Ekspert om diplomatkrig med Iran: Usædvanligt, men kunne være hårdere

Danmark har valgt at hjemkalde den danske ambassadør i Iran til konsultationer.

(Arkiv) Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke acceptere Irans udenrigsministeriums afvisning af, at landets efterretningstjeneste står bag planer om et attentatforsøg mod en gruppe herboende iranere. Irans udenrigministerium har kaldt anklagerne for en "sammensværgelse". (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

I disse dage udspiller der sig en krise mellem Danmark og Iran, efter det er kommet frem, at Iran har planlagt et attentat mod en gruppe herboende iranere.

Både udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fordømt planerne og indtil videre foretaget tre diplomatiske skridt - sendt besked til Irans ambassadør i Danmark, indkaldt ham til samtale og hjemkaldt den danske ambassadør i Iran til konsultationer.

Tre redskaber i den diplomatiske værktøjskasse, der er usædvanlige, men som ikke rammer Iran hårdt. Det mener Martin Marcussen, der er professor i diplomati på Københavns Universitet.

- Det vil ikke have den store effekt. Det er meget symbolsk at tage de her skridt. Det er sjældent, vi trækker danske ambassadører hjem til konsultationer, så i den forstand er det alvorligt. Men det er ikke et stærkt skridt. Det er ret elastisk, fordi personen kan sendes tilbage ret hurtigt, siger han.

Ifølge Martin Marcussen kan det diskuteres, om det i virkeligheden er et redskab, der går hårdest ud over os selv.

- Jeg tror ikke, at Iran mærker meget til, at vi kalder en ambassadør hjem. Men for os betyder det, at der er en person mindre nede på ambassaden til at tage sig af de daglige gøremål og varetage de danske interesser, siger han.

Tre diplomatiske redskaber tilbage

Det er komplekse overvejelser, der foregår på sjette etage i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, når man bruger de store ord og handlinger fra diplomatiets værktøjskasse.

På et pressemøde i Oslo tidligere i dag meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ikke vil udelukke, at der kan tages flere skridt mod Iran.

Men hvilke er de næste i diplomatiets værktøjskasse? (Se grafikken neden for)

Ifølge Martin Marcussen er der tre tilbage at gøre brug af. Det næste vil være at smide den iranske ambassadør ud af landet og give ham betegnelsen ’Persona non grata’ – uønsket person.

- Det er meget alvorligt, og det mener jeg ikke vil ske. Her skal iranerne overbevise danskerne om, at de er interesserede i at finde en løsning på den konflikt, der er opstået. Men vi kan også risikere, at Iran svarer igen, og det er en af årsagerne til, at man tøver med at gøre det, siger han og fortsætter:

- Hver gang, man gør brug af nogle diplomatiske sanktioner, er der en pris at betale. Og i øjeblikket har vi nogle danskere og danske investeringer i Iran, vi skal beskytte.

Det seneste eksempel på, at Danmark smed en diplomat ud af landet var i 2011, hvor daværende udenrigsminister Lene Espersen smed den libyske generalkonsul hjem, efter vedkommende havde rost Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi.

Ideelt hvis EU står sammen

De to sidste diplomatiske sanktioner, man kan bruge, er at hjemkalde alle sine folk fra ambassaden i Irans hovedstad Teheran eller lukke ambassaden helt ned og stoppe alle diplomatiske relationer.

- Det er de mest ultimative skridt at tage og sker yderst sjældent, siger Martin Marcussen og uddyber, at der udover de diplomatiske sanktioner, er de økonomiske sanktioner, man kan gøre brug af.

Og her ville det bedste være for Danmark at få hele EU med.

- Det ideelle ville være, at EU stod sammen om at lave sanktioner mod Iran, så Danmark kan skjule sig i en større front. Men det er nok mere sandsynligt, at kun en del af EU’s lande, blandt andet de lande, der har haft oplevelser med de iranske agentgrupper, vil gå sammen, forklarer Martin Marcussen.

Ifølge ham er der flere økonomiske sanktioner, der kan bruges. Enten kan de rettes mod enkeltpersoner i Iran, bestemte sektorer såsom fødevarer eller våben eller det samlede iranske regime.

- Men det svære ved de her sanktioner er, at enten virker de ikke, eller også har de store utilsigtede konsekvenser. Man kan for eksempel risikere, at Iran selv trækker sig ud af atomaftalen eller optrapper deres terrorvirksomhed. Det er altsammen ting, vi ikke ønsker. Men det er nogle gange det, der sker. Og derfor er man varsom med, hvilke sanktioner man bruger.

Danmark indrullet i storpolitisk spil

I al det diplomatiske spil mellem Danmark og Iran, foregår der også et storpolitisk spil, der inddrager EU og USA, og som kan påvirke de fremtidige beslutninger om at sanktionere.

Der gik ikke mange timer, før europæiske ledere og USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, strøg til tasterne.

- Vi lykønsker den danske regering med at anholde en snigmorder fra det iranske regime. I knap 40 år har Europa været målet for terrorangreb, hvor Iran står bag. Vi opfordrer vores allierede og partnere til at konfrontere alle Irans trusler mod fred og sikkerhed, skrev han påTwitter.

Meldingen er et klar tegn på, at Danmark er indrullet i et storpolitisk spil, fortæller Martin Marcussen.

Indtil nu har EU og USA placeret sig på hver sin side i forhold til en atomaftale med Iran. EU står som en samlet blok, der gerne vil have en atomaftale med Iran og handlen, der følger med. Modsat USA, der ikke ønsker at indgå en aftale.

- Det er derfor, man ser, Mike Pompeo trække Danmark i hans retning. Han vil gerne have nogle europæiske allierede i kampen mod Iran, forklarer diplomati-eksperten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog i dag afvist, at sagen kommer til at ændre ved den danske støtte til atom-aftalen med Iran.

- Men så er det helt afgørende, at iranerne forstår, at når Europa rækker ud og opretholder Iran-aftalen, så kan det ikke være et skalkeskjul til, at man kan udøve den type aktiviteter, som vi har været vidne til, sagde han på et pressemøde i Oslo.