Ekspert: Upopulært krav til sygehuse lever stadig - bare i forklædning

Regeringen erstatter produktivitetskrav med et nyt. Desuden kommer ekstra milliard ikke patienterne til gode.

Det her har ikke været en overdådig gavebod, siger ekspert om den ekstra milliard, regeringen giver til regionerne i 2019. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Det var en tilfreds finansminister Kristian Jensen (V), som i dag præsenterede regionernes økonomiske råderum for 2019.

Lige så glad var ministerens partifælle og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Sundhedsvæsenet får en ekstra milliard til næste år. Og det udskældte krav om, at sygehuse hvert år skulle løbe to procent stærkere for de samme penge, bliver afskaffet.

Det såkaldte produktivitetskrav er lagt i graven, lød det fra Stephanie Lose, der samtidig kaldte den ekstra milliard 'for det største løft af sundhedsvæsenet i årevis'.

Men den ekstra milliard kommer ikke patienterne særlig meget til gode, og så er produktivitetskravet reelt set slet ikke afskaffet.

Det siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Det her har ikke været en overdådig gavebod, for det skal holdes op imod, at det samlede regionale budget er omkring 120 milliarder. Det er faktisk under en procents vækst, siger han og forklarer:

- Denne her ekstra milliard vil relativt hurtigt blive ædt op af udgifter til medicin. Det er ikke sådan, at der 1. januar 2019 lige pludselig er mange ekstra penge til at sætte nye ting i værk.

Skal stadig behandle flere for samme penge

Omkring halvdelen af milliarden vil gå til den dyre sygehusmedicin, og 200 af millionerne er øremærket til et løft i psykiatrien.

- Så er der ikke meget tilbage at gøre godt med, siger Kjeld Møller Pedersen.

Når han siger, at produktivitetskravet reelt ikke er afskaffet, er det fordi, regeringen indfører et nyt begreb, som har samme formål; At behandle flere patienter hurtigere for de samme eller færre penge.

- Nu har man fundet på et såkaldt teknologibidrag, der i virkeligheden er det samme, bare camoufleret. Dybest set er det en anden måde at sige, at der stadigvæk vil være et produktivitetskrav, siger han.

Sagen kort

  • Hovedpunkterne i aftalen mellem regeringen og regionerne er, at der tilføres en milliard kroner ekstra til sundhedssektoren, heraf 200 millioner kroner til psykiatrien.

  • Samtidig fjernes det omstridte produktivitetskrav, der har pålagt sundhedssektoren at finde besparelser for to procent om året.

  • Til gengæld indfører man et teknologibidrag på 500 millioner kroner årligt, som regionerne får ved at bruge ny og smartere teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede og hurtigere arbejdsgange, der sparer regionen penge.

  • Aktivitetspuljen på 1,4 milliarder kroner bliver fjernet. Det var en pulje, hvor sundhedssektoren kunne få en slags bonus, hvis den overgik aftalte mål for effektivitet.

  • Puljen erstattes af et nyt begreb; nærhedsfinansiering, der flytter nogle af sygehusenes opgaver over på kommuner og praktiserende læger. (se mere nederst i artiklen)

Et mere spiseligt krav

Teknologibidraget skal sikre, at der stadigvæk bliver fundet besparelser på sygehusene. Bidraget er på 500 millioner kroner om året og er betinget af økonomisk smartere behandlingsmetoder og arbejdsgange.

- Der er stadigvæk et produktivitetskrav, men retningen er nu, at øget produktivitet kommer i stand, fordi vi får nye behandlingsmetoder og ikke, som fagforeningerne tror, at personalet skal løbe hurtigere, siger Kjeld Møller Pedersen.

Det vil sige, at alt i princippet er ved det gamle, men for sundhedsvæsenet bliver det nu på en mere spiselig måde, påpeger han.

Ord har magt, og betegnelsen produktivitetskrav har været utrolig udskældt og 'lagt for had' i hele sundhedsvæsenet.

Har forgiftet atmosfæren

Derfor kommer det til at have en stor psykologisk betydning, at begrebet er fjernet, vurderer han.

- Man har ment, at kravet har forgiftet atmosfæren, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Det er fornuftigt at fjerne denne her psykologiske barriere. Man finder en anden betegnelse og håber, at der falder ro på. Det tror jeg også, at der gør.

Selvom regeringen ikke nævner, at teknologibidraget på 500 millioner er et produktivitetskrav i forklædning, så svarer det nye begreb til, at sundhedsvæsenet hvert år skal øget aktiviteterne med omkring en procent.

På den måde er kravene til sundhedsvæsenet blevet lempet en smule sammenlignet med produktivitetskravets to procent, forklarer han.

Indfører nærhedsfinansiering - Hvad er det?

  • Aftalen mellem regeringen og regioner betyder også, at regionerne skal begynde at flytte nogle opgaver fra sygehusene over på kommuner og praktiserende læger for at frigøre ressourcer på sygehusene. Det kalder regeringen nærhedsfinansiering.

  • Dog kræver det lovændringer, som Folketinget skal blive enige om. Regeringen fremlægger konkrete om nærhedsfinansiering forslag i efteråret.

  • Hidtil har regionerne gennem en særlig aktivitetspulje på 1,4 mia. kunnet få bonus, hvis de havde gjort nogle arbejdsgange billigere og mere effektive. Det er slut nu.

  • Nu er der sat 1,5 milliarder af i regionernes samlede budget. MEN regionerne får kun pengene, hvis de lever op til 'nærhedsprincipperne'. - krav om at nå bestemte mål, der sparer regionerne for penge.

  • Kriterierne for at få de 1,5 milliarder er:

  • Færre sygehusforløb pr. borger

  • Færre indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage

  • Færre udgifter til KOL- og diabetes-patienter

  • Flere digitale behandlinger fremfor sygehusbesøg

  • Flere digitale løsninger for patienten

  • 'For den enkelte borger kan det betyde, at man oftere behandles via digitale løsninger i almen praksis eller i kommunerne, fremfor på en sygehusafdeling', skriver Finansministeriet.

Læger og sygeplejersker utilfredse med nye krav

Hverken organisationerne for læger eller sygeplejerske er glade for nyheden om, at regeringen med den nye økonomiaftale indfører nye betingelser om at gøre tingene hurtigere og billigere, før midlerne tilfalder sygehusene.

Ved at fjerne produktivitetskravet og indføre teknologibidraget erstatter regeringen blot et system med et andet identisk.

- Der er malurt i bægeret, fordi man ikke har haft tillid nok til, at vi har kunnet klare os uden styringskrav. Derfor har man i udspillet formuleret yderligere to styringskrav, nærhedsprincippet og teknologibidraget, hvor man kun får pengene, hvis man lever op til krav, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

I Dansk Sygeplejeråd er man usikker på, om nærhedsprincipper rent faktisk giver bedre økonomi.

- Som jeg ser det, så er det nogle nye bindinger, som regionerne skal måles på for at få adgang til noget finansiering. Vi ved faktisk meget lidt om det, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Ritzau.

FacebookTwitter