Ekspert: Milliardunderskud er Grønlands største udfordring

Når valgfesterne på Grønland er overstået, venter alvorlige økonomiske problemer på den nye regering.

Fiskeriet alene kan ikke løfte den grønlandske økonomi ud af krisen, siger professor Torben M. Andersen.

Siumut-formand Kim Kielsen fortalte ovenpå sejren ved det grønlandske valg, at han ikke vil forjage processen med at få dannet en ny regering.

Først på mandag vil Kim Kielsen gå i gang med arbejdet:

- Det er 1. søndag i advent, og det skal vi også respektere, sagde Kim Kielsen.

Der er ellers nok at tage fat på for den kommende regering, da den grønlandske økonomi er i meget store problemer.

- De nyvalgte politikere står overfor en utrolig svær opgave. Det er ikke realistisk at løse problemerne fra den ene dag til den anden, men det er vigtigt at komme i gang, siger Torben M. Andersen, der er formand Grønlands Økonomiske Råd og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Problemerne er til at tage at føle på: Grønland skal spare cirka én milliard om året, hvert år de næste 15 år, hvis budgetterne skal hænge sammen.

Oversætter man den besparelse til danske forhold, så ville det svare til, at Danmark skulle spare omkring 130 milliarder kroner på de offentlige udgifter. Hvert år.

Fiskeri, turisme og råstoffer

Det er gået den forkerte vej for Grønlands økonomi i både 2012 og 2013, og det tyder på, at det også er tilfældet i 2014.

Nedgangen skyldes en kombination af mindre indtægter på det fiskeriet, at det det bebudede råstofeventyr ikke rigtig er blevet til noget, og at færre turister har valgt at besøge Grønland de sidste par år.

Siumuts Kim Kielsen har i løbet af valgkampen slået på, at udviklingen af fiskeriet kan bringe Grønland ud af krisen. Men det er ikke helt tilstrækkeligt, siger Torben M. Andersen.

- Hvis vi snakker noget, der for alvor trækker økonomien og skaber de nødvendige forbedringer, så skal der noget mere til.

Torben M. Andersen nævner fiskeri, råstofproduktion og turisme som tre områder, en ny regering bliver nødt til at udvikle, hvis kassen skal komme til at stemme.

Ligesom Danmark står Grønland overfor stigende udgifter til store generationer af ældre, og det lægger et yderlige pres.

Grønlandsk "korruption"

Aleqa Hammond, der var landsstyreformand indtil oktober i år, måtte gå af, fordi hun havde brugt offentlige midler til private formål.

Den skandale satte for alvor gang i debatten om et andet problem i Grønland, korruption.

Thomas Trier Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Transparency International Grønland, fortæller, at der ikke er tale om den form for korruption, som vi kender fra amerikanske film, på Grønland.

- Det er ikke brune konvolutter med kontanter, siger han.

- Men det er er spørgsmål om, hvorvidt den grønlandske elite er åben eller forvalter egne interesser. Og der er behov for mere gennemsigtighed.

Thomas Trier Hansen glæder sig dog i dag over, at korruptionen for alvor er kommet på dagsordenen i denne valgkamp.

- Alle de nye ledere har talt om de her ting, og det er vi rigtig glade for, siger han.

Facebook
Twitter