Ekspert om dansk corona-forsøg: Godt med endnu en hest at spille på

Der er så stor rift om corona-vacciner, at langt fra alle kan hjælpes med det samme.

Danske forskere er med i kapløbet om at udvikle en vaccine mod Covid19. Her foretages blodprøvetest for antistoffer mod coronavirus (Covid-19). (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Der er grund til optimisme, fordi et nyt dansk forsøg med corona-vaccine på Statens Serum Institut har vist lovende resultater ved test på mus.

- Det er bestemt positivt. Danmark har i høj grad noget at byde ind med i udviklingen af en vaccine og har en lang historie for vaccineproduktion, lyder det fra Flemming Konradsen, der professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

Det er det andet danske forsøg, som inden for et par måneder giver et seriøst bud på knockout i kampen om at få standset den verdensomspændende corona-pandemi.

- Jo flere heste, vi har at spille på, jo bedre er det. Vi ved, at det langt fra er alle vaccinekandidater, som kommer i mål. Man er nødt til at udvikle og afprøve en lang række, før man har en tilpas effektiv vaccine uden bivirkninger, forklarer Flemming Konradsen.

Menneskeforsøg i 2021

De gode resultater betyder, at Statens Serum Institut nu planlægger at gå videre til næste fase, som er at teste vaccinekandidaten på aber.

Statens Serum Institut har en ambition om at kunne begynde såkaldte fase 1-forsøg på mennesker til efteråret eller i begyndelsen af 2021, fortæller chefvirolog, professor og overlæge dr. med. Anders Fomsgaard, der leder forsøget.

Han deler vurderingen af, at flere effektive vacciner kun gavner den globale kamp mod Covid-19.

- Når mange mennesker har brug for en vaccine, er det vigtigt, at der er forskellige at tage af. Rent produktionsmæssigt og forsyningsmæssigt skal man have så mange æg i kurven som muligt. Det kan også være, at de virker forskelligt, så nogle virker bedst på ældre, mens andre virker på yngre, siger han.

Over 12 millioner mennesker er blevet testet positive med coronavirus på verdensplan og efterspørgslen på en virkbar vaccine vil være så stor, at der ikke er nok til alle til at begynde med, spår Flemming Konradsen.

- Vi vil ikke have milliarder af doser klar med det samme, og der kan lynhurtigt komme et politisk krav om, at hr. og fru Jensen også skal have glæde af vaccinen. Vi vil ende med, at nogle bliver vindere i uddelingen af en vaccine, siger han.

Sådan ser dosis ud af Statens Serum Instituts kandidat til en mulig coronavaccine. (© DR Nyheder)

USA og Europa kan sikre sig alt

Han forudser en global diskussion om, hvorvidt man skal fordele de første vacciner globalt eller regionalt.

Om en vaccine skal gives efter aldersgrupper eller risikogrupper. Og om hvor solidarisk de skal udbydes.

Om for eksempel de mest udsatte på hospitaler og plejehjem i Europa skal have vaccinen før sundhedspersonale i Afrika eller Latinamerika.

Et land kan også forsøge at købe alt på markedet, som det skete i USA, der har sikret sig corona-lægemidlet Remdesivir i tre måneder foran Europa og resten af verden.

- Samme diskussion kunne opstå i Europa, hvor det virkelig kræver politisk mod og mandshjerte at sige, at sundhedspersonale i eksempelvis Malawi skal tilgodeses før nogle i risikogruppen i Europa, siger Flemming Konradsen.

For den globale sundheds skyld bør der allerede nu tænkes i at uddanne personale og sikre infrastruktur, så man ikke ender i et scenarie, hvor vaccinen for eksempel aldrig når frem til en fattig del af verden, fordi der blandt andet mangler noget så basalt som kølesystemer til at opbevare vaccinen i.

- Der er i forvejen børn, som dør, fordi de ikke har adgang til vacciner, vi allerede har udviklet. I halen af vaccineudvikling skal der være et system, så lavindkomstlande med både dårlig infrastruktur og sundhedsvæsen også har let adgang til vaccinen, påpeger Flemming Konradsen.

Eksperter vurderer, at der i hvert fald går et år eller mere, før en vaccine er klar til at komme på markedet.

Hvad er fase 1, 2 og 3 forsøg?

  • Når en vaccine første gang skal afprøves på mennesker, kaldes det fase 1. I den fase afprøves vaccinen på en lille gruppe raske, unge og midaldrende mennesker.

  • Det gør man for at undersøge, om vaccinen er sikker, og om menneskers immunforsvar reagerer på vaccinen. For selv om en vaccine har virket på mus, og endda på aber, er der ingen garanti for, at den er god til mennesker.

  • Hvis fase 1-forsøgene går godt, går forskerne videre til fase 2. Her afprøves vaccinen i en lille gruppe mennesker fra målgruppen. For Covid-19 vil det typisk være ældre og svækkede mennesker - altså dem, som corona er særlig farlig for.

  • Fase 2 viser, om målgruppen kan holde til vaccinen, og om den virker på dem - deres immunforsvar skal også danne antistoffer.

  • Viser fase 2 også lovende resultater, er det tid til den sidste, store og afgørende fase 3. Her afprøves vaccinen på en stor gruppe mennesker i målgruppen. Mennesker er nemlig forskellige, og selv om vaccinen virker og ikke giver bivirkninger hos de fleste, vil forskerne gerne være sikre på, at den ikke er farlig for nogle få.

Facebook
Twitter