Ekspert om fund af fugleinfluenza: 'Det kommer til at koste kassen'

Sidste gang, der blev fundet fugleinfluenza i en stor besætning var i 2016.

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker, og når den gør, er det næsten udelukkende mennesker, som har haft nær kontakt med syge fugle eller fjerkræ (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Alt imens minkavlere i hele landet er i fuld gang med at aflive deres mink og i sidste ende branche, har den smitsomme fugleinfluenza H5N8 nu ramt en hønsebesætning ved Randers.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de 25.000 dyr bliver aflivet, og al eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til visse markeder uden for EU stopper i mindst tre måneder. Eksporten til EU-lande kan dog fortsætte som normalt.

Anders Miki Bojesen er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Købehavns Universitet, hvor han er ekspert i sygdomme hos netop fjerkræ.

Ifølge ham er en besætning på 25.000 høns en lille besætning, da en standard besætning ofte er på fire huse med 40.000-50.000 høns i hver.

Men uanset hvor stor eller lille den ramte besætning er, får udbruddet store konsekvenser for branchen - det sætter gang i en dominoeffekt, lyder det.

- Vi eksporterer både levende dyr, kød og andre produkter. Det er et kæmpe system, der leverer de her kyllinger, og en lang kæde af ressourcer, der er enormt planlagt flere år ud i fremtiden, fortæller Anders Miki Bojesen.

Så én ting er, at man nu ikke kan eksportere, men det får for eksempel også konskvenser for foder-industrien, siger han.

- Det er superærgeligt både dyrevelfærdsmæssigt, men også for erhvervet, for det kommer til at koste kassen, siger han og forklarer:

- Det er en listesygdom. Man slår den ned på statens regning og kompenserer farmen, men alle andre bliver ramt, fordi Danmark bliver slået over en kam. Det er svært at forestille sig, at det kunne være værre.

Første fund siden 2016

Det er første gang siden 2016, at en kommerciel besætning er ramt af fugleinfluenza, siger Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Købehavns Universitet, som er ekspert i virusinfektioner i dyr og især influenza.

- Vi vidste, at der var virus i vilde fugle, men ved de tidligere fund har man formået at holde dem ude af kommercielle besætninger, siger han.

Udbruddet kommer efter en uge, hvor der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den tyske grænse i syd til Aalborg i nord.

Men det er ifølge Lars Erik Larsen lidt af et mysterium, hvordan virus er sluppet ind, da den ramte hønsebesætning ikke går ude, og vi i Danmark plejer at kunne holde virus ude.

- Det er ikke som sådan en overraskelse, da der ofte er udbrud i Tyskland og Holland, men det er overraskelse på den måde, at vi tidligere er sluppet for det herhjemme, siger han.

Får Covid-19 til at ligne ingenting

Fugleinfluenza er ikke farligt for mennesker, da de her mutationer af virus ikke er konstateret overført til mennesker, selvom der de seneste år har været flere udbrud i både USA og Europa, forklarer Lars Erik Larsen.

Men fugleinfluenza er for at sige det mildt meget farligt for fugle. Den kan have en dødelighed på 100 procent, siger Lars Erik Larsen.

- Den får en sygdon som Covid-19 til at ligne ingenting. Når de døde høns åbnes, er det bare en blodig masse.

Mens den ramte besætning altså nu slås ned, etablerer Fødevarestyrelsen en tre kilometer stor zone rundt om farmen, hvor alle fjerkræbesætninger bliver underlagt særlige restriktioner samt en ti kilometer zone med intensiv overvågning af vilde fugle og fjerkræbesætninger.

- Der er høj risiko, og derfor er det vigtigt at få opsporet smittevejen, siger Lars Erik Larsen.

Ifølge Anders Miki Bojesen håber man nu på, at udbruddet kan isoleres, mens worst case-scenario er, at smitten spreder sig til andre farme.

- Især steder med flere farme inden for samme zone, hvor farme ikke har syge dyr, men alligevel skal slå dem ned, siger han.

Kan koste mange millioner

Ifølge Martin Hjort Jensen, der er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, befinder branchen sig nu i lige præcis den situation, de frygtede at ende i.

Eksporten går i høj grad til lande som Sydafrika, Sydkorea, Singapore og Malaysia, og de lukker nu ned.

- Så vores virksomheder skal ud og afsøge andre markeder. Det kommer jo ofte med en eller anden omkostning. Jeg kan ikke sætte tal på det, men det her kommer med en pris, siger Martin Hjort Jensen.

Da der var en lignende situation i 2016 estimerede Fødevarestyrelsen, at det havde kostet godt og vel 100 millioner kroner.

Rettelse: Tidligere i artiklen fremgik det, at det var første gang siden 2006, at en kommerciel besætning er ramt af fugleinfluenza. Det er forkert, det var i 2016. Fejlen er nu rettet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk