Ekspert i politiklager: Vi er nødt til at ændre systemet, hvis flere skal blive tilfredse

Kriminolog har evalueret politiklagesystemet for Justitsministeriet og har anbefalet store forandringer. De anbefalinger har justitsministeren Søren Pape ignoreret.

Kriminolog Lars Holmberg er af Justitsministeriet blevet bedt om at lave en evaluering af DUP.

Kriminologen Lars Holmberg lavede sidste år en evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) for Justitsministeriet. Han mener, at klagesystemet skal ændres:

- Hvis man vil gøre noget for at flere af dem, der klager over politiet bliver tilfredse og føler, at deres klage bliver taget alvorligt, så er man nødt til at kigge på at ændre systemet, siger Lars Holmberg.

DUP blev oprettet i 2010 for at forbedre borgernes tillid til politiklagesystemet.

Lars Holmbergs evaluering viser dog, at over 73 procent af de personer, der klager over politiet, stadig er utilfredse med behandlingen af deres klager. Det afviger ikke stort fra det gamle system.

- Fortsætter man med det samme system, så tror jeg ikke, at man kan øge tilfredsheden meget mere, siger Lars Holmberg til DR.

Kriminologen foreslår, at man i fremtiden skaber mere dialog mellem borger og betjent, og at man flytter kritikken fra de enkelte betjente og over på politiets organisation.

Forslagene var også med i den evaluering, Lars Holmberg lavede for Justitsministeriet sidste år. Ministeriet tog dog ikke anbefalingerne i brug.

- Det er jo politik. Det kan jeg ikke stille meget op med. Hvis man vil holde fast i, at klagesystemet skal handle om et individuelt ansvar, så kan man nok ikke gøre det meget bedre, end det er nu. Men hvis man vil øge tilfredsheden, så vil jeg opfordre til, man prøver noget andet, siger Lars Holmberg.

Klagere vil have anerkendelse

I DR2-dokumentaren ”I politiets vold: Betjentens ord mod dit” bliver DUP kritiseret for ikke at gå nok til bunds i efterforskningen af klager mod Politiet.

Når DUP modtager en klage, skal myndigheden ud fra deres efterforskning bedømme, om der er grund til kritik. Vurderer DUP, at borgeren har ret i eksempelvis en adfærdsklage, udtaler myndigheden som udgangspunkt en grad af kritik af betjenten.

Ofte er der dog ikke mange objektive beviser, og derfor ender mange sager som ”ord mod ord”.

- Det er meget svært for folk at opfatte andet, end de får at vide, at de rendte med en halv vind. Og det frustrerer folk, det er helt tydeligt. Hvad skal vi med det? Hvad skal vi med et klagesystem, som giver en helt masse mennesker opfattelsen af, at de får at vide, at det var ikke rigtigt, hvad de sagde, siger Lars Holmberg.

Det er kun få af klagerne, der får ret i deres klager. I 2017 var det 6,6 procent, der fik medhold i adfærdsklagerne.

Men faktisk er det kun de færreste, der klager over Politiet, som ønsker, at den enkelte betjent skal straffes:

- Klagerne vil have anerkendelse, de vil have systemkritik, de vil gerne sige til Politiet, det der overgik mig var ikke i orden. Det er kun mindretallet, der overhovedet ønsker straf og irettesættelse, siger Lars Holmberg til DR.

Mere mægling og dialog

Ifølge Lars Holmberg viser undersøgelser fra blandt andet USA og England, at det kan skabe væsentligt større tilfredshed i en klagesag, hvis borger og betjent taler uformelt sammen om hændelsen:

- Det kan have værdi for borgeren at blive hørt, men det kan potentielt også have værdi for betjenten. I dag ”vinder” betjenten jo kun, hvis klagen bliver afvist, eller der ikke bliver udtalt kritik. Man kan da forestille sig, at betjenten nogen gange også kunne få noget ud af at tale om noget, der er sket, siger Lars Holmberg.

Mange klagere er også interesseret i, at andre ikke kommer ud for den samme negative oplevelse som dem selv. Derfor giver det mening, at kritikken skal rettes mere mod Politiet som organisation, og at det er hér man skal skabe ændringer.

- Flyverledere bliver eksempelvis ikke kritiseret personligt, hvis man oplever en fejl. Der sørger man bare for at indberette det og få fikset fejlen i systemet. Det er svært at sige præcist, hvordan man skulle lave et organisatorisk ansvar i Politiet, det ville være noget man skulle kigge på, siger Lars Holmberg.

Han understreger dog, at man ikke skal satse på mægling og ingen individuel kritik i alle klagesager:

- Det vil typisk kun være i de mindre alvorlige sager, hvor det giver mening - for eksempel adfærdsklagerne, siger Lars Holmberg.

Lovgivning i vejen

”Udvalget om behandling af klager over politiet” skrev i 2009 den betænkning, der senere skulle blive til grundlaget for DUP. Udvalget foreslog ligesom Lars Holmberg, at der skulle være fokus på mægling mellem borger og betjent.

DUP har ganske vist også spurgt Justitsministeriet om lov til at lave en forsøgsordning, hvor man vil mægle mellem betjent og borger i mindre alvorlige sager. Det er dog ikke muligt med den nuværende lovgivning.

Som loven er nu, vil en borger - efter en uformel samtale med betjenten - kunne gå direkte ud og eksempelvis starte en klagesag på baggrund betjentens indrømmelse under samtalen.

Rigspolitiet kan også begynde en disciplinærsag mod betjenten på baggrund af de nye oplysninger.

- En mægling kræver jo, at parterne i et vist omfang er ærlige, og som lovgivningen er nu, har politibetjentene ingen interesse i at være ærlige i en uformel samtale. Så det skal der gøres noget ved, hvis det her skal kunne lade sig gøre, siger Lars Holmberg.

Lars Holmberg erkender dog, at det kan blive svært at løse problemet rent lovgivningsmæssigt:- Det er ikke fordi, jeg mener, at vi har fundet De Vises Sten. Det er et meget vanskeligt område det her. Min pointe er, at det resultat, vi har fået ud af DUP, det er ikke bedre end det foregående system. Og det synes jeg efterhånden er lidt trættende. Så jeg opfordrer da til, at man tager det her alvorligt, og at man så prøver nogle tiltag, vi længe har snakket om, siger Lars Holmberg. DR2 Dokumentar har spurgt justitsministeren, om Holmbergs evaluering har "givet ministeren anledning til overvejelse af ændringer af nogen art overhovedet?". Hertil har ministeren svaret: ”Jeg har for nylig haft en god drøftelse med alle Folketingets partier om DUP... og det er min opfattelse, at der var almindelig tilfredshed med den nuværende ordning.”