Ekspert om EU-dom om familiesammenføring: Sager skal genåbnes

Tidligere sager om familiesammenføring skal genåbnes, vurderer lektor i EU og menneskeret.

EU er striks i dets dom over Danmarks afgørelse, hvor det har brugt tilknytningskravet som begrundelse for afslag. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

Diffus, upræcis og i strid med retssikkerheden.

Danmarks måde at håndtere tilknytningskravet får hårde ord med på vejen i en afgørelse fra EU-domstolen. Kravet blev nemlig brugt som begrundelse for at nægte en tyrkisk mand med opholdstilladelse at blive sammenført med sin tyrkiske kone her i landet.

Men den begrundelse var ikke korrekt, slog domstolen altså fast i dag her ti år efter, at manden fik nej. Og det er særligt måden, domstolen formulerer afgørelsen på, der er værd at bide mærke i, forklarer Louise Halleskov Storgaard, der er lektor i EU og menneskeret ved Aarhus Universitet.

- Det er bemærkelsesværdigt hårdt, at EU-domstolen går ind og siger det i sådan en sag her. Tit giver den et spillerum til nationale domstole eller myndigheder til selv at foretage den sidste vurdering i sådan en sag her. Og der er altså ikke noget spillerum til Danmark her.

Sager skal genåbnes

Den konkrete sag handler om en tyrkisk kvinde, der ville familiesammenføres med sin mand og fire børn, der alle boede og havde fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

EU-domstolen har taget stilling til, om tilknytningskravet kunne bruges i forhold til tyrkiske statsborgere. I sagen fandt den det ikke korrekt.

Domstolen henholder sig til den associeringsaftale, som Tyrkiet indgik med EU i 1960’erne, der blandt andet fastslår, at tyrkiske statsborgere på en række områder skal behandles på samme måde som EU-borgere.

- Det betyder ikke, at den her gruppe af tyrkiske statsborgere skal behandles på lige fod med EU-borgere, men det betyder på den anden side, at den her gruppe af tyrkiske statsborgere står mere fordelagtigt i forhold til familiesammenføring end alle andre, som ikke er EU-borgere, der opholder sig i Danmark, siger Louise Halleskov Storgaard.

Afgørelsen har også betydning for sager, der ellers er lukkede.

- Tyrkiske statsborgere, der arbejder her i Danmark og har fået afslag på familiesammenføring, skal nu have genåbnet deres sag.

Danmark er ikke forpligtet til at genoptage andre sager end lige præcis dem, der vedrører tyrkiske statsborgere.

Tilknytningskrav er erstattet

Selvom dommen strengt jurdisk kun vedrører tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer, så åbner den også op for, at der bliver kigget på integrationskravene mere generelt.

- Fordi EU-domstolen udtaler sig så generelt som den gør, bør det give anledning til, at myndighederne overvejer den generelle administration af krav om integration.

Tilknytningskravet blev sidste år erstattet af et integrationskrav. De nye regler stiller krav til, at for at få en opholdstilladelse skal ansøgeren opfylde fire ud af de seks krav, hvor danskkundskaber er et obligatorisk krav.

Da det netop er begrundelsen med tilknytningskravet, der kritiseres, så betyder det også, at dommen ikke nødvendigvis kan overføres til det nye integrationskrav.

- Det er måden, man administrerer tilknytningskravet på, derfor kan man ikke sige så meget om betydningen af dommen fremover, siger Louise Halleskov Storgaard.

Facebook
Twitter