Ekspert: Sådan får du mest ud af at måle din krop

Fitnessmåleren kan blive en stressfaktor, hvis du presser dig selv for hårdt.

Fire ud af ti bruger forskellige måleenheder, når de dyrker motion. Skridttællere som denne her er de mest populære. (Foto: Bardur Thomsen)

Hvor mange skridt får du gået? Hvordan ligger pulsen? Og får du sovet godt nok om natten? Det er den slags spørgsmål, som de populære apps, fitness- og pulsure kan give dig svaret på. Men hvis du konstant overvåger dig selv, din kost, din søvn og ikke mindst din motion, så kan du faktisk risikere at stresse dig selv med al den sundhed, forklarer Ph.d.-forsker ved IT-Universitetet i København, Nanna Gorm, der forsker i brugen af netop sundhedsdata. Hun har fulgt forsøg på arbejdspladser i både Danmark og USA, hvor eksempelvis kontoransatte skulle gå med et armbånd, der målte deres puls, skridt og søvn.

- Nogle af deltagerne i mine undersøgelser blev endnu mere stressede og frustrerede over, at de ikke havde tid til fysisk aktivitet i en i forvejen presset hverdag.

Tre gode råd til at måle dig selv:
  1. Sæt dig et realistisk mål. Ellers risikerer du at brænde for hurtigt ud og blive stresset over ikke at kunne leve op til din egen målsætning.

  2. Brug måleren som stikprøve. Mål dig selv i nogle uger, og læg den så i skuffen. Tag den frem igen, hvis du ændrer vaner, og se om der er forbedringer, eller om du vil stramme op.

  3. Afsæt tid til sundheden. Hvis du gerne vil gå flere skridt, så kræver det også mere tid. Så regn med, at du skal afsætte tid til at gå morgen- eller aftentur eller cykle på arbejde.

Vanerne skal ændres

Det nytter ikke noget bare at måle dine aktiviteter, hvis du gerne vil være sundere. Ellers ender dit fine, nye fitnessur eller appen på telefonen bare med at være en daglig påmindelse om den motion, du gerne ville have dyrket, eller det mål, du ikke nåede at få opfyldt i dag.

- Det er lidt ligesom kuren i januar; man starter op med rigtig høje forventninger, og så brænder man måske ud lidt hurtigt, fordi man går all in i starten,

forklarer Nanna Gorm. Netop derfor er det også vigtigt, at man sætter sig et realistisk mål, hvis man vil bruge en teknologi som motivation for at øge sin egen sundhed.

Og husk så, at det er okay at lægge armbåndet i skuffen lidt, hvis det kun stresser dig.

nanna gorm, Ph.d.-studerende, itu københavn

Brug måleren som stikprøve

Når du så har sat dig målet, så kan den teknologiske følgesvend være en rigtig god daglig motivation for nogen. Så kan du hele tiden se, om det går fremad. Men for andre kan stikprøve-metoden fungere bedre.

Så bruger du kun måleren i nogle uger, så du får dannet dig et overblik over, hvor aktiv du er. Derefter skal måleren i skuffen i lidt tid, og først op igen, hvis man så ændrer vaner.

- For eksempel når foråret kommer, og man cykler på arbejde. Så efter et par ugers måling kan man se, hvilket mønster man har, og så lægger man det måske i skuffen igen.

Så kan man sammenligne målingerne fra sidst, og se om man har flyttet sig og enten er blevet mere eller mindre aktiv.

Slå ikke dig selv i hovedet

Bruger man aktivitetsmålerne på den rigtige måde, så kan de være en rigtig god motivation, mener Nanna Gorm. Mange af os har nemlig en idé om, hvor aktive vi er i løbet af en dag, men på den her måde kan vi få det sort på hvidt.

- Du kan ikke snyde dig selv, hvis du bruger det her.

Men man skal lade være med at fokusere alt for meget på det, som let kan måles, advarer hun:

- Man skal selv mærke efter. Hjælper det her mig rent faktisk, eller skulle jeg måske lægge det lidt fra mig? Og husk så, at det er okay at lægge armbåndet i skuffen lidt, hvis det kun stresser dig.