Ekspert om AstraZeneca-sagen: 'Jeg tror, man er nervøs for, at mistilliden spreder sig til andre vacciner'

Risikoen ved vaccineskepsis er, at epidemien kan komme ud af kontrol i nogle områder.

- Vaccinen er fortsat effektiv mod covid-19, og fordelene ved at bruge den opvejer langt ulemperne, lyder det fra EMA's direktør Emer Cooke. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

- Der venter en stor opgave med at rette op på folks tillid til vaccinen fra AstraZeneca, og det bliver vanskeligt. Det ligger imellem linjerne, at man er nervøs for, at mistilliden spreder sig til andre vacciner.

Sådan lyder det fra Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

I går eftermiddag fortalte Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, på et pressemøde, at en række usædvanlige blodpropper hos personer i forskellige lande - herunder Danmark - skal ses som en mulig sjælden bivirkning af AstraZenecas vaccine.

Det er EMA's sikkerhedskomité, PRAC, der har undersøgt de indberettede tilfælde og sammenhængen med den omstridte vaccine.

EMA baserer sin konklusion på en gennemgang af 86 indberetninger blandt omkring 25 millioner vaccinerede. Af dem handlede 62 sager om blodpropper i hjernen og 24 om propper i maven. 18 havde dødelig udgang.

pressemødet lød der en klar opfordring fra EMA's irske direktør Emer Cooke til de 27 EU-landes sundhedsministre om at sætte kræfter ind på at 'undgå og modarbejde misinformation om vaccinen.'

Allerede i går aftes var samtlige ministre så indkaldt til et hastemøde om sagen, men sundhedsminister Magnus Heunicke ville ikke udtale sig til DR Nyheder efter mødet.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen foreløbig sat Astrazeneca-vaccinen på pause indtil den 15. april.

Flemming Konradsen mener, at myndighederne bør stræbe efter fortsat at kommunikere meget gennemsigtigt og åbent, hvis de skal undgå en situation, hvor befolkningens tillid smuldrer.

- Kunsten er at kommunikere på et niveau, så menigmand forstår proportionerne. Det går så sindssygt hurtigt i dag, når historier spredes i både traditionelle og sociale medier. På den måde kan en historie med en tragisk omstændighed i Indien eller et andet europæisk land pludselig påvirke din og min families opfattelse af sikkerheden ved et præparat.

- Her er det vigtigt, at man er i stand til at sætte informationerne ind i den rette kontekst - ellers skaber de en masse støj og forvirring, og det gør det superkompliceret for myndighederne at rette op på, siger Flemming Konradsen.

Professor Flemming Konradsen, Københavns Universitet. (Foto: Hanne Kokkegård © DR videnskab)

Han husker ikke, at han tidligere har oplevet et medicinsk produkt blive diskuteret i så ekstrem grad, som det er tilfældet med AstraZenecas vaccine, Vaxzevria, lige nu.

- Herhjemme, mener jeg, at sundhedsmyndighederne har gavn af, at de trak så hurtigt i nødbremsen, da der begyndte at være snak om uheldige bivirkninger ved vaccinen. Det viser, at de er parate til at handle på selv de mindste tegn og træffe beslutninger midt i udrulningen. Det kan være med til at sikre, at folk stoler på dem, når eller hvis de i næste uge fortæller, at vaccinen er sikker at bruge for en vis aldersgruppe.

- Hvad er helt præcist risikoen ved, at nogle mennesker ikke har tillid til vaccinen?

- Jamen, det kan blive et problem i bestræbelserne på at nå helt i mål med at få kontrol over sygdommen. Hvis det hedder sig inden for en social, geografisk eller etnisk gruppering, at man bør fravælge vaccinen, kan man risikere, at der opstår lommer, hvor epidemien ikke er under kontrol.

- Vaccineskepsis kan på den måde blive en kæmpe kæp i hjulet for myndighederne, og det er derfor, Det Europæiske Lægemiddelagentur har så stort fokus på det her lige nu.

En udmelding helt som ventet

I Lægemiddelstyrelsen siger enhedschef Tanja Erichsen, at gårsdagens udmelding fra EMA var som forventet, og at den derfor ikke påvirker det undersøgende arbejde, de danske sundhedsmyndigheder har gang i lige nu.

- Det nye er, at man nu har anerkendt de her bivirkninger. I forhold til andre vacciner og lægemidler er der her den forskel, at indberetningerne kommer meget hurtigt, fordi så mange bliver vaccineret inden for kort tid. Det tager normalt lang tid at finde de sjældne bivirkninger ved et produkt, forklarer Tanja Erichsen.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hun understreger vigtigheden af, at de personer, der laver indberetninger til myndighederne, gør det så fyldetsgørende som muligt, da det er vigtigt at få noteret alle detaljer.

Nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på, hvis man er blevet vaccineret med den omtalte vaccine, er vejrtrækningsproblemer, smerter i brystet, mavesmerter, hovedpine (der fortsætter i længere tid), synsforstyrrelser, hævelse i benene og små blødninger i huden (ikke ved injektionsstedet).

Man bør straks kontakte sin læge, hvis man oplever den slags og er nervøs.

Christiansborg siger Konservatives sundhedsordfører Per Larsen, at ingen danskere skal tvinges til at lade sig vaccinere med vaccinen fra AstraZeneca, hvis de er utrygge ved den.

- Ingen skal tage den mod sin vilje. Heller ikke selv om den bliver godkendt af de danske sundhedsmyndigheder. Jeg synes bestemt, man skal have mulighed for at vælge en anden vaccine, hvis man er utryg, og det skal man kunne uden at rykke bag i køen, siger Per Larsen til DR Nyheder.

Han tilføjer, at han selv vil være tryg ved at bruge AstraZeneca, hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler den til hans aldersgruppe.

Sundhedsministeriet vil som nævnt ikke kommentere på sagen endnu, mens Sundhedsstyrelsen kommer med en udmelding i næste uge.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk