Ekspert: 'Svaret er nej, hvis sygehusansatte spørger, om der kommer flere penge nu'

Sundhedsreform mangler løsninger på, at der kommer flere ældre patienter, lyder kritik.

Det danske sundhedsvæsen presses af flere og flere ældre patienter i de kommende år. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Det danske sundhedsvæsen stirrer ind i en periode, hvor der kommer markant flere ældre patienter.

Den udvikling vil lægge et tungt pres på sundhedsudgifterne, men de økonomiske udfordringer løses ikke med sundhedsreformen, der blev præsenteret af regeringen og Dansk Folkeparti i dag.

Dermed er det fortsat uklart, om det danske sundhedsvæsen kan levere det nuværende serviceniveau, når vi kommer til 2025, lyder det fra formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

- Der er stadig stor usikkerhed om det årlige løft af sundhedsvæsenet, som er afgørende for, at vi år for år kan følge med den meget store vækst, der er i antallet af patienter, siger han.

Ifølge en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening vil antallet af ældre over 80 år i løbet af de kommende syv år stige fra 250.000 til 340.000.

Lægeforeningen har peget på, der er et behov for at styrke økonomien under sundhedsvæsenet med to procent årligt frem mod 2025 for overhovedet at kunne følge med udviklingen med flere patienter, der skal behandles.

- Siden 2010 har der været smalkost i sundhedsvæsenet. Der har været vækst i budgetterne på i gennemsnit én procent om året, og det er slet ikke nok til at følge med udviklingen, siger Andreas Rudkjøbing.

Ingen ny hverdag

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har vist, at hvor den årlige gennemsnitlige vækst i sundhedsudgifterne mellem år 2000 og 2010 lå på knap tre procent, så lå den på én procent fra 2010 til 2017.

Ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er landspolitikernes eneste svar på det stigende udgiftspres, at sundhedsvæsenet skal være mere nært.

- Man går ud fra, at hovedparten af de ældre skal have deres behandling hos de almene praktiserende læger og ikke på sygehusene. Det er ikke helt urealistisk. Man vil gøre meget for at udbygge almen praksis i aftalen og få flere praktiserende læger, men det hører med til sandheden, at de ikke lige graves op af jorden, siger han.

- Man skal altså ikke gribes af overoptimisme og tro, at nu er udfordringen med den demografiske udvikling løst, for det er den ikke, hverken kapacitetsmæssigt eller økonomisk. Hvis ansatte på sygehusene tror, at nu kommer der flere penge umiddelbart, så er svaret nej, siger Kjeld Møller Pedersen.

I hans øjne er sundhedhedsreformen i det hele taget ikke noget, der vil vende op og ned på hverdagen for hverken patienter eller de ansatte i sundhedsvæsenet.

- På kort sigt betyder det ikke noget. Det, der kommer, kommer senere. Eksempelvis er der planer om at flytte 500.000 besøg i sygehusambulatorierne ud i det nære sundhedsvæsen, og det betyder jo, at det blivere mere nært for de patienter, det drejer sig om.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) var blandt dem, der præsenterede sundhedsaftalen tirsdag formiddag. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

- Men man skal huske, at de 500.000 skal sættes i forhold til, at der i alt er syv millioner kontakter i sygehusambulatorierne (behandlingssted for patienter, som ikke er indlagt, red.) årligt, siger Kjeld Møller Pedersen, der med aftalen i hænderne hæfter sig mest ved, hvad der er sket med psykiatrien:

- Der loves faktisk flere ydernumre til praktiserende speciallæger i børne- og ungepsykiatrien og flere intensivpladser. Så psykiatrien er i langt højere grad skrevet ind i den her aftale, end hvad der oprindeligt var tilfældet med udspillet, siger han.

Frygt for bureaukrati

I Lægeforeningen bekymrer Andreas Rudkjøbing sig over den grundlæggende struktur i sundhedsvæsenet, som den politiske aftale lægger op til.

Her skal 21 sundhedsfællesskaber etableres omkring landets akutsygehuse og skabe samenhæng og nærhed.

- Min frygt er, at det bliver bureaukratisk, meget overordnet og uden tilstrækkeligt fokus på patienterne. Det er meget svært at se lægefagligheden.

- Det betyder, at arbejdet i sundhedsfælleskaberne får en anden karakter end det eftertragtede fokus på patientforløbet og selve kerneopgaven, siger Andreas Rudkjøbing.

Han ser dog også andre elementer i dagens aftale, der kan være med til at løse udfordringerne med det stigende udgiftspres som følge af flere ældre patienter.

- Det er helt entydigt positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti satser på at uddanne mange flere praktiserende læger og også satser på mere ensartet kvalitet i kommuerne.

- Det er helt nødvendigt i forhold til udfordringen med, at der kommer flere og flere ældre medicinske patienter på grund af den demografiske udvikling. Det skal de have ros for, siger Andreas Rudkjøbing.

Ifølge regeringen vil den demografiske udvikling blive håndteret i de økonomiske aftaler og finanslove, der skal stykkes sammen over de kommende år.

Hovedelementerne i aftalen

  • Patientrettigheder skal styrkes:

  • Der skal være bedre støtte og vejledning, og patientrettigheder skal respekteres og overholdes i hele landet.

  • Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.

  • Der skal være flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.

  • Psykiatrien skal styrkes:

  • Kapaciteten og kvaliteten i behandlingen af de mest syge psykiatriske patienter skal styrkes.

  • Behandlingskapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge skal udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for sårbare unge.

  • Flere hænder:

  • Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt.

  • Bedre forhold for patienter i det nationale sundhedsvæsen:

  • Der skal være øget tryghed på akutområdet.

  • Der skal laves et forpligtende nationalt samarbejde om en højt specialiseret sygehusbehandling, og der skal være øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet.

  • Nærhed og sammenhæng:

  • 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.

  • Fremtidig organisering af sundhedsvæsenet:

  • Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.

  • Kilde: Aftale af 26. marts: Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig og Ritzau

Facebook
Twitter