Ekspert: Områder med indvandrere er bedre end villaveje til at få flygtninge i job

Godt netværk er nøglen til, at flygtninge kommer i uddannelse og job, siger ekspert i boligområder.

I Brøndby Strand syd for København bor der flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere. Men området er ikke på ghettolisten. (Foto: DR Nyheder © dr)

Hvis kommuner vil sikre, at flygtninge med opholdstilladelse kommer i uddannelse og job, er det ikke nødvendigvis en god ide at placere dem i boliger langt fra hinanden. Eller væk fra områder med mange indvandrere.

Det vurderer professor Hans Skifter Andersen, der i flere årtier har beskæftiget sig med boligområder ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet.

- Forskning viser faktisk, at dem, der bliver placeret i indvandrerområder, faktisk klarer sig bedre i job og uddannelse end dem udenfor. Fordi der er et netværk, der kan hjælpe, siger han.

Kommuner fordeler efter etnicitet

At sprede borgere med anden etnisk baggrund end dansk er ellers, hvad flere kommuner gør. Det viser en rundspørge blandt 56 kommuner foretaget af DR Nyheder.

Her svarer 38 kommuner ja til, at de aktivt fordeler borgere med forskellig etnicitet på tværs af kommunens boligområder.

Solrød er en af de 38 kommuner. Her fordeler de flygtninge med opholdstilladelse ud i huse i forskellige villakvarterer for at undgå ghettodannelse og for at lære flygtninge om dansk boligkultur – som at klippe hæk.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er det især flygtninge, som får tildelt midlertidige boliger, der bliver spredt. Og det ER godt for integrationen, mener Birger Mortensen, der er chefkonsulent i Center for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening, KL:

- Der er en lang historisk erfaring for, at koncentrationen af udsatte grupper og herunder også flygtninge og indvandrere i bestemte boligområder har givet nogle problemer og skabt parallelsamfund.

Behov for socialt netværk

Hans Skifter Andersen mener heller ikke, at kommuner vil opnå succes ved at placere flygtninge i meget udsatte boligområder.

- Jeg tror på en mellemløsning, hvor der ikke er for mange og ikke for få indvandrere.

Er der for få, er der stor risiko for, at der ikke er nok, der taler det samme sprog som flygtningene selv. Og det vil ifølge Hans Skifter Andersen svække deres styrke til at uddanne sig og komme i arbejde.

- Flygtninge har brug for social sammenhæng. Jeg er tvivlsom over for, om der bliver nogle særlige sociale kontakter, når der er fem mennesker i en villa og så naboer. Det afhænger meget af, at der er nogle naboer, der tager kontakt til dem, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Indvandrere vil søge mod hinanden

Selvom der bliver etableret kontakt til de etnisk danske naboer, så opvejer det ikke fordelene ved at bo tæt på nogen af samme baggrund, mener Hans Skifter Andersen.

- Når man bor sammen med venner og familie, er der stærkere støtte end i et parcelhuskvarter, siger han.

Flere kommuner håber, at flygtninge fortsætter med at bo spredt – også når de selv kan vælge en bolig. Vil de det?

- De vil sikkert søge et sted hen, hvor de kan få støtte fra andre indvandrere. Det viser al forskning om indvandring.

FAKTA Indvandrere og flygtninge i kommuner

  • Kommuner og boligselskaber kan indgå aftaler, så folk i f.eks. job eller uddannelse kommer foran i boligkøen til almennyttige boliger. Men i udvælgelsen af lejere må der ifølge loven ikke ske diskrimination over for bestemte grupper som f.eks. indvandrere og efterkommere begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende.

  • Flygtninge boligplaceres i en kommune i forbindelse med, at de får opholdstilladelse.

  • Nye flygtninge fordeles til landets kommuner efter et kvotesystem.

  • Snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til en kommune, skal den anvise en bolig til flygtningen. Det må ikke være et område på ghettolisten.

  • Hvis en kommune ikke har en ledig permanent bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig.

  • Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.

  • Kommunerne har til opgave at gennemføre et treårigt integrationsforløb for hver enkelt flygtning. Først derefter kan flygtninge frit flytte til en anden kommune.

  • Kilde: Retsinformation, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet og dengodemodtagelse.dk

Facebook
Twitter