Ekspert: Pandaer handler om meget mere end venskab

Ifølge Oxford-professor bruger Kina både pandaer til at skabe attraktive handelsrelationer og som et sanktionsmiddel.

Mau Sun er den ene af de to pandaer, som efter ti års dialog med Kina nu skal bo i Københavns Zoo.

I de senere år har Kina i stigende grad spillet med panda-musklerne. Den populære bjørn er nemlig et meget værdifuldt redskab for kineserne, som bruger den aktivt, både når det gælder om at skabe attraktive handelsrelationer og som sanktionsmiddel over for lande, man ønsker at straffe.

Ifølge den britiske professor Paul Jepson er kineserne nemlig kommet ind i en ny fase af det såkaldte panda-diplomati, der har været kendt i hundredevis af år.

Den første fase af det moderne pandadiplomati kom, fortæller Paul Jepson, under Den Kolde Krig, hvor verden var delt op i øst og vest - mellem kapitalisme og kommunisme. Groft sagt. Men Kina ønskede ikke at være en del af den opdeling og ville i stedet for finde en tredje måde at gøre tingene på, og det skulle panda-diplomatiet medvirke til.

- Man indså, at pandaen var ideel til at symbolisere og skabe venskaber, siger Paul Jepson, der til dagligt er Course Director i afdelingen Society and Environmental Policy på Oxford University.

Her har den britiske professor stået i spidsen for et forskerhold, der har set nærmere på panda-diplomatiets udvikling, og i de senere år har det altså handlet om meget mere end venskaber.

Herover kan du se et klip med Paul Jepson.

Et godt eksempel, påpeger Paul Jepson, er Canada, der formentlig har modtaget pandaer til gengæld for uran, som Kina har skullet bruge til de mange nye atomkraftværker rundt omkring i "Riget i midten".

- Så vi ser, at der er en sammenhæng mellem lande, der får pandaer, og lande, der har uran - som eksempelvis Australien og Canada - eller lande som har teknologien, der skal bruges. Eksempelvis Frankrig.

Den kinesiske middelklasse vokser

I øjeblikket er det ifølge Paul Jepson interessant, at der også laves panda-aftaler, der kan byttes til produkter og ydelser, der kommer den voksende middelklasse i det kinesiske samfund til gode.

Xing Er er den anden panda, som kommer til København. XIng Er er en han, mens Mao Sun er en hun.

Og det er her, det giver mening, at Danmark nu kommer med på listen over lande, som Kina lejer pandaer ud til. Det fastslår Kjeld Erik Brødsgaard, som er professor på Institut for International Økonomi, Politik og Business ved Copenhagen Business School.

- Vi er gode på miljø, og Kina har bestemt brug for miljøtiltag. På grund af den forurening, man har i Kina i dag. Kina har også behov for at opbygge et velfærdssystem - med uddannelse og sundhed. Og der er vi gode i Danmark. Vi er også gode i forhold til fødevaresikkerhed. Det er også et problem i Kina, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard og påpeger:

- Så der er en enorm gevinst for kineserne, og for os er der også en gevinst. Kina er nu vores største handelspartner uden for EU. Det er ikke USA, som mange går og tror, konstaterer Kjeld Erik Brødsgaard.

Formelt var det i forbindelse med dronning Margrethes statsbesøg i Kina i 2014, at det efter knap tre års diplomatisk dialog faldt på plads, at Danmark skulle låne to pandaer. Og ved samme lejlighed blev der underskrevet hele 40 nye handelsaftaler mellem Kina og Danmark.

Dalai Lama på et pressemøde kort efter sit møde med Barack Obama. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)

Men pandaerne bruges ikke kun til at skabe eller forstærke relationer. De kan også bruges til det modsatte.

Paul Jepson henviser til USA's daværende præsident Barack Obamas møde med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, i 2010, hvilket ikke faldt i god jord i Kina. For Tibet er en del af Kina, som ser andre landes kontakt til Tibet som en provokation og en form for anerkendelse af mange tibetaneres ønske om selvstændig.

Ifølge Paul Paul Jepson var det allerede, efter at mødet mellem Barck Obama og Dalai Lama kom i stand, at man reagerede fra kinesisk side.

- Det blev aldrig direkte sagt. Men det er et meget interessant sammenfald, at to pandaer blev kaldt hjem fra USA to dage senere. Og Kina kan sagtens kalde pandaer hjem. De ejer jo pandaerne, siger Paul Jepson.

En kulturel sanktion

- Det viser, at Kina også kan bruge sin soft power på negativ vis. Og det er en ganske interessant sanktion. For normalt snakker man om økonomiske sanktioner. Det her er mere en kulturel sanktion, forklarer han.

Et eksempel lidt i samme genre er udlånet af pandaer til Skotland.

I 2010 gav Den Norske Nobelkomité fredsprisen til den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo, der sad fængslet i Kina. Med det samme blev Kinas forhold til Norge meget køligt, og det gik udover Norges eksport til Kinas. Især eksporten af norske laks blev hårdt ramt.

Herover er et klip fra, da fredsprisen gik til Liu Xiabo.

- Måske overdriver jeg, siger Paul Jepson, som her kommer med et bud på, hvordan de kinesiske leder tænkte, da Liu Xiaobo fik fredsprisen.

- Hvis det er sådan, I vil lege, så vil vi ikke lege med jer. Vi vil ikke handle med jer på det niveau. Så skiftede Kina over til Skotland i stedet for, fortæller Paul Jepson.

Det betød, at Skotland blandt andet fik lavet en god aftale om eksport af laks til Kina, og ved samme lejlighed blev det så aftalt, at Skotland skulle have et par kinesiske pandaer. Som tak for hjælpen.

- Man vendte det blinde øje til Norges Nobel-sag, Så på den måde symboliserer pandaen også lidt den skotske mangel på solidaritet med Norge, konkluderer han.

Først seks år senere kom Norge og Kina igen på god fod med hinanden, og det var den norske regering, der rakte hånden frem. Men som flere eksperter i blandt andet den norske avis Afrenposten konstaterede, var det på Kinas betingelser.

Facebook
Twitter