Ekspert: Hvidvask-sag er blevet meget mere alvorlig for Danske Bank

En whistleblower-rapport orienterede angiveligt i 2013 ledelsen om, at Danske Bank måske var medskyldig i hvidvask af milliarder.

Danske Bank blev tildelt og accepterede en bøde på 12,5 millioner kroner for brud på hvidvaskreglerne i 2017, da sagen kom frem i medierne. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Danske Banks direktion blev informeret i 2013 om de mistænkelige forhold ved de milliardbeløb, der blev hvidvasket i Danske Bank Estland.

Berlingske skriver i dag, at en whistleblowerrapport, skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, blev sendt til Danske Banks direktion i december 2013.

Hvidvask i Danske Bank

Danske Bank kan have overtrådt hvidvasklovgivningen ved ikke have tilstrækkeligt styr på 15.000 udenlandske kunder og pengestrømme for 1.500 milliarder kroner i bankens filial i Estland i årene 2007 til 2015. Onsdag 19. september fremlagde banken en del af sin interne undersøgelse af sagen, der har ført til en række politianmeldelser i Estland og topchef Thomas Borgens afgang. Banken risikerer en eller flere milliardbøder.

Se Tema

I rapporten, som Berlingske er kommet i besiddelse af, står der, at Danske Bank "formentlig selv havde begået en forbrydelse" og sandsynligvis havde "assisteret med hvidvask".

Og det gør sagen meget alvorlig for Danske Bank.

Det siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i revisorjura.dk, til DR.

- Det er jo meget stærke anklager, siger han.

- Det er ikke længere et spørgsmål om, om Danske Bank er blevet udnyttet. Nu er det også et spørgsmål om, hvem der vidste hvad, og hvem der i sidste ende har haft ansvaret for, at det her kunne ske.

Forbindelser til Putin

Berlingske refererer fra rapporten, at blandt de personer, der "angiveligt" ejede en række af de selskaber, som havde konti i Danske Bank Estland og foretog "suspekte betalinger", var forretningsmanden og politikeren Igor Putin - fætter til Vladimir Putin, Ruslands præsident.

Derudover nævnes der også personer med tætte forbindelser til den russiske efterretningstjeneste FSB.

Det giver sagen en ny udenrigspolitisk dimension, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

- Det er ikke bare nogle tilfældige forbrydere. Pludselig har vi nogle forbindelser til det øverste niveau i Rusland, hvor der tilsyneladende foregår noget meget mistænkeligt med de her transaktioner.

Han mener også, at Berlingskes nye oplysninger gør, at de estiske myndigheder - og måske også de danske - skal tage affære og gå ind i sagen.

- De estiske myndigheder har tilsynsforpligtelsen, men Danske Bank Estland er en del af Danske Bank. Sagen har fået meget voldsomme dimensioner her, så der er bestemt grund til, at de danske myndigheder - som Finanstilsynet - bør gå ind og undersøge, om der er noget at forfølge.

Danske Bank oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at banken er i gang med at undersøge sagen internt og ikke ønsker at kommentere oplysningerne yderligere.