Ekspert om kvindelige præster og homovielser: Folkekirken bliver politiseret

Der er opbrud i de gamle måder at orientere sig på inden for folkekirken, siger forsker.

Ifølge religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik, tilpasser Brønshøj Kirke sig med jobopslaget blot den virkelighed, som folkekirken er i i dag. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

En jobannonce på Brønshøjs Kirkes hjemmeside har sat gang i en debat. For Brønshøj Kirke leder efter en ny præst, som ikke skal have noget imod at vie to personer af samme køn – og det er skrevet i annoncen.

Det skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Det er man ikke begejstret for i Indre Mission, hvor formand Hans Ole-Bækgaard mener, at kravet i jobannoncen tenderer diskrimination.

Homovielse

1981: Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra listen over sygdomme.

1989: Loven om registreret partnerskab træder i kraft.

2005: Et vejledende velsignelsesritual for homoseksuelle par træder i kraft. De kan blive velsignet af en præst, men ritualet er ikke juridisk bindende.

2012: Homoseksuelle får ret til at blive viet både på rådhuset og i kirken.

Kilde: Kristeligt Dagblad

- Man kunne overveje, hvad der ville ske, hvis man skrev det omvendt i jobopslaget. At man kun ville ansætte en præst, der ikke ville vie to af samme køn. Hvordan ville reaktionerne så være?, spørger han retorisk.

Ifølge religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik, tilpasser Brønshøj Kirke sig med jobopslaget blot den virkelighed, som folkekirken er i i dag. Og i den virkelighed gælder det om at markere, hvor man står i en værdidebat.

- På den ene side står Indre Mission, som føler sig diskrimineret, og på den anden side er der dem, der hævder, at kirken blot udfører det, som har været vedtaget ved lov siden 2012, siger han og henviser til, at det siden 2012 har været muligt for to personer af samme køn at blive viet i kirken.

Brian Arly Jacobsen kalder det for en politisering af folkekirken - altså at politikere blander sig i folkekirkens ritualer.

- Der er opbrud i gamle måder at orientere sig på inden for folkekirken. Men også i andre kirkelige retninger i den vestlige verden er der strømninger, der i højere grad prøver at tilpasse sig værdisæt, som er udbredt i samfundet. Det er for eksempel ligestilling mellem køn og seksualitet, siger religionsforskeren.

Eksempler på politikeres blanden sig i folkekirken er kvindelige præster og vielse af homoseksuelle.

- Religion er blevet politiseret. Loven om vielse af homoseksuelle fra 2012 er også politisering. Et flertal af præster mente dengang, at det var en god idé, men et stort mindretal ønskede ikke loven. Et andet eksempel er kvindelige præster. Det blev tilladt for kvinder at være præster i 1948, men det var heller ikke sket dengang, hvis ikke Folketinget havde presset det igennem. I andre lande bliver det stadig diskuteret, siger han.

Folk melder sig ud

Hver gang en ny sag dukker op i medierne om folkekirken, har det en konsekvens for kirken selv. For alle de danskere, der ikke udøver deres religion andet end juleaften, og som sjældent kommer i kirken, bliver pludselig tvunget til at tage stilling til deres egen tilhørsforhold til kirken, påpeger Brian Arly Jacobsen.

Det er den modsatte Simon Spies: Al offentlig omtale er dårlig reklame.

Brian Arly Jacobsen, religionssociolog

- Flere melder sig ud i slipstrømmen på sager om for eksempel homovielser. Vi så det også efter kirkeasylsagen i 2009 (hvor afviste irakiske asylansøgere søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, red.). Hvis folk er mere konservativt indstillede – eller de bare ikke er i tråd med det værdisæt, som kirken har, så kan de finde på at melde sig ud. Det er den modsatte Simon Spies: Al offentlig omtale er dårlig reklame.

- For at der skal ske en vækkelse, og folk ville begynde at melde sig ind igen, skal der typisk ske en radikal ændring i en religion, siger Brian Arly Jacobsen, der dog understreger, at han ikke tror, at folk i Brønshøj vil melde sig ud af kirken i hobetal.

Migranter konverterer

Og ifølge ham er den næste værdidebat allerede i gang.

- Fremtidens værdidebat er spørgsmålet om migranters konvertering til folkekirken. Især på den politiske højrefløj er der nogle, der stiller spørgsmålstegn ved deres motiv for at gøre det, og om migranterne mon i virkeligheden konverterer for øge deres chance for opholdstilladelse – altså en politisering, siger han.

I sidste uge lavede TV2 en rundspørge blandt 876 folkekirkepræster, som viste, at hver femte af de adspurgte præster ikke ønsker at vie homoseksuelle.

Det har siden 2012 været muligt for to af samme køn at få en kirkelig vielse. Det er dog op til den enkelte præst, om vedkommende vil foretage vielsen eller ej.

Sagen kort

  • Brønshøj Kirke søger en kombineret sogne-og hospitalspræst. I jobopslaget står, at vedkommende skal ville vie par af samme køn.
  • Jobopslaget møder kritik fra den konservative del af den danske folkekirke.
  • Formanden for menighedsrådet ved Brønshøj Kirke fortæller, at der også internt i menighedsrådet har været en del diskussion om, hvorvidt kravet skulle formuleres i jobannoncen.
  • Fordi den nye præst skal bruge 40 procent af sin arbejdstid på Bispebjerg Hospital, er kravet om vielse af homoseksuelle skrevet i annoncen. Menighedsrådet vil nemlig ikke risikere, at en præst ikke vil vie et homoseksuelt par på den enes dødsleje.