Eksperter: Demonstration med 15.000 deltagere er 'nærmest en klassisk' superspreder

Det havde nok været en god ide med et mundbind, siger eksperter.

Demonstrationen gik fra den amerikanske ambassade på Østerbro til Christiansborgs Slotsplads. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Det er ikke helt uden risiko for spredning af coronavirus, at 15.000 personer i går var samlet under gårsdagens Black Lives Matter-demonstration i København.

For selvom smitten er banket godt ned i Danmark, findes den stadig og kan blusse op igen, påpeger flere eksperter.

- Set ud fra et smittespredningssynspunkt er det her ikke supersmart. Det er

potentielt
en superspredningsbegivenhed. Det her er nærmest en af klassikerne for sådan en begivenhed. Vi mangler bare, at der også er alkohol indblandet, siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på
Rigshospitalet
.

15.000 mennesker var forsamlet under Black Lives Matter-demonstrationen, der blev afholdt, efter at den sorte mand George Floyd døde i politiets varetægt i Minneapolis, USA, i sidste uge. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Jens Lundgren og de andre eksperter understreger, at det er vigtigt, at folk kan samles for at ytre sig politisk.

De hæfter sig dog ved, at det netop er forbud mod store begivenheder, der er årsag til, at smitten i Danmark er banket godt i bund.

- Der er de adfærdsmæssige ting som for eksempel råb under sådan en demonstration, der gør, at hvis en eller flere er smittet, er der en vis sandsynlighed for, at de kan smitte en del andre, tilføjer han.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, mener, at den slags situationen skal holdes på et absolut minimum, eftersom smitten kan stikke af efter sådan et arrangement.

- Hvis der er en superspreder, så kan der være 50, der er blevet smittet, og så er næste led i kæden at opspore dem blandt de 15.000 andre, der kan være smittet.

Risiko for spredning i tætpakket flok

Når der bliver talt om superspredningsbegivenheder, handler det om, at forskning viser, at det er ti procent af befolkningen, der står for 80 procent af smittespredningen.

Det vil sige, at det er ganske få mennesker og få begivenheder, hvor smitten bliver spredt voldsomt.

Thea Kølsen Fischer, forskningschef og speciallæge i samfundsmedicin på Nordsjællands Hospital, peger på, at der har været flere eksempler på den slags superspredningsbegivenheder, hvor der blandt andet har været korsang.

- Vi har ikke en superspreder karakteriseret i dybden, men vi ved nu, at vi kan have nogle individer i samfundet, som ikke selv er syge, men som kan smitte rigtig, rigtig mange individer, siger hun.

Også hun kan være bekymret for, at virus kan have spredt sig under demonstrationen, selvom den blev holdt udendørs, hvilket mindsker smitterisikoen.

- Men har man stået meget tætpakket, og har der været sådan en superspreder til stede, så er der bestemt en risiko, siger Thea Kølsen Fischer.

Bær mundbind fremover

Demonstrationen i går er faldet flere for brystet.

- Tre måneders isolation er nu ødelagt. Jojo, det er meget solidarisk med USA, men ikke så solidarisk med det danske folk, som har mistet en

pårørende
og/eller et job på grund af corona, skriver en bruger på
DR
Nyheders facebookside.

- Black Lives Matter får ikke min sympatistemme. Tænk, at de sætter deres egen sag over landets sundhed. Covid-19 er ikke forbi. At der så er over 10.000 tumler, der møder op OG politiet ikke griber ind, er et sørgeligt fact som jeg ikke forstår, skriver en anden bruger blandt mange.

Allan Randrup Thomsen glæder sig dog over, at den store forsamling trods alt foregik udendørs.

- Jeg havde håbet, der havde været lidt mere vind, der kunne fortynde smitten, siger han.

Forud for demonstrationen havde Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet,

opfordret
til, at demonstranter tog et mundbind på. Det samme gør Allan Randrup Thomsen.

- Da jeg så på det i går, var det kun en del af dem, der deltog, der bar åndedrætsværn af en eller anden slags.

Verdenssundhedsorganisation (WHO) ændrede i weekenden sine anbefalinger om brug af mundbind, så det nu anbefales alle steder, hvor det er svært at holde afstand til andre. Sådan lyder den officielle anbefaling ikke i Danmark, men det havde ikke været helt tosset i går, mener Allan Randrup Thomsen.

- Det havde nok været en god idé med mundbind, fordi

WHO
har været ude at anbefale det i situationer, hvor man ikke kan undgå at komme tæt på folk.

Facebook
Twitter