Ekspert: Ingen kan finde rundt i det system, der skal få svage unge i uddannelse

System med uddannelsestilbud er uoverskueligt, siger formanden for regeringens ekspertgruppe.

Sidste år nedsatte regeringen et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

- Til de mest forvirrede og mest vanskelige unge med de største problemer, har vi leveret det mest komplekse og usammenhængende system.

Sådan lyder dommen over de uddannelsestilbud, som vi tilbyder de svageste unge. Dommen kommer fra rektor på professionshøjskolen Metropol og formand for regeringens ekspertgruppe om bedre veje til ungdomsuddannelse, Stefan Hermann.

Han langer i dag i P1 Orientering ud efter det system, han er blevet bedt om at endevende. Og det er ikke kun de unge, der ikke kan finde rundt i systemet, der i dag ligner et kludetæppe i Stefan Hermanns øjne.

- Igennem årene er der knopskudt et hav af forskellige ordninger, der så er blevet justeret og tilrettet i forbindelse med de 20-25 reformer, der har berørt det her område de sidste 15 år. Det farer de unge vild i. Det farer sagsbehandlerne vild i. Det farer kommunerne vild i. Det farer rigtigt mange af de professionelle vild i. Det er simpelthen blevet et alt, alt for komplekst og uoverskueligt system.

Ingen politisk plan

Hver femte unge forlader niende klasse og er stadig ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år senere. Derfor har det længe været en ambition for skiftende regeringer, at flere skulle tage en ungdomsuddannelse.

Men der er alt for lidt styr på, hvilke muligheder, de unge har.

Det konkluderer ekspertgruppen, der har brugt det sidste år på at gennemgå området for regeringen, og som til februar kommer med anbefalinger til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse.

- Vi har hverken haft en samlet plan for området. Vi har heller ikke fulgt godt op på det. Undervisningsministeriet og det politiske system har heller ikke taget ansvar for at samle systematisk op på det. Og vi har heller ikke haft en sammenhængende politisk tænkning, siger Stefan Hermann.

Ifølge ham har der kun været to store politiske idéer på det her område de sidste mange år. Den ene var Socialdemokraternes idé fra 70’erne om at gøre 12 års skolegang obligatorisk. Det blev aldrig til noget.

I den anden, der til gengæld er gældende den dag i dag, er målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

- Det var den idé, vi kunne huske. Det var det tal, vi havde i hovedet. Det var det, der var politikken. Og det har ført til rigtig mange ændringer. Men det er jo ikke en sammenhængende politisk tænkning at sige ”95 procent,” påpeger Stefan Hermann.

Anbefaler strømlining og kompetenceløft

Selvom ekspertgruppen først aflægger rapport til Undervisningsministeriet i februar, er Stefan Hermann gået med til at løfte lidt af sløret for både analysen af, hvad der er galt, men også, hvad der ifølge ekspertgruppen skal til for at løse problemerne.

- Vi er nødt til at have et samlet politisk ansvar for det her på både nationalt niveau, men også i de enkelte kommuner. Så skal vi skabe en meget mere entydig støtte til de unge: Nogle, der følger dem, så de ikke oplever, at de hele tiden får nye støttepersoner. Så skal vi have mere sammenhængende forløb, der kombinerer teori og praksis. Kommunerne skal sætte stærkere ind i skolen og i udskolingen, for mange af de her unge kunne være oplagte i forhold til en erhvervsuddannelse. Og så skal man ikke undervurdere, hvor vigtigt det er, at vi giver underviserne på produktionsskolerne, VUC og alle de andre steder en håndsrækning i form af et kompetenceløft.

For mange tilbud

Sådan som systemet ser ud i dag, omfatter det blandt andet tilbud til de unge som eksempelvis produktionsskolerne, VUC, Frie Fagskoler, TAMU, Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

- Og så er der tilbud som ungdomsuddannelsesvejledningen selv strikker sammen. Og så sker det, at kommunen bruger private aktører. Andre steder har man fået nogle EU-penge og har fundet på noget. Og derudover er der alt det, der sker i beskæftigelsessystemet og i den sociale indsats, siger Stefan Hermann og tilføjer, at det er helt naturligt, hvis man ikke kender flere af dem.

- Det er måske for ladet at kalde det ”et vildnis.” Men det er ikke nogen ”ryttelig have” at kigge på.

Hør hvad både en studievejleder og nogle unge siger til Stefan Hermanns kritik i P1 Orientering her.

Facebook
Twitter