Ekspert om syrienkrigere: PET kan få gavn af at få dem hjem

Hjemvendte Islamisk Stat-tilhængere kan være en trussel mod Danmark, men kan også gavne efterretningsarbejdet.

Syrienkrigere vil hjem fra krigshærgede Raqqa, hvor terrorgruppen Islamisk Stat er blevet bekæmpet. Her er det syriske oprørsstyrker med terrorgruppens flag efter heftige kampe mod IS. (arkivfoto) (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Scanpix)

De forlod Danmark for at kæmpe for Islamisk Stat.

Nu vil flere af de såkaldte syrienkrigere hjem til Danmark, som DR Nyheder senest i dag har fortalt er tilfældet med en 24-årig dansk-tyrkisk statsborger, der ikke kan komme hjem fra Tyrkiet.

Men det er ikke ligetil for danske myndigheder at håndtere deres tilbagevenden til den demokratiske verden.

De udgør en sikkerhedsrisiko. Flere politikere på Christiansborg har også tilkendegivet, at man ikke har travlt med at få dem hjem.

Men de kan også være et aktiv for efterretningstjenester som PET, forklarer Anja Dalgaard Nielsen, der er terrorforsker og chef for Institut for strategi på Forsvarsakademiet.

- Jeg kan godt forstå reaktionerne fra politisk hold, som flugter meget godt med, hvad almindelige danskere tænker. Men en retsstat har som udgangspunkt altid interesse i at få udleveret mennesker, der har forbrudt sig mod retsstatens love.

- Det kan også have efterretningsmæssig interesse at tale med de her mennesker, siger hun.

Nogle har fortrudt

Syrienkrigerne ligger formentlig inde med informationer om terrorbevægelsen Islamisk Stat, som kan gøre PET og samarbejdspartnere klogere i deres terrorbekæmpelsesindsats.

- Der kommer heller ikke nødvendigvis noget godt ud af, at de her mennesker ikke bliver retsforfulgt og får lov til at flyde rundt mellem svage og ikke-regerede lande, hvor man kan risikere, at de danner nye militante grupper, siger Anja Dalgaard Nielsen.

Hun nævner som skrækeksempel, at det var frit svævende krigsveteraner fra Afghanistan, der i sin tid dannede terrorgruppen al-Qaeda.

Anja Dalgaard Nielsen understreger, at der naturligvis er en sikkerhedsrisiko ved at få syrienkrigere hjem. Men der er også nogle af dem, som vil komme hjem og har fortrudt, hvad de har gjort.

- Det er et fænomen, man ser. Selvfølgelig skal man ikke være blåøjet. Men folk får nok og ønsker at forlade de her miljøer, fordi de har set tingene på en lidt anden måde, end det er fremstillet i de her gruppers propaganda, siger Anja Dalgaard Nielsen.

Også kvinder og børn vil hjem

Den 24-årig syrienkriger, som lige nu befinder sig i Tyrkiet, er både tyrkisk og dansk statsborger. Han er på fri fod i Tyrkiet og vil gerne hjem til Danmark og blive retsforfulgt.

Men Tyrkiet vil ikke udlevere ham, fordi landet ikke udleverer egne borgere, og Danmark vil ikke udstede ham et nyt pas. Han afleverede sit pas til den islamistiske terrorbevægelse, da han ankom til Syrien i 2013.

Sagen er et godt eksempel på den situation, som syrienkrigere fra hele Europa befinder sig i, efter Islamisk Stat er slået væsentligt tilbage i både Irak og Syrien.

De befinder sig i et slags limbo, siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp.

- Det er både et logistisk problem, et sikkerhedsproblem og et retssikkerhedsproblem, siger han.

- Islamisk Stat er pressede og dem fra Irak og Syrien er gået under jorden. Nogle af dem er også fanget af kurdiske styrker, som ikke vil have dem. Der er også kvinder og børn, som sidder dernede og gerne vil hjem, siger Magnus Ranstorp.

Eksempelvis er det vanskeligt for vestlige myndigheder at håndtere sager med børn, som er født under Islamisk Stats selverklærede kalifat i Syrien, forklarer han.

Magnus Ranstorp understreger som sin danske kollega den betydelige sikkerhedsrisiko ved at lukke dem ind i deres hjemland igen.

Han fremhæver statistik med syrienkrigere fra Tyskland, som viser, at mange af de tyske statsborgere vil hjem for at leve en bedre tilværelse og få nye ressourcer, men at over halvdelen stadig er en del af det islamistiske miljø, selvom de er tilbage i Tyskland.

- De kan være meget farlige for samfundet at få hjem. De kan radikalisere deres medfanger i fængslet og påvirke radikale miljøer og selv begå terror, siger Magnus Ranstorp.

Facebook
Twitter