Ekspert om færre prøveløsladelser: 'Svært at blive en god samfundsborger uden'

Hver tredje får afslag på prøveløsladelse, viser nye tal fra Kriminalforsorgen.

I 2017 fik 35 procent af de indsatte, der ansøgte om at blive prøveløsladt efter at have siddet to tredjedele af deres straf, afslag. (Foto: Martin Ballund/Scanpix 2017) (Foto: Martin Ballund © Scanpix)

Når en indsat får nej til en prøveløsladelse, fratager man ikke kun personen muligheden for at øve sig i at komme ud i samfundet igen.

Man fratager også de resterende borgere den tryghed, der er i, at straffede bliver holdt i hånden og kontrolleret, inden de for alvor er ude af Kriminalforsorgens greb.

Det mener Anette Storgaard, professor i jura ved Aarhus Universitet.

Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2017 igen var langt færre indsatte i de danske fængsler, der blev prøveløsladt. Og ifølge Anette Storgaard har det den konsekvens, at det gør det sværere for en større gruppe at komme tilbage til samfundet.

- Hvis man ikke prøveløslader og giver den straffede tid til at øve sig i at være en del af samfundet igen, er det alt andet lige vanskeligere at komme tilbage og fungere ordentligt, siger hun.

Problematisk med politisk indblanding

I 2017 fik 35 procent af de indsatte, der ansøgte om at blive prøveløsladt efter at have siddet to tredjedele af deres straf, afslag, og det er det højeste tal nogensinde. Fra 2005-2015 lå afslagsprocenten for prøveløsladelser efter to tredjedele af straffen på mellem 21 og 27 procent.

Der er flere årsager til stigningen. En af dem er, at reglerne for prøveløsladelse blev skærpet efter terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i 2015, fordi gerningsmanden Omar El-Hussein begik ny kriminalitet under en af sine prøveløsladelser. Flere politikere rejste kritik af, at det overhovedet kunne ske, og med nye tiltag blev det sværere at blive prøveløsladt.

Og i 2016 trådte nye, strammere regler for forbud mod mobiltelefoner i fængslerne i kraft, hvilket også har haft indflydelse på antallet af afslag, fordi en overtrædelse af reglerne lukker muligheden for en prøveløsladelse.

Ifølge Anette Storgaard kan det være problematisk, når politikerne i højere grad blander sig og "detailstyrer retssystemet".

- Politikerne lægger mange snubletråde og mange ekstra opgaver ud til Kriminalforsorgen, når man gang på gang påvirker opgaverne gennem lovgivning og retningslinjer, siger hun og fortsætter:

- Der er jo en grund til, at man har indført prøveløsladelse. Folk skal have tid til at øve sig i at være gode samfundsborgere, der overholder reglerne, siger hun.