Ekspert kalder det lovende: Ny metode hjælper handicappede i job

- Det betyder alt for mig at arbejde, siger Charlotte Degn, der er er et af de mennesker med handicap, som er blevet hjulpet i job.

Charlotte Degn har svært ved at huske og koncentrere sig.

Det skyldes en skade ved fødslen.

- Jeg manglede ilt, da jeg blev født, forklarer hun.

Skaden har betydet, at hun har svært ved at passe et job.

- Jeg er lettere spastisk lammet i højre side, og så har jeg fået konstateret nogle kognitive vanskeligheder, fortæller Charlotte Degn.

Men nu har hun gennem et nyt projekt fået hjælp til at komme i et flexjob - tre timer om ugen som bogholder.

- Det betyder alt for mig at arbejde.

- Så møder man nogle nye mennesker og får nogle søde kolleger. Man får inspiration hver dag og bliver gladere, siger Charlotte Degn, der sidder ved sit skrivebord i den lokale handelsforening i Nykøbing Sjælland, hvor hun nu arbejder.

I projektet, der hedder Mening og Mestring, er en række af landets handicaporganisationer gået sammen med fire forsøgskommuner for at få mennesker med eksempelvis hjerneskader i job.

- Mennesker med handicap kan mere, end man tror. Men der skal den rigtige hjælp og støtte til, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

En gruppe der har det svært

Under projektet har deltagerne, handicaporganisationerne og kommunens sagsbehandlere holdt møder med hinanden for at finde ud af, om Charlotte Degn og de andre deltagere kunne bestride et job - og i hvilken grad.

- Potentialet i det her projekt er ret stort, for jobcentermedarbejderne har stor viden om arbejdsmarkedsforhold, mens handicaporganisationerne ved meget om deres målgruppe, siger Leif Olsen, der er seniorforsker i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora), som har evalueret projektet.

- Tilsammen kan de to parter derfor finde nogle veje for en gruppe, som har det svært i forhold til arbejdsmarkedet, fortsætter han.

Det Nationale Institut for Kommuner og Regioner (Kora) har fulgt Charlotte Degn og 124 andre deltagere i projektet. Selv om det er en forholdsvis lille gruppe, og der ikke tegner sig et entydigt billede af, at flere er kommet i ordinær beskæftigelse, så tyder evalueringen på, at flere af deltagerne er kommet tættere på job - blandt andet med et flexjob.

- Projektet er så lovende, at man bør følge op på det og eventuelt undersøge det nærmere, så man kan komme med nogle mere præcise konklusioner, end det, man kan i dag, siger seniorforsker Leif Olsen og understreger, at projektets formål ikke udelukkende har været at få deltagerne i job - men også at finde ud af, om de overhovedet er i stand til at arbejde.

Projektet afslørede hjerneskade

For Charlotte Degn har projektet ikke kun været afgørende i forhold til at komme i flexjob. Hun er også blevet klogere på sin egen lidelse.

- Jeg troede egentlig kun, at jeg havde en spastisk lammelse, siger hun.

Men undervejs i forløbet fik hun konstateret en hjerneskade - og det forklarede en hel del for Charlotte Degn, fortæller hun.

- Jeg er for eksempel lydfølsom og bliver også hurtigt stresset. Inden projektet vidste jeg ikke, at det var på grund af hjerneskaden, siger hun.

Deltagerne har undervejs også fået nogle redskaber til at kunne klare et job. Det kan være ørepropper, der holder støj ude eller fastlagte pauser. Det kan også være mere teknisk avancerede redskaber.

For Charlotte Degn har en helt særlig kuglepen, der også fungerer som diktafon, for eksempel gjort en stor forskel.

- Det er en rigtig stor hjælp, for så behøver jeg ikke at skrive alt ned. Så kan jeg bare afspille det. Og det er godt, når jeg ikke kan koncentrere mig særligt længe ad gangen, siger Charlotte Degn og forklarer, at hun bruger kuglepennen, når hun er på kursus og til møder.

Charlotte Degn holder styr på faktura- og regnskabsopgaver i firmaet. (Foto: Bardur Thomsen © dr)

KL: Flere kommuner bør følge op

Hos Kommunernes Landsforening opfordrer man på baggrund af projektet jobcentre i hele landet til at gøre de fire kommuner kunsten efter og lave flere samarbejder med handicaporganisationer.

- I næste uge kommer vi faktisk med et socialpolitisk udspil, hvor vi kommer med en række anbefalinger til kommunerne om netop at arbejde mere på tværs blandt andet på den her måde, siger Thomas Adelskov, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Hvis vi her kan få nogle borgere, som bliver afklarede, og som kommer videre i systemet - og måske i varig beskæftigelse, så er der sparet meget på den lange bane.

- Vil arbejde til jeg skal på pension

Tilbage på kontoret i Nykøbing Sjælland håber Charlotte Degn også, at der er flere mennesker som hende, der får glæde af et lignende projekt.

For hun er ikke i tvivl om, at hun ikke havde siddet i sit job som bogholder uden at have været igennem projektet.

- Så havde jeg simpelthen ikke fået hjælp til at finde ud af, hvad jeg kan.

- For jeg er ikke god nok til at guide mig selv i, hvordan jeg kan tage hensyn til mine kognitive vanskeligheder, forklarer hun og understreger, at hun hver dag glæder sig over at gå på arbejde.

- Jeg vil gerne arbejde, indtil jeg skal på pension. Og det varer lang tid endnu, fortsætter hun og griner.

De har deltaget i projektet

  • I projektet er ni af landets handicaporganisationer for første gang gået sammen med fire kommuners jobcentre om at få handicappede med kognitive funktionsnedsættelser i job.

  • En kognitiv funktionsnedsættelse kan netop være hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær, som Charlotte Degn lider af. Det er lidelser som for eksempel epilepsi, hjerneskader, adhd og parkinsons der kan give kognitive vanskeligheder.

  • De ni handicaporganisationer er: Adhd-foreningen, Epilepsiforeningen, Hjernesagen Hjerneskadeforeningen, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Muskelsvindfonden, Parkinsonforeningen, Spastikerforeningen

  • De fire kommuner er: Esbjerg, Aalborg, Odsherred og Frederiksberg

Facebook
Twitter