Millionsvindel i Socialstyrelsen

Ekspert om svindelsag i Socialstyrelsen: Kvindens bank har sovet i timen

Banken burde have undersøgt de store beløb på hendes konto forlængst, mener ekspert.

Børne- og socialminister Mai Mercado (C) og departementschef Jens Strunge Bonde orienterede om svindelsagen i Børne- og Socialministeriet (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En bank burde sidde derude med meget røde ører.

For de har simpelthen ikke været deres ansvar voksent i sagen om en 64-årig kvinde, der angiveligt har svindlet for 111 millioner offentlige kroner i Socialstyrelsen.

Det siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør i Revisorjura.dk og ekspert i hvidvask.

- Det er helt sikkert, at der er en bank et eller andet sted, som ikke har overholdt reglerne. Når en helt almindelig offentligt ansat får overført i alt 111 millioner kroner til sin egen konto, er det meget usædvanligt. Og det skal en bank undersøge meget grundigt, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Svindlet i 16 år

Ifølge bankens overvågningsforpligtelse skal den reagere, hvis der sker unormale transaktioner på en kundes konto. Er der indgået store beløb, skal kunden kunne redegøre for dem.

- Jeg har svært ved at forestille mig, hvad den fornuftige forklaring vil være i dette tilfælde, siger han.

Det massive underslæb er sket i en periode på 16 år fra 2002 til i år. Kvinden var en betroet medarbejder i Socialstyrelsen, og svindlen toppede i 2010, hvor der blev sat 15,3 millioner kroner ind på hendes private konti. I løbet af de seneste år er reglerne for hvidvask blevet skærpet flere gange, og netop det faktum lægger et ekstra lag på sagen, mener Jakob Dedenroth Bernhoft.

- Det stiller sagen i et endnu dårligere lys - for fra 2002 til 2018 er kravene blevet skærpet væsentligt. Det er en alvorlig sag. Allerede efter nogle få millioner skulle banken have kontaktet vedkommende og spurgt ind til, hvor pengene kom fra.

- Hvis der ikke var en fornuftig forklaring, skulle de være gået til Bagmandspolitiet. Og havde de gjort det, var en svindelsag i den her størrelse nok blevet stoppet.

Ingen alarmklokker bimlede

Svindlen på omkring 111 millioner er foregået ved 274 overførsler til den ansattes egne private konto. Det vil sige, at der gennemsnitligt er blevet overført 405.000 kroner per overførsel. Og der er tilsyneladende ingen alarmklokker, der har bimlet i Socialstyrelsen, hvor den 64-årige kvinde i mere end 40 år har arbejdet i Tilskudsadministrationen.

Hun har ikke haft chefansvar, men hun har siddet i en betroet stilling og har dermed haft direkte adgang til tilskudsmidler. Og så har hun været 'superbruger' i systemerne, og det har været muligt at overføre de 111 millioner kroner, uden at nogen opdagede det.

Netop det faktum, at kvinden var superbruger, kan have gjort det lettere at gennemføre svindlen, mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring.

- Hvad der er sket, ved vi ikke. Men at være superbruger gør det lettere at svindle, for så har man typisk adgang til dele af systemerne, som andre ikke har, siger han.

Er det sket i et ministerium før?

- Nej, det er der ikke. Og sædvanligvis har man faktisk ret effektiv kontrol og meget detaljerede processer. Det gør man, fordi man vil undgå svindel med offentlige midler. Men alle systemer kan omgås og misbruges, hvis man kender dem godt, siger Per Nikolaj Bukh.

Kvinden er efterlyst af Interpol

Svindlen blev først opdaget i begyndelsen af september i år. Måneden forinden havde man færdiggjort en intern kontrol i Tilskudsadministrationen, hvor man konstaterede, at der var sket fejl i udbetalingen af tilskudsmidler.

24. september fandt styrelsen ud af, at der var begrundet mistanke mod en medarbejder og underrettede departementet i Børne- og Socialministeriet samt ministeren.

Dagen efter blev sagen politianmeldt til Fyns Politi og sidenhen overdraget til Bagmandspolitiet. 26. september blev den 64-årige mistænkte bortvist fra sit arbejde.

Den 64-årige kvinde er efterlyst internationalt via Interpol. Det danske bagmandspoliti skriver i en pressemeddelelse, at de allerede er nået et godt stykke i deres efterforskning, men at kvinden endnu ikke er pågrebet.

DR Nyheder har kontaktet Nordea, Danske Bank og Jyske Bank for at høre, om de har været i kontakt med Bagmandspolitiet i forbindelse med sagen, men ingen har ønsket at be- eller afkræfte, om de har hørt fra dem.

Underslæb i det offentlige

  • Sagen om underslæb i Socialstyrelsen står ikke alene. De seneste år har budt på en række svindelsager i det offentlige system.

  • Københavns Vestegns Politi sigter i juli 2018 en tidligere ansat i Jobcenter Albertslund for at have svindlet med falske fakturaer for godt seks millioner kroner.

  • Østre Landsret straffer i maj 2018 en tidligere ansat i Skat med fængsel i fem år for korruption og fusk med udbytteskat for 37,4 millioner kroner.

  • I efteråret 2015 blev en tidligere regnskabsmedarbejder i Københavns Kommune idømt tre års fængsel for underslæb, bedrageri og dokumentfalsk. Medarbejderen svindlede over en periode på 13 år for 17,7 millioner kroner.

  • Gentofte Kommune fyrede i august 2014 en administrativ medarbejder i kommunens tandpleje. Kvinden mistænkes for at have brugt 4,7 millioner kroner fra tandplejens konto til private formål.Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter