Eksperter: Amerikansk besøg i Danmark åbner døren til USA's virkelige interesser

USA's udenrigsminister ville ikke kunne besøge Grønland uden at tage Kofod med, siger ekspert.

Udenrigsminister Jeppe Kofod og USA's udenrigsminister Antony Blinken holdt pressemøde i Eigtveds Pakhus netop samtidig med at Ruslands udenrigsminister erklærede, at Arktis "er vores land"..

Det er et par niveauer over en rød løber, når gæster får lov at gå hen over brostenene på Amalienborg og besøge dronningen.

Det er forbeholdt særligt fine gæster - som for eksempel den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken.

Men efter bare et døgn er udenrigsministeren videre på sin Arktis-tour. Turen går videre til først Island, et møde i Arktisk Råd og sidenhen Grønland.

Det er i virkeligheden hér, vi skal finde årsagen til den danske audiens, mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Besøget i Danmark har i høj grad handlet om at få lov til at rejse til Grønland, forklarer han.

Og mens Antony Blinkens besøg i Danmark skete under en massiv mediebevågenhed, der så småt damper af, så er det i virkeligheden først nu, at den amerikanske udenrigsminister kan sætte kursen mod USA's største interesser, vurderer Flemming Splidsboel.

- Når vi kigger på de tre lande, er Grønland det væsentligste, så kommer Island, og så kommer Danmark i halen. Men Danmark er selvfølgelig porten ind til Grønland, siger han.

Det er derfor heller ikke uden grund, at Antony Blinken bliver fulgt af udenrigsminister Jeppe Kofod på rejsens sidste stop længst mod nord, ligesom Kofod vil deltage i mødet med Arktisk Råd.

- Når Blinken rejser derop, har han jo Jeppe Kofod med. Det er en måde, hvorpå man kan invitere sig selv til Grønland, forklarer Flemming Splidsboel.

Ifølge James Rogers, der er adjunkt ved Syddansk Universitet og ekspert i militær aktivitet i Arktis, har Blinken-besøget i Danmark især handlet om at sikre det stærke samarbejde mellem landene.

Det er dét, der skal bane vejen.

- Man skal ikke undervurdere betydningen af suverænitet og beslutningskraft, når det gælder sikkerhedspolitik, og derfor vil jeg knytte noget større værdi til besøget i København, siger James Rogers med henvisning til, at de endelige linjer for Grønland og Færøernes udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver trukket i København.

- Grønland har længe været set som en del af USA’s bredere sikkerhedspolitiske sfære. Den forståelse går helt tilbage til Anden Verdenskrig. Derfor har det også været nemt at skrue op for den, nu hvor tingene har forandret sig i Arktis, siger han.

Grønland under amerikansk beskyttelse?

Og af lige netop den grund vil Antony Blinken arbejde hårdt for at markere sig omkring Arktis, mener Flemmings Splidsboel.

- Antony Blinkens drømmescenarie er, at man får markeret klart, at man har fokus på Arktis, og hvis andre ikke respekterer det, så er man klar til at komme med et modsvar. Det kan være politisk, handelsmæssigt eller militært.

- Så en del af Blinkens drømmescenarie vil nok være, at der gives grønt lys til flere amerikanske tropper i Grønland, fortæller Flemming Splidsboel.

Den grønlandske udenrigsminister, Pele Broberg, luftede i Deadline søndag muligheden for, at Grønland kommer under beskyttelse af det amerikanske militær. Det vil betyde en større militær tilstedeværelse fra USA i det strategisk vigtige Grønland. Det sker dog ikke, så længe Rigsfællesskabet består, vurderer Flemming Splidsboel.

I videoen herunder kan du se præcis, hvad Pele Broberg sagde i Deadline.

- Selvfølgelig vil amerikanerne respektere, at Grønland er en del af Rigsfællesskabet. Men jeg tror også, at det ikke længere er et spørgsmål om, den grønlandske løsrivelse kommer, men hvornår den kommer, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

- Og løsriver de sig, vil amerikanerne sagtens kunne stå klar med militær beskyttelse.

Trump-tilbud udgør ømtåleligt hængeparti

Tidligere på året vedtog Folketinget ellers en særdeles kostbar forsvarsaftale, der med indkøbet af to gigantiske overvågningsdroner med base i Grønland og en radarstation på Færøerne, understreger, at Danmark holder øje med Rigsfællesskabets grænser - også dem, der ligger langt væk.

- Dronerne er ufattelig vigtige, lyder det fra James Rogers.

- De er et signal om, at vi vil beskytte Arktis, og måske mere vigtigt et signal i retning af USA og NATO: At vi også har kapaciteten til det.

Nye handelsruter åbner sig gennem Arktis. Lande, der har territorier ud til ishavet, Canada, Danmark (inkl. Færøerne + Grønland), Norge, Sverige, Finland, Rusland, Island og USA, er medlemmer af Arktis Råd. Udover medlemslandene sidder her også repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis, og Tyskland, Holland, Polen, Spanien, Kina og Storbritannien har observatørstatus i rådet. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Et besøg på dronernes fremtidige base står på Antony Blinkens program 20. maj, men han har også et lidt mere ømtåleligt hængeparti i Grønland.

- I Grønland skal der først og fremmest glattes ud efter Trumps købstilbud. Mange folk var jo efterladt lidt fornærmede over, at Trump-administrationen så Grønland som noget, der bare kunne købes. Sådan vil Biden-administrationen ikke opfattes, så det skal der rettes op på, siger James Rogers.

Blinken: Nej, vi vil ikke købe Grønland

Om man fra Amerikansk side fortsat gør sig tanker om at købe Grønland, blev Antony Blinken også spurgt om, da han gav interview til DR Nyheder.

- Det korte svar er nej. Vi har et stærkt partnerskab med Danmark, og derfor vokser vores forhold til Grønland også. Et forhold, vi gerne vil styrke yderligere, så vi kan arbejde sammen om turisme, uddannelse, handel og meget andet, lød det fra Antony Blinken.

USA er dog ikke den eneste nation, der ønsker et stærkt forhold til Grønland. Både Rusland og Kina har ved flere lejligheder udtrykt intereresse for landet. Til spørgsmålet om, hvad Blinken mente om den interesse, lød svaret:

- Der er intet forbud mod Kina eller nogen andre, men de skal spille efter reglerne, sagde udenrigsministeren, der i går satte kursen mod to dages møder med Arktisk Råd i Reykjavik.

James Rogers placerer det møde højere på vigtighedsskalaen end både visitten hos de danske og islandske statsledere og rejsen til Grønland.

- Rusland skal overtage ledelsen i Arktisk Råd efter dette møde, og derfor er det her begyndelsen på en ret vigtig forbindelse til den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, i et forum, der er funderet på samarbejde - og endda på et tidspunkt, hvor der er voksende spændinger mellem USA og Rusland, siger han.

Så sent som samtidig med Blinkens besøg i Danmark i går erklærede Ruslands udenrigsminister "Arktis er vores territorium".

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk