Ekspert: Uden Operation Bøllebank havde vi ikke været i Afghanistan

Danske styrkers succesfulde kamp mod serberne i Bosnien i 1994 bragte Danmark frem i rampelyset, siger lektor Peter Viggo Jakobsen.

  • Danske soldater var måske ikke kommet på mission i Helmand i Afghanistan, hvis ikke det havde været for Operation Bøllebank. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)
  • Lektor for Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kan ikke på nuværende tidspunkt afgøre, hvad der er op og ned i sagen om Operation Bøllebank. (© dr)
1 / 2

- Der er et før og et efter Operation Bøllebank. Uden den, ville vi nok ikke have set danske soldater i hverken Afghanistan eller Irak.

Det siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til P1 Morgen.

- Jeg plejer at sige, at hvis det ikke var gået godt den dag i ’94, så var vi ikke endt i Helmand-provinsen i Afghanistan, og vi var måske heller ikke gået i krig i Irak i 2003.

Gav Forsvaret ny selvforståelse

Inden Operation Bøllebank mente flere danske politikere, at det var en fejl, at Danmark havde sendt kampvogne til FN-missionen i Jugoslavien, og FN var heller ikke tilfreds med, at vi havde sendt et så offensivt våben.

Men da danske styrker i kampvognene den 29. april 1994 nedkæmpede de serbiske styrker, som man ellers følte sig magtesløse overfor, vandt Danmark hæder og ære, og blev omtalt verden over.

- For mig at se er Operation Bøllebank en ikonisk succes, der lige pludselig bringer Danmark frem i rampelyset. Vi går fra at være den her illoyale nation i NATO, der har fodnoter i 90’erne og er imod NATO’s atompolitik, til pludselig at blive rollemodellen, der viser, hvordan man skal håndtere situationer, der er sådan en blanding mellem diplomati og krig. Især i forsvaret har det været ikonisk, siger han.

Klappede af danske soldater

Det var første gang, at et land sendte kampvogne til sådan en fredsbevarende mission, og det var også første gang, at soldater på jorden besvarede fjendens ild under sådan en mission.

For hvordan svarer man igen, når man ikke er i egentlig krig, men alligevel bliver beskudt?

Efter operationen blev danske soldater betragtet som helte, og når de var på besøg hos allierede i England og USA, blev der klappet af dem.

- Pludselig får man et billede af et lille land, der med nogle få kampvogne går ud og byder serberne trods, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Amerikanerne hængte billeder af kampvognene op i Pentagon, og det blev den måde at køre operationer på, som dannede skole for NATO-operationen efterfølgende i Bosnien, uddyber han.

Soldater kritiserer ledelsen

Lederne af Operation Bøllebank, major Carsten Rasmussen og oberstløjtnant Lars R. Møller, gengav siden i officielle papirer, i foredrag og bøger og ikke mindst i medierne, hvordan de to ledte de danske kampvogne til sejren.

Men nu står en række af de soldater, der sad i kampvognene dengang, frem og siger, at den officielle fortælling om Operation Bøllebank er løgn, og at Rasmussen og Møller ikke evnede at lede soldaterne.

Kun et nærmest ufatteligt held gjorde, at ingen danskere mistede livet på grund af ledelsessvigt, siger de i en P1 dokumentar.

De mener, at Lars R. Møller og Carsten Rasmussen har taget patent på sandheden, da de i medierne tog æren for, at Operation Bøllebank blev en succes.

Lars R. Møller og Carsten Rasmussen har kaldt kritikken en "farce" og en "sammensværgelse".

Vigtigt at lære af fejl

Og det er selvfølgelig væsentligt, at historien bliver fortalt korrekt, og det ikke er de forkerte, der får æren for succesen, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Det har jo betydning for udførelsen af militære operationer, om de chefer, som skal styre den, nu også gør det på en måde, der øger sandsynligheden for, at det er os, der slår de andre ihjel, og ikke omvendt, siger han.

Derudover skal eventuelle fejl frem i lyset, så man kan evaluere dem og lære af dem, så det ikke sker igen.

- Hvis man går ud og pynter på en historie, så mister man jo den mulighed. Det er heller ikke muligt at bruge den i uddannelsen af soldater efterfølgende, fordi det ikke bliver fortalt på en rigtig måde.

Peter Viggo Jakobsen kan dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad der er op og ned i sagen, som P1 dokumentar behandler i dag.

Soldaterne kræver en uvildig undersøgelse af operationen, fordi de vil sikre en korrekt historieskrivning.

Artiklen er rettet 16. januar: Fejlagtig citatboks fjernet og citat ændret til sammenfattende kommentar. Vi beklager fejlen.