Forskere fra Aarhus Universitet fandt i sommeren 2012 den forbudte insektgift Chlorpyrifos i syv ud af 19 undersøgte danske vandløb. Det fremgår af en videnskabelig artikel fra sommeren 2015.

-Der er en grund til, at det er forbudt at sprøjte med Chlorpyrifos på markerne. Det er et rigtig grimt stof og en særdeles potent nervegift, siger lektor i miljømedicin ved SDU, Helle Raun Andersen.

Det har aldrig været tilladt at bruge sprøjtegifte, der indeholder Chlorpyrifos, på friland eller i fødevareproduktion i Danmark, men i de fire af vandløbene blev sprøjtegiften fundet op til fem gange over EU`s grænseværdi i såvel vand- som bundprøver.

-De fundne mængder af Chlorpyrifos overstiger klart, hvad man kan forvente kommer fra atmosfærisk transport, så der er ingen tvivl om, at dette pesticid er havnet i vandløbene, fordi det har været anvendt i det dyrkede opland, siger en af projektets hovedforskere, Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jes Rasmussen.

Professor: Chokerende at det findes i vandløb

Professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean er rystet over, at giften har kunnet findes i danske vandløb i mængder langt over grænseværdierne.

-Det er chokerende, at det kan findes i danske vandløb. Chlorpyrifos er et af de bedst undersøgte giftstoffer, og vi ved fra omfattende studier, at stoffet påvirker børns hjerneudvikling og intelligens negativt. Jo mere Chlorpyrifos, en kvinde har fået i sig under graviditeten, jo tyndere hjernebark får barnet, siger Philippe Grandjean.

-Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at Chlorpyrifos hæmmer hjernens udvikling langt op i skolealderen, hvis moderen udsættes for giften under graviditeten, siger lektor i Miljømedicin ved SDU, Helle Raun Andersen.

Chlorpyrifos aflejres i fødevarer

I en igangværende undersøgelse af urinprøver fra danske børn indsamlet mellem 2011 og 2013 ser det ud til, at næsten alle de undersøgte børn har spor af Chlorpyrifos i urinen.

-Hidtil har vi troet, at Chlorpyrifos kom ind via importerede fødevarer som vindruer og rucolasalat. Men hvis der sprøjtes med det i landbruget, så må det anses for at være en supplerende årsag, siger professor Philippe Grandjean.

Helle Raun Andersen understreger, at hvis landmænd sprøjter Chlorpyrifos ud på afgrøder, så kan det aflejres i fødevarer.

-Vi anbefaler gravide at spise økologisk eller dansk mad for at undgå at få stoffet i sig. Men hvis der snydes med det herhjemme, så holder det jo ikke længere, siger altså lektor i miljømedicin ved SDU, Helle Raun Andersen.

Så sent som i 2014 fandt NaturErhverstyrelsen ved et uanmeldt kontrolbesøg Chlorpyrifos hos en gartner i Nordsjælland. Gartneren fik en bøde på 10.000 kroner.

I 2013 indberettede en avler fra Jylland selv til NaturErhvervstyrelsens elektroniske sprøjtejournaler, at han havde brugt den ulovlige insektgift Pageant M, der indeholder Chlorpyrifos.

Ulovlig brug af sprøjtegifte skal stoppe

Chlorpyrifos blev som sagt fundet i syv vandløb ud af 19 undersøgte, og forskerne bag projektet peger på, at insektgiften efter alt at dømme må have været udsprøjtet på markerne, selv om det er ulovligt.

-Når vi samme sted finder et stof i så høje koncentrationer og i så mange på hinanden følgende forskellige prøver, så tyder det unægtelig på, at det har været anvendt i vandløbenes opland. Den høje dyrkningsintensitet indikerer, at den mest sandsynlige kilde er udsprøjtning på markerne, siger forsker og Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jes Rasmussen.

-Det er dybt forargeligt, hvis landmænd bruger ulovlige sprøjtemidler, og ulovlig anvendelse af pesticider skal stoppes. Det er utroligt, hvis folk snyder med den slags, siger Helle Raun Andersen fra SDU.

-Der ligger nøje vurderinger bag, hvilke af de farligste sprøjtegifte, der helt skal forbydes, og hvilke, der ikke skal. Det er uansvarligt, at der snydes med det, siger professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean.