Danske Bank er igen kommet i heftig modvind, efter at det er kommet frem, at styret i Aserbajdsjan angiveligt har brugt bankens estiske afdeling til at hvidvaske 18 milliarder kroner.

Penge, der efterfølgende blandt andet er havnet i hænderne på personer i den europæiske elite, som er venligtsindede over for regimet. Det har Berlingske i dag kunne fortælle efter at have gransket dokumenter fra fire konti i Danske Bank.

Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) siger til Ritzau, at Danske Bank "groft har forsømt sit ledelsesansvar", og kalder sagen meget kritisabel.

Det er dog lidt for nemt at gå direkte efter Danske Banks ledelse, mener Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, der maner til besindighed hos politikerne.

Han har gennemgået det omfattende materiale, som Berlingske er i besiddelse af, og hans vurdering er klar. Ledelsen i Danske Bank handlede ansvarligt og kontaktede straks myndighederne, da de blev vidende om, at der var urent trav i deres estiske afdeling.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at ledelsen i Danske Bank anmelder det til myndighederne med det samme, da de opdager, hvad der er sket i den estiske afdeling. Men de må ikke fortælle, at de her anmeldt det på grund af deres tavshedspligt, for så bryder de rent faktisk loven, og det kan give en bøde, siger Lars Krull og fortsætter:

- En sådan sag er så slem, at alle medarbejdere i en bank kryber til korset med det samme, og anmelder det, når det bliver opdaget, siger han.

Men i så fald, at der er begået noget strafbart, risikerer ledelsen så ikke at blive straffet eller sanktioneret?

- Min vurdering er, at ansvaret må rykke ned til dem, der konkret har brudt reglerne, siger Lars Krull.

Danske Bank: Vi samarbejder med myndighederne

I forbindelse med Berlingskes afsløring har Danske Bank ikke ønsket stille op til et interview. Men i et længere skriftligt svar til DR Nyheder, lyder det blandt andet:

- I det omfang, der har været grund til at foretage underretninger til myndighederne omkring mistænkelige forhold, har vi gjort det. Det er så op til myndighederne at efterforske og afgøre om og i hvilket omfang, der har været tale om ulovlige formål, siger chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed,

Det er under seks måneder siden, at Danske Bank sidst måtte krybe til korset og erkende, at der var begået fejl i den estiske filial. Dengang kunne Berlingske afsløre, at et international kriminelt netværk fra 2011 til 2014 skjulte milliarder af kroner fra illegale aktiviteter via konti i en række ­store, internationale banker. I den sag var også Nordea impliceret.

Anmeldt til politiet

Ligeledes har banken en politianmeldelse hængende over hovedet. I marts sidste år anmeldte Finanstilsynet nemlig den danske storbank til politiet for mistanke om at have overtrådt bestemmelser i hvidvaskningsloven fra 2012. Regler, der skal sikre, at banker ikke indirekte er med til at understøtte terrorisme.

DR Nyheder ville gerne have haft et interview med Finanstilsynet om den nye sag. Tilsynet har dog kun ønsket at knytte en generel kommentar i et skriftligt svar.

- Helt generelt ser vi med stor alvor på alle de sager, hvor danske banker ser ud til at have været misbrugt til hvidvaskformål. Når vi modtager oplysning om, at danske banker er blevet misbrugt i forbindelse med hvidvask, vurderer vi altid, om der er grundlag for at handle og hvilke handlemuligheder, vi har. Typisk vil vi indhente redegørelse fra det konkrete institut og tage kontakt til relevante tilsynsmyndigheder i andre lande, siger vicedirektør Thomas Brenøe, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere på grund af tavshedspligt.