Statsminister Mette Frederiksen (S) har i dag løftet lidt af sløret for, hvad regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig kommer til at indeholde.

Her vil man blandt andet øge bidraget til Ukrainefonden med et tocifret milliardbeløb, siger hun i et interview med DR.

Ifølge statsministeren vil Danmark med milliarddonationen til Ukraine i år og næste år leve op til Natos krav om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar.

Men Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, tvivl på, at Nato vil anerkende det regnestykke.

- Normalt beregner man de to procent i Nato sådan, at de enkelte lande skal bruge to procent på at skabe kapacitet i deres eget forsvar, så de dels kan forsvare deres eget land og leve op til Artikel 3, men også bidrage til Natos kollektive forsvar og løfte de fælles opgaver, siger han.

- Nato har været meget kritisk overfor Danmark de senere år og sagt, at Danmark ikke er i stand til at løfte sin del af byrden.

- Det, at man giver flere penge til Ukraine, hjælper jo ikke på at løfte de styrkemål, vi har i Nato. Så jeg tror ikke, at man i Nato vil anerkende det her regnestykke, siger Peter Viggo Jakobsen.

Danmark er langt fra mål om to procent af BNP

Med det nationale kompromis, som blev indgået i marts sidste år, blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at Danmark skal leve op til Natos målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvaret inden udgangen af 2033.

Men indtil videre har vi været et godt stykke fra at nå det mål. I Natos årsrapport fra 2022 blev det estimeret, at Danmark i 2022 brugte 1,38 procent af BNP på det danske forsvar. Det svarer til 38,7 milliarder kroner.

Blandt de 30 Nato-lande i 2022 var der blot syv, der brugte over to procent af BNP, og Danmark var altså ikke et af dem.

Faktisk ligger vi helt nede på plads nummer 21, i forhold til hvem der bruger procentvis flest penge på forsvar.

I efteråret kom Nato med en kras kritik af Danmarks ambitioner om først at nå målet om to procent i 2033. Det var alt for langsomt, mente man.

Og med den kritik i baghovedet vil det overraske Peter Viggo Jakobsen, hvis Nato synes, det er en god ide at inkludere donationer til Ukraine i de to procent.

- Jeg tror, Nato vil sige, at Danmark både skal bidrage til Ukraine og bygge sit eget forsvar op, så vi kan leve op til vores forpligtelser. Og det gør man jo ikke ved at slå tingene sammen, siger han.

Kan give bekymringer i forsvaret

DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager, vurderer, at det med militærstrategiske briller giver god mening at støtte Ukraine.

- Men spørger man i Natos inderste kredse, vil man nok synes, at det er lige lovlig kreativ bogføring, fordi de her milliarder ikke er noget, der giver ekstra kampkraft til Nato-alliancen, siger han.

Samtidig er der i forsvarskredse en rigtig stor forventning til det næste forsvarsforlig, fordi man har været igennem mange år med effektiviseringer og store besparelser.

- Når man nu hører, at de første ekstra penge skal gå til Ukraine, og der derfor vil være færre penge til det danske forsvar, kan man godt forvente en reaktion, siger Mads Korsager.

Tom Bloch er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), som repræsenterer korporalerne, konstablerne og de værnepligtige i Hæren. Han synes også, man burde holde donationen til Ukraine ude af forsvarsbudgettet.

- Jeg synes, det er en sjov måde at lave regnestykket på, for jeg synes bare det her burde være en donation, Danmark giver til Ukraine-fonden, siger han.

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal blande forsvaret og de to procent ind i det. Slet ikke hvis det kommer til at have en effekt på, hvilke penge vi har til at lave de tiltag, der er nødvendige for genopretningen af det danske forsvar.

Mette Fredriksen: Man kan ikke adskille de to ting

Statsminister Mette Frederiksen mener ikke, det er et problem at tælle donationerne til Ukraine med i Nato-målsætningen.

- Alt, hvad vi gør i Ukraine, gør vi også af hensyn til vores egen sikkerhed, for hvis Rusland vinder, taber vi alle sammen, siger hun.

- Det er Ukraines forsvar, vi direkte bakker op, når vi donerer, finansierer og hjælper Ukraine, men det er også vores egen sikkerhed, og derfor kan de to ting ikke ses adskilt. Det er selvfølgelig også derfor, at direkte militære donationer tæller med i to-procents-målsætningen i Nato.

Hun understreger, at donationerne til Ukraine ikke vil komme til at stå i vejen for den meget tiltrængte genopretning af det danske forsvar.

- Hvis vi bare brugte massivt flere penge på Ukraine og ikke samtidig påbegyndte både genopbygning af dansk forsvar, en masse nye investeringer og i det hele taget sikrede en robusthed i det danske forsvar, så ville det ikke være tilstrækkeligt.

- Fra regeringens side ønsker vi at gøre begge dele. Det er både en genopretning af dansk forsvar, en udbygning af dansk forsvar og også en massiv støtte til Ukraine, siger Mette Frederiksen.

Regeringen præsenterer sit forslag til et nyt forsvarsforlig tirsdag klokken 9. Du kan følge det live på DRTV og dr.dk.