Coronasmitten stiger, og vaccinationsraterne er stagneret.
Derfor mødes Epidemikommissionen i dag for at diskutere, hvordan den seneste tids stigende smitte- og indlæggelsestal skal håndteres.
Kommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og har til opgave at rådgive sundhedsministeren og andre ministre om coronasituationen.
Og står det til en række eksperter, som DR har talt med, så kunne det være en god ide at finde coronapasset og mundbindet frem igen.
- Coronapasset kan skabe nogle rum, hvor der er relativ lav risiko for at blive smittet, siger Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
- Samtidig kan det motivere flere til at blive vaccineret og testet, og det tror jeg, vi har brug for i den nuværende situation.
Brug for tiltag for at bremse smitten
Den seneste uge er 11.415 personer blevet testet positiv med coronavirus, og 248 er indlagte på landets sygehuse, hvilket er det højeste antal siden februar.
Derfor giver det god mening at indføre nye tiltag for at bremse smitten, mener flere eksperter.
- Der er et pænt højt smittetryk lige nu. Tallene er noget, vi skal tage alvorligt, for når der er mange smitsomme personer, så er der også mange, der er i risiko for at blive alvorligt syge, siger Christian Wejse.
Og Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, er enig:
- Smittetallene stiger mere, end man havde regnet med, og derfor er det en god ide at gøre noget for at begrænse dem, siger han.
Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemicenteret ved Roskilde Universitet, mener dog ikke, der på nuværende tidspunkt er behov for at indføre nye tiltag.
- Det går hurtigere, end vi havde troet, det ville, men jeg synes stadig, den generelle plan holder, fordi vi ser en stor effekt af vaccinen, siger hun.
- Hvis vi begynder at nærme os smertegrænsen på 500 indlagte på hospitalerne, så kan man forestille sig, at vi måske burde genindføre coronapasset.
Genindførelse af coronapas og mundbind
Og netop coronapasset ville være et godt værktøj for at bremse smittespredning, mener Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
- Hvis du bruger coronapasset på for eksempel restauranter eller til kulturarrangementer, vil det være en måde at nedsætte risikoen for at du bliver smittet, siger han
- Det er ikke en hundrede procents garanti, men det er et rigtig, rigtig godt værktøj, som vi også er vant til at bruge.
Eskild Petersen mener også, at mundbind ville være et forholdsvis nemt og simpelt værktøj, der ville kunne nedsætte risikoen for, at smittede personer fører smitten videre.
- Der er en hel del af de smittede i samfundet, som vi ikke kender til. Hvis alle bærer mundbind i det offentlige rum, ville det også indkludere dem, der er smittede uden at vide det, siger han.
- De to ting mener jeg ville være noget, der kunne nedsætte smitterisikoen her og nu.
Og Christian Wejse mener også, det snart kan være relevant at skulle finde mundbindet frem igen.
- Med det antal smitsomme personer, der er i samfundet lige nu, er vi ved at være oppe i et niveau, hvor det godt kan blive relevant at tale om, siger han.
- Det er ikke noget, der har en kæmpestor effekt, men det kan være relevant i forhold til at dæmpe smitten.
Restriktioner kun for uvaccinerede
Står det til Søren Riis Paludan, så bør man kun indføre nye tiltag for de voksne, der endnu ikke er vaccineret:
- Det er de ikke-vaccinerede, der primært driver smitten, så jeg mener at det er der, man skal sætte ind, siger han.
Han foreslår, man for eksempel kunne kræve, at ikke-vaccinerede i områder med høj smitte skal arbejde hjemmefra eller indlægge et forsamlingsloft for ikke-vaccinerede.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at de vaccinerede, som dokumenteret ikke smitter videre med særligt høj risiko, skal bære mundbind, så det kunne også være de ikke-vaccinerede, som skulle bære mundbind, siger Søren Riis Paludan.
Hvordan tror du, det ville blive taget imod, hvis man indførte særlige krav for de ikke-vaccinerede?
- Nu svarer jeg som fagmand, og så er det politikernes rolle at finde en måde, hvorpå det kan passe ind i samfundet.
Politikere afviser samfundskritisk sygdom
Den 10. september i år ophørte covid-19's status som en samfundskritisk sygdom, og dermed også kravet om at vise coronapas og krav om mundbind.
Det er kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, der hidtil har gjort det muligt hurtigt at indføre tiltag som nationale nedlukninger, krav om coronapas eller forsamlingsforbud.
Men på Christiansborg er der ikke stemning for atter at opklassificere covid-19. Hverken Venstre eller De Konservative mener, at der er behov for nye restriktioner for at tøjle smitten.
- Nej, der er vi slet ikke. Vores sundhedsvæsen er ikke under pres, siger Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative.
Samme melding kommer fra De Radikale, der ikke mener, at man kan forsvare at opklassificere covid-19, som smitte- og indlægstallene ser ud nu.
- Indtil videre er der ikke noget overraskende i stigningen, og vi må se, om udviklingen er stagnerende nu, skriver sundhedsordfører Stinus Lindgren i en sms til DR Nyheder.
Men der er også mulighed for, at regeringen kan indføre restriktioner gennem helt almindelige lovforslag i Folketinget.
Og den mulighed er blandt andre Enhedslisten mere åben over for.
- Man kan jo indføre coronapas gennem en særskilt lovgivning. Vi lytter selvfølgelig til sundhedsmyndighederne, men med de meldinger vi har fået indtil nu, mener jeg ikke, der er grundlag for at opskalere, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.