Ekspert: Tredje Verdenskrig er ikke om hjørnet, men situationen er alvorlig

Danmarks overvejelser om et forsvar mod russiske missiler er en lille del af et kompliceret storpolitisk spil. Her er en guide til at forstå situationen.

Spørgsmålet om et dansk missilskjold er en lille del af et storpolitisk 'hvem blinker først-spil'.

Landets politikere diskuterer i disse dage, om Danmark skal have et forsvar mod russiske missiler, der nu er rykket så tæt på, at de kan nå Bornholm.

Men hvorfor opruster Rusland? Hvor alvorlig er situationen egentlig? Og er det overhovedet klogt af Danmark at svare igen med mere militær? Vi har bedt Steen Kjærgaard, analytiker i international sikkerhed fra DIIS, forklare baggrunden og perspektiverne i situationen.

Hvad skændes Vesten og Rusland om?

Det er især Ruslands annektering af Krim i 2014 og landets aktiviteter i Ukraine, der for alvor har vist, at Vesten og Rusland er på kollisionskurs, når det gælder de grundlæggende principper i den internationale verdensorden, forklarer Steen Kjærgaard.

- Principperne om for eksempel ikke at blande sig i andre staters indre anliggender, menneskerettigheder og samhandel - det vil sige hele den måde, vi har indrettet verden på efter Anden Verdenskrig, og som har bragt fred - bliver udfordret af Ruslands annektering af Krim, fordi de pludselig blander sig i Ukraines indre forhold, siger han.

Som svar på annekteringen indførte Vesten en række sanktioner mod Rusland. Det satte en stopper for det dialogforum, Rusland og Nato ellers har haft, hvor de har aftalt våbenregulering og sørgede for transparens, hvor man informerede hinanden om militærøvelser, gav lov til overflyvninger og gav adgang for observatører på hinandens områder.

Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland?

Russerne har en stærk interesse i at have kontrol med de stater, der grænser op til Rusland - blandt andre Georgien, Hviderusland og Ukraine.

- I Rusland har man stadig den tankegang, at Moder Rusland ikke skal forsvares på russisk territorium, men i de omkringliggende stater. Hviderusland har man styr på, Georgien fik nogen på kassen i 2008 (under en kort fem-dages krig, red.), og så er der problemerne med Ukraine.

Rusland er utilfreds med, at Vesten har tilbudt Ukraine et medlemskab af Nato og mener, at Vesten dermed blander sig i russiske interesseområder.

- Det var ukrainerne selv, der ønskede et Nato-medlemskab, men russerne mener, at Vesten har lokket dem for at få bedre Nato-adgang til det russiske territorium.

Men det er ikke kun Ukraine. Også Ruslands indblanding i krigen i Syrien har kølet forholdet mellem Vesten og Rusland ned, da russerne her er gået stik mod Vestens interesser ved at støtte Assad og acceptere det syriske styres adfærd.

Hvorfor missiler i Østersøen?

Putin opsatte i efteråret 2016 en række krydsermissiler og Iskander-missiler (der kan udstyres med atomsprænghoveder, red.) i den lille enklave Kaliningrad. På den måde lukkede Rusland reelt Østersøen for Nato og fratog dem dermed muligheden for at forsvare de baltiske lande.

- Det er ikke bare sådan at fjerne de missiler, hvis russerne ikke selv vil gøre det, for det er højteknologiske våben. Det ville reelt betyde, at man skulle over på den nukleare bane for at få dem væk. Og det ville være en voldsom eskalation, siger Steen Kjærgaard.

Amerikanske soldater udstationeret i Polen. (Foto: Maciej Kulczynski © Scanpix)

Hvordan har parterne oprustet?

Den russiske oprustning har været i gang længe. I 2010 gik Rusland i gang med en militær genopbygning af både sø-, luft- og landstyrker, der har et samlet budget på 200 milliarder dollar. Når genopbygningen er færdig i 2010, vil russerne efter eget udsagn have moderniseret 70 procent af landets væbnede styrker.

Nato vil fra i år have fire multinationale styrker i Baltikum og Polen, og USA har en kampbrigade på 3.000 mand, 86 kampvogne og 144 kampkøretøjer i Polen. Storbritannien har forstærket den maritime tilstedeværelse i Østersøen - blandt andet i form af en destroyer.

Både når det gælder forsvarsudgifter og styrker er Nato fortsat Rusland overlegen.

(Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Hvad mener europæerne om sagen?

Ligesom i mange andre spørgsmål er europæerne lige nu splittede i holdningen til Rusland. En stor del går ind for, at Rusland skal rette ind og overholde de internationale principper. Men der er også et stort segment, der anerkender Ruslands pointer. De er blandt andre repræsenteret af politikere som Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, herhjemme og den franske præsidentkandidat Marine Le Pen.

- Rusland er indædt imod, at Nato laver et missilforsvar, fordi det reducerer deres udenrigspolitiske handlemuligheder. Derfor prøver Putin hele tiden at skubbe til diskussionen i Vesten og spille parterne ud mod hinanden.

- Han arbejder på at overbevise de Ruslandsvenlige stemmer. Det er det, vi ser med forsøgene på indblanding i det amerikanske valg, det franske og de fake news, der bliver sendt ud, siger Steen Kjærgaard.

Og amerikanerne?

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange under sin valgkamp sat spørgsmålstegn ved Nato-samarbejdet, som han mener, at europæerne får mere ud af end amerikanerne.

Det er lige nu ikke helt klart, hvor amerikanerne står, og det rum udnytter Putin, forklarer Steen Kjærgaard.

- Der har været rapporteringer om russiske handlinger i Afghanistan, og det er ikke en tilfældighed, at det sker samtidig med, at Mattis (den amerikanske forsvarsminister, red.) besøger Europa. Russerne tester, hvordan amerikanerne vil reagere, så Putin så kan tage bestik af det efterfølgende, siger Steen Kjærgaard.

Er det en reel trussel om krig?

Nej, der venter ikke en Tredje Verdenskrig lige om hjørnet, men situationen er alvorlig, siger Steen Kjærgaard og kalder situationen et "storpolitisk 'hvem blinker først-spil'".

Lige nu taler flere danske politikere om at etablere et forsvar mod de russiske missiler, men går vi alene missilskjoldsvejen, sætter vi gang i et kapløb, som på mange måder er farligt, forklarer Steen Kjærgaard.

- For det første koster det mange penge, som kommer til at gå fra vores velfærd. Det militariserer også hele vores tankegang og vores region, og når parter i en konflikt bliver militariseret, så skal der ikke meget andet end et uheld til for at sætte en krig i gang, siger han og minder om Første Verdenskrig, hvor der netop ikke fandtes internationale samarbejdsfora, hvor konflikter kunne afmonteres, inden de kom ud af kontrol.

Den østrigske ærkehertug Frans Ferdinand i Sarajevo fotograferet i bilen, sekunder før hans mord, der umiddelbart udløste Første Verdenskrig. (Foto: handout © Scanpix)

- Dengang var der ingen konflikter mellem Tyskland, Storbritannien og Frankrig, men på grund af allianceforholdene fik et drab i Sarajevo det hele til at rulle, siger han.

Steen Kjærgaard mener dog ikke, at man i den nuværende situation kan komme uden om at lave et missilskjold.

- Det er nok nødvendigt med et missilskjold for at få Rusland i tale. Vi bliver nødt til at have nogle muskler bag for at få Putin til forhandlingsbordet, men det må bare ikke stå alene, siger han.

Hvordan får man en dialog?

Ifølge Steen Kjærgaard kan de nordiske lande måske spille en rolle i forhold til at få genskabt dialogen med Rusland.

- Norden kan måske spille en rolle som brobygger, fordi vi allerede har dialog med Rusland i både Norge, Danmark og Finland. Det er kun svenskerne, der ikke har, fordi de har en høj værdipolitisk kritik af Rusland, der blandt andet handler om kvinder og homoseksuelles rettigheder, og det gider Putin ikke høre på.

- Men hvis man kunne udvikle en koordineret nordisk platform, der kunne genskabe dialogen og få genskabt handelsaftaler med Rusland, så parterne bliver afhængige af hinanden og dermed ikke har så mange interesser i at gå i krig med hinanden. Der er udfordringer nok ved at forsøge med et fælles nordisk sikkerhedssamarbejde, men det er nok nødvendigt at gøre, siger han.

Facebook
Twitter