Eksperter advarer mod overmedicinering af over 150.000 raske danskere

Over 150.000 raske danskere tager blodtrykssænkende medicin, som risikerer at gøre mere skade end gavn, lyder advarslen fra to eksperter.

Blodtrykssænkende medicin er ikke altid en god idé.

Tusindvis af raske danskere tager blodtrykssænkende medicin hver dag for at forebygge, at de får en blodprop eller brud på blodkar som f.eks. hjerneblødninger.

Det lyder umiddelbart rigtig fornuftigt.

Men to eksperter advarer nu mod, at medicineringen har taget overhånd.

- Mange raske danskere tager blodtrykssænkende medicin, som de kun får lille eller slet ingen gavn af, siger Torben Jørgensen, som er professor i forebyggelse og leder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

Han bakkes op af professor Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og chef for Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

- Der er rigtig mange raske danskere, som tager medicin, som de ikke burde, fordi de gavnlige effekter ikke altid overgår bivirkningerne ved medicinen, siger Jens Søndergaard.

Glidebane

De seneste årtier er antallet af danskere, som tager blodtrykssænkende medicin, eksploderet.

Over en million danskere tager i dag medicinen, som har til formål at forebygge hjerte-kar-sygdomme, der kan give alvorlige lammelser, talebesvær og i værste fald slå folk ihjel.

Hjerte-kar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, og ifølge Hjerteforeningen er sygdommen skyld i hver fjerde danskers død.

Mange dør dog først af en hjerte-kar-sygdom, efter at de er fyldt 85 år.

Der er bred enighed om, at medicinen kan være til gavn for den gruppe af danskere, som i forvejen har hjerte-kar-sygdomme, og for de raske danskere, som har en meget høj risiko for at få blodpropper eller slagtilfælde, fordi de har et meget højt blodtryk.

Problemet er ifølge de to professorer, at behandlingen nu er kommet så vidt, at mange raske danskere med kun let forhøjet blodtryk og dermed en tilsvarende lille risiko for at få hjerte-kar-sygdomme også tager den blodtrykssænkende medicin.

- Vi er kommet ind på en glidebane, hvor grænsen er blevet sænket for langt i forhold til, hvem der har gavn af at tage blodtrykssænkende medicin, siger professor Torben Jørgensen.

Begrænset virkning

Eksperter estimerer, at flere end 150.000 danskere tager blodtrykssænkende medicin, selvom de ikke har haft en hjerte-kar-sygdom og kun har et lettere forhøjet blodtryk.

Men deres gavn af medicin kan være relativt begrænset, viser international forskning.

128 raske personer med lettere forhøjet blodtryk skal således tage blodtrykssænkende medicin i hele fem år for at forebygge, at én af dem får f.eks. en alvorlig blodprop i samme periode.

Indenfor samme gruppe af patienter skal 400 personer tage medicinen i fem år for at redde én af dem fra at dø.

På baggrund af samme forskning konkluderede det danske Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i 2012, at der er svag evidens for at medicinere gruppen af raske patienter med lettere forhøjet blodtryk.

Behandlingen af den type patienter bør derfor genovervejes, lød det fra IRF.

- Når man skal behandle så mange patienter for at forebygge, at én af dem får en blodprop eller dør, så står behandlingen ikke mål med de bivirkninger, som endnu flere patienter oplever, siger professor Torben Jørgensen.

Risikerer bivirkninger

Medicinen risikerer at give op mod 10 procent af patienterne bivirkninger.

Det kan f.eks. være kvalme, dehydrering, forstoppelse eller diarre. Andre bliver generet af træthed og impotens. Og nogle ældre mennesker oplever svimmelhed og risikerer i værste fald at falde og f.eks. brække deres hofte.

- Desuden kan behandlingen sætte gang i unødvendige bekymringer hos patienterne. Og det kan udløse en stressreaktion hos nogle folk. Og stress ved vi giver hjerte-kar-sygdomme, siger professor Torben Jørgensen.

- Derfor er det nok mest fornuftigt ikke at behandle de her mennesker.

Professor forklarer medicinering

Men den vurdering er der delte meninger om.

Bo Christensen, som er praktiserende læge og professor på Aarhus Universitet, mener, at raske danskere med en lettere forhøjet risiko for at udvikle blodpropper også kan have gavn af medicinen.

En indikation på dette er ifølge professoren, at dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme i Danmark de seneste 30 år overordnet set er blevet halveret.

- Vi kan ikke forudse præcis, hvem der får en blodprop. Så hvis vi skal forebygge så mange blodpropper som muligt hos danskerne, kan det være nødvendigt at tilbyde patienter forebyggende medicin, hvis de ikke kan nedbringe risikoen ved at leve sundere, siger professor Bo Christensen, der har været med til lave at retningslinjerne for, hvordan praktiserende læger skal behandle patienter på området.

- Vi skal nok blive bedre til at oplyse patienter om gevinst og bivirkninger, så de kan træffe et oplyst valg om medicinsk behandling frem for en livsstilsændring.

Det skal altid være patienternes eget valg, om de synes, at medicinen er værd at tage.

Løb en tur eller motionér på anden vis

I den ideelle verden skulle alle de raske danskere, som tager medicinen forebyggende, i stedet forsøge at få dæmpet deres blodtryk ved at leve sundere.

- De skulle løbe en tur og tabe sig. Holde sig fra pølserne. Undgå at spise for meget salt. Kvitte smøgerne, siger professor Jens Søndergaard.

- Det er det, som er så frustrerende. Patienterne kan vælge en tablet eller motionere regelmæssigt og leve sundere. Hvad vælger folk? De vælger ofte tabletten.

Facebook
Twitter