Ekspert: Uindberettet partistøtte er ikke blot en forglemmelse

Der er nødt til at være mere kontrol med partistøtten, efter en ny pengesag er blevet afsløret, mener forsker Roger Buch.

Claus Hjort Frederiksens (V) valgkampagne har modtaget et sekscifret beløb fra en hemmelig pengeklub uden at indberette det. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Der skal lægges et stor pres på politikerne, hvis der skal være udsigt til, at reglerne i partistøtteloven bliver ændret.

Sådan lyder det fra Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han giver ikke meget for, at en ny sag om uindberettet partistøtte igen bliver kaldt "en forglemmelse".

- Det er endnu en sag, hvor de her få og simple regler ikke bliver overholdt. Politikerne undskylder og siger, at det er en forglemmelse. Men alle kender de her regler, siger han.

Den nye sag handler om finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) valgkampagne. Ifølge Politiken har den modtaget et sekscifret beløb fra en erhvervsklub. Liberalt Erhvervsforum, hvis medlemmer er hemmelige, uden at opgive det til myndighederne, hvilket er i strid med partistøtteloven.

Ministerens kredsformand, Gitte Rasmussen, kalder fejlen for en "forglemmelse".

Roger Buch ikke særlig optimistisk i forhold til, at loven reelt bliver strammet. Både politikere og eksperter har i en række år været enige om, at reglerne skulle ændres, men der er ingenting sket. Den forrige regering havde det sågar stående i sit regeringsgrundlag.

- Løsningen er, at presset på politikerne bliver større, så det til sidst får politikerne til at tage sig sammen. Jeg tror dog ikke meget på det, fordi man gang på gang har set, at der ikke bliver gjort noget, siger han og fortsætter:

- Politikerne laver ikke nogle ordentlige regler, fordi det handler om deres egen situation.

Ifølge ham mister loven det formål, den oprindelig havde. Meningen var, at der skulle være indsigt og åbenhed for at undgå korruption og for at holde øje med, hvem politikerne får deres penge fra.

- Men det er langt fra det, der sker. Vi har snart mange eksempler på, at de her få regler ikke bliver overholdt, men der er ingen konsekvenser, siger han og understreger, at loven i særdeleshed er vigtig, fordi der bruges langt flere penge i de danske valgkampe i dag, der burde blive kontrolleret.

FAKTA:

  • Navnet på virksomheder eller organisationer, der giver mere end 20.000 kroner til lokale eller landsdækkende valgkampe, skal oplyses til myndighederne.

  • Giver en bidragsyder 19.999 kroner til hver af et partis lokalafdelinger, skal det ifølge reglerne slet ikke offentliggøres.

  • Ud over enkelte private er der også de såkaldte ”erhvervsklubber som Den Liberale Erhvervsklub, hvor forretningsfolk viderekanaliserer større beløb end 20.00 kroner.

  • Partierne kan også modtage støtte mere indirekte, ved at eksempelvis fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger kører selvstændige kampagner, der retter sig mod en bestemt type politik.

  • I partiregnskabet hos de landsdækkende partier skal der være oplysninger om, hvad de enkelte partier modtager i private tilskud.

  • Støtten skal anvendes til politisk arbejde, men definitionen er bred og omfatter ”enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme bestemt resultat af folkeafstemning. Herunder at udbrede politiske synspunkter, at etablere og drive organisation og at samarbejde med andre organisationer o. lign.”

  • Der stilles ikke krav om, at det politiske arbejde udføres af partiet selv.

  • Overtrædelse af reglerne om partistøtte kan give bøde og i værste fald op til fire måneders ubetinget fængsel.

  • Brud på reglerne om partistøtte har en forældelsesfrist på to år.

Kilde: Ritzau, DR og Social- og Indenrigsministeriet