Ekspert i søret: Efterforskning af sabotage på gasledninger kan blive rodet

Det er ikke kun Danmark og Sverige, der har interesse i at undersøge sabotagen på gasrørledningerne.

Dansk F16-fly og en helikopter ved lufthavnen i Rønne på Bornholm. Tidligere i dag oplyste den svenske kystvagt, at man har opdaget et fjerde gaslæk på den ene af Nord Stream-rørledningerne i Østersøen. (Foto: © HANNIBAL HANSCHKE, Ritzau Scanpix)

Det kan blive en noget rodet affære, når skaderne på Nord Stream 1- og 2-gasledningerne skal efterforskes nærmere.

For godt nok skete sprængningerne uden for dansk og svensk territorialfarvand i de to landes eksklusive økonomiske zoner.

Men det betyder samtidig, at det er sket i et område af havet uden en reel politimyndighed.

Det forklarer Kristina Siig, der er professor i søret ved Syddansk Universitet.

- Hvem skal nu ud at rydde op? Hvem må sende et skib ud og kigge på de huller, der er sprængt? Det bliver en smule mere rodet nu, siger hun.

Kort over 12 sømil-grænsen ved dansk territorialfarvand og den eksklusive økonomiske zone. Illustration: Søren Winther Nørbæk (Foto: © Illustration: Søren Winther Nørbæk)

Der er nemlig flere parter, der er interesserede i at være en del af efterforskningen.

Foruden Danmark og Sverige må ejerne bag gasledningerne også formodes at være interesseret i at være med.

- De vil nok også gerne ud og se, hvad der er foregået, siger Kristina Siig.

Det er det statsejede russiske gasselskab Gazprom, der er hovedejer af Nord Stream-rørledningerne.

Rusland må formodes at ville være med

Ifølge Kristina Siig kan flere lande med juraen i hånden sige, at de har tænkt sig at efterforske hændelsen.

Det gælder også Rusland, fordi det er et russisk selskab, der ejer rørledningerne.

Det betyder, at der kan opstå en situation, hvor fleres landes miljø- eller politifartøjer ikke er helt enige om, hvem der har ret til at sende dykkere ned og for eksempel finde ud af, hvilke sprængstoffer der er brugt til at sprænge hul i gasledningerne, forklarer professoren.

- Det bliver ikke så meget et spørgsmål om jura som et spørgsmål om diplomati og internationale relationer i forhold til at få det håndteret. Men det kunne godt blive lidt ubehageligt ikke mindst så længe, det ikke er tydeligt, hvem der har gjort det, siger Kristina Siig.

I går sagde forsvarsminister Morten Bødskov, at der kan gå op til 14 dage, før efterforskere kan komme ned til hullerne i gasrørene.

En af sprængningerne på gasledningen skete blot en sømil fra grænsen til dansk territorialfarvand. Den går ved 12 sømil-grænsen, og sprængningen skete 13 sømil fra den bornholmske kyst.

Akkurat på den anden side af dansk farvand og altså ikke på dansk territorium.

- Som privatperson synes jeg, det er rigtig fint, at det er på 13 sømil, fordi inden for 12 sømil ville det juridisk set svare til, at nogen havde placeret de her bomber, eller hvad det nu er, på land i Danmark.

Så ville det vel være en krigshandling?

- Det er svært at se, at det skulle kunne opfattes anderledes. Men nu skal vi jo huske på, at en krigshandling forudsætter, at en stat har gjort det. Vi ved ikke, hvem der har gjort det her, siger Kristina Siig.

Rettigheder krænket

Selv om sprængningerne ikke er sket på dansk territorium, er Danmarks rettigheder i de eksklusive zoner blevet krænket.

Gas bobler op fra et læk på Nord Stream 1-rørledningen i den svenske økonomiske zone. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)

Her har Danmark nemlig en række suveræne rettigheder blandt andet i forhold til fiskeri, miljø og udvinding af olie.

Det forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der forsker i havret og krigens love ved Forsvarsakademiet.

- Det krænker vores miljørettigheder i det område, og det krænker vores fiskerirettigheder, for så lang tid gassen siver ud, kan man jo ikke fiske i det her område, siger han.

Han er enig med Kristina Siig i, at det ville kunne blive set som en krigshandling, hvis angrebet var sket i dansk farvand.

- Hvis det havde været inden for territorialfarvandet, kunne det have været blevet udlagt som et angreb på enten dansk eller svensk territorium, og så kunne vi have en sag, som kunne udløse retten til selvforsvar, siger han.