt indignerede slagord mod ordensmagten i nat i Ferguson i den amerikanske delstat Missouri.

De folkelige protester kom, efter statsanklageren i nat gjorde klart, at betjenten, der skød og dræbte den sorte teenager Michael Brown, ikke bliver tiltalt.

Men når tåregassen har lagt sig i gaderne, vil protesterne kun føre lokale bølgeskvulp af forandring med sig. Det vurderer Jørn Brøndal, lektor og ph.d. i amerikanske studier på syddansk universitet.

- Jeg har svært ved at se, at der kommer nogle nationale initiativer, der kommer til at bøde for det her, siger han.

Øget stemmeprocent, kommission og nyt politi

En af de lokale ændringer, Jørn Brøndal ser komme som følge af Brown-sagen, er at de sorte vil søge mere indflydelse i byrådet i Ferguson. Kun omkring seks procent af den sorte befolkning stemte ved sidste lokalvalg.

- De sorte ville kunne erstatte hele byrådet, hvis de bare stemte til lokalvalgene, siger han. Jørn Brøndal kommer derudover med to bud på ændringer i den uroplagede by.

Der vil blive nedsat en kommission til at kulegrave omstændighederne omkring Michael Browns død og politistyrken vil sandsynligvis også blive udskiftet, vurderer han.

Lovens lange arm i Ferguson er næsten helt hvid på trods af et stort sort flertal i befolkningen. Af de 53 betjente, der i byen nu, er tre sorte.

Når det kommer til mere gennemgribende forandringer i det amerikanske samfund, maler han dog et mere dystert billede.

Dyb forståelseskløft

Der mangler en stor portion politisk vilje, før de opblussede raceuroligheder vil ændre noget på det store politiske landkort i USA. Republikanerne og den hvide del af befolkningen kan nemlig ikke nikke genkendende til de problemer, som den sorte del af befolkningen råber op om, lyder analysen fra USA-eksperten.

- Der er en dyb forståelskløft mellem de to parter, som ikke er blevet overvundet af valget og genvalget af Barack Obama, siger Jørn Brøndal.

Han forklarer, at mange hvide opfatter valget af en sort præsident som kroneksemplet på, at USA ikke er et racistisk samfund. Derfor ser republikanerne udelukkende protesterne som et udtryk for manglende lov og orden.

- Derfor er kongressen fuldstændig handlingslammet, siger han.

Racismen under overfladen

Vreden i den sorte del af befolkningen stammer fra en underliggende frustration i baghovedet på mange sorte. Selvom den daglige racisme der var i 1960'erne er forsvundet, føler mange stadig, at systemet modarbejder dem.

Som eksempel nævner Brøndal en undersøgelse, der blev lavet en måned før juryens afgørelse af betjentens retslige skæbne. Her mente 76 procent af de sorte adspurgte ikke, at juryen ville komme frem til en retfærdig afgørelse. Tallet var 33 procent hos den hvide del af befolkningen.

En anden undersøgelse lavet umiddelbart før juryens afgørelse viste også et skel mellem hvide og sorte.

Undersøgelsen viste, at 54 procent af ikke-hvide, altså sorte, latinoer og asiater, syntes, at betjenten, der dræbte Brown, skulle tiltales for mord. Det tal var under halvt så højt hos de hvide - her ville kun 23 procent have betjenten dømt for mord.

- Racismen er sevet ned i strukturerne. De sorte føler, at de stadig henslæber deres tilværelse i skyggen af tidligere tiders racisme, siger Jørn Brøndal.

Facebook
Twitter