Når politikerne på Christiansborg sætter sig til forhandlingsbordet med stakke af ønsker til et nyt forsvarsforlig, bør en overskrift overstråle alt andet.

Nemlig hvordan Forsvaret får løst problemerne med, at alt for mange forlader geledderne i en tid, hvor der er hårdt brug for mandskabskraft i Forsvaret.

Det mener lektor i krigsstudier ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Jeg ser vores personaleproblem som lidt en bombe under det her nye forlig. For hvis det ikke lykkes os at finde en måde, hvorpå vi kan rekruttere og fastholde de mennesker, vi har brug for til at løfte de mange opgaver, som politikerne gerne vil have løst, er det spild af penge at købe en masse nyt udstyr, siger han.

Sidste år forlod rekordmange Forsvaret. Knap 2.000 sagde farvel, og det er det højeste, siden Forsvaret begyndte at føre statistik på området.

Manglen på soldater giver huller i et forsvar, som der kræves mere og mere af i en tid med krig i Europa.

Ikke kun i forhold til at finde fodfæste i et nyt trusselsbillede, Danmark skal navigere i efter Ruslands invasion af Ukraine for et år siden. Men også når det gælder forpligtelser til forsvarsalliancen Nato.

Bekymrende udvikling

Her har Danmark i et års tid leveret soldater til Baltikum for at styrke Natos synlighed, der skal holde Rusland fra døren. Men det er på lånt tid.

Når det nuværende hold skal hjem til foråret fra både Estland og Letland, er der ikke nye danske kampsoldater til at erstatte dem, forklarer han.

- Man skal huske, at Forsvarets primære opgave er jo ikke at være i krig og slå mennesker ihjel. Det er at forhindre krig. Det er at fremstå så stærk, så ingen tør angribe Danmark og Nato. Det er derfor, det kan være bekymrende, hvis man ikke længere er i stand til at bidrage til det her forenede forsvar, som Nato har, siger Peter Viggo Jakobsen.

Større krav fra Nato til det danske forsvar er blandt andet også kommet til udtryk i en rapport fra efteråret, hvor Danmark fik kritik for at være for langsom til at investere i sit forsvar.

- Der var kritikken jo så kras i den seneste rapport, der kom under valgkampen sidste år, at den blev hemmeligstemplet, siger forsvarseksperten.

Ond cirkel

Besparelser har i en årrække været med til at tage pusten fra det danske forsvar.

I det forrige forsvarsforlig fra 2013-2017 oplevede Forsvaret besparelser på 2,7 milliarder kroner. Det har blandt andet haft den konsekvens, at Danmark har fået et mindre forsvar, og at folk blev kørt trætte på grund af forringede vilkår, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Der blev dagligdagen så dårlig for mange af soldaterne, at de simpelthen løb sur i det og sagde op. Og så kom man lidt ind i en ond cirkel med, at fordi der mangler hænder, så skal dem, der er tilbage på arbejdspladsen selvfølgelig løbe hurtigere, og så bliver de også udbrændte.

Problemerne med at fylde geledderne i Forsvaret er ikke til at tage fejl af.

Hæren alene mangler for eksempel over en femtedel for at være fuldtallig. Værst ser det ud blandt de menige soldater, som er konstabler eller korporaler. Her står mere end hver fjerde plads i geleddet tom.

Heller ikke Hærens regimenter kan mønstre fuld styrke. Hvor det er bedst, mangler hver tiende soldat. Hvor det er værst, mangler mere end hver tredje, siger kilder i Forsvaret til DR Nyheder. Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker Forsvaret ikke at oplyse, præcist hvor mange soldater der mangler.

- Det er et problem, at forsvaret mangler personale, fordi politikerne står med en giga pose penge og har nogle forventninger til, at Forsvaret skal løse en hel masse nye opgaver. Det er bare ikke særlig nemt, hvis man ikke har det personel, man skal bruge til at løfte opgaverne, og det gælder jo over en bred kamp, siger han.

Det er den virkelighed, politikerne først og fremmest skal erkende, når de sætter sig til forhandlingsbordet, forklarer han.