- Det er en overreaktion.

- Det er jo ikke værre end en omgang influenza.

Sætninger som de her trives fortsat i bedste velgående på sociale medier. Men de er et tegn på, at dele af den danske befolkning ikke har forstået alvoren i spredningen af coronasmitte.

Sådan lyder det fra professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) har et stort ansvar i den sammenhæng.

Hun har ganske enkelt ikke været god nok til at forklare, hvorfor det blandt andet er nødvendigt at følge myndighedernes råd om at undgå kys, kram og håndkys, lyder det.

- Statsministeren bør vise os prognoserne, de arbejder med i Sundhedsstyrelsen. Så vil man klart kunne se, at en prognose uden de her tiltag viser, at vi ret hurtigt overstiger hospitalskapaciteten i Danmark, siger Michael Bang Petersen, der forsker i psykologien bag smitte og konspirationsteorier.

På et pressemøde tirsdag advarede Mette Frederiksen dog i mere klare vendinger om de mulige konsekvenser, hvis borgerne ikke følger myndighedernes råd.

- Alle skal ændre adfærd, også for at beskytte dem, hvor coronavirus vil være endnu mere alvorligt. Der er stadig for mange i Danmark, der spørger, om det her ikke bare er en influenza, sagde statsministeren:

- Den her virus spreder sig hurtigt, langt hurtigere end influenza. Og flere af dem, der bliver syge af coronavirus, får behov for en mere kraftig behandling for at kunne overleve, lød det.

Michael Bang Petersen har tidligere forsket i to af de største politiske kriser overhovedet - Muhammedkrisen og terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015. Forskningen viste, at danskerne i begge situationer holdt balancen og reagerede med ro.

For at skabe den nødvendige balance er det helt afgørende at tale præcist og direkte til folks bekymring, mener Michael Bang Petersen.

Optimistisk ængstelse

Han peger på de internationale estimater, der viser, at en uhindret epidemi med coronavirus har en fordoblingstid på seks dage. Det betyder, at vi hver sjette dag får dobbelt så mange smittede.

- Havde vi 90 smittede i går, så har vi 180 om seks dage og 360 om 12 dage. Det kalder man eksponentiel vækst, og det er karakteriseret ved at gå meget, meget hurtigt. Vi kan have 25.000 smittede i starten af maj, og 50.000 i midten af maj og 100.000 i slutningen af maj, siger Michael Bang Petersen.

Antallet af smittede herhjemme er her til formiddag 156.

Men risikerer regeringen ikke at skabe en stemning af panik, hvis de fortæller det igen og igen?

- Politikerne må skabe det, jeg i mangel af bedre kalder optimistisk ængstelse. Folk er nødt til at være bekymrede og ængstelige. Fra forskning ved vi, at det betyder, at folk søger mere information og i højere grad følger myndighedernes råd. Og at de i højere grad bryder med deres vaner, siger Michael Bang Petersen.

Erfaringer fra andre lande viser, at omkring 20 procent af de coronasmittede kræver hospitalsbehandling. Derfor er det i Michael Bang Petersens øjne helt åbenlyst, at vi ikke kan klare presset, hvis ikke befolkningen i højere grad begynder at følge myndighedernes råd.

- Vi har omkring 13.000 sengepladser i Danmark. Hvis vi ikke gør noget, så overstiger vi hospitalskapaciteten, og det betyder, at folk vil dø. Det betyder, at alle andre rutineting vil blive sat i stå, så din gravide kusine kommer i problemer, din onkel med et brækket ben kan ikke blive behandlet, og din kræftsyge mor kan heller ikke blive behandlet, siger professoren.

I Italien er situationen med coronasmitte nu så alvorlig, at læger advarer om, at hver tiende smittede person får brug for intensiv pleje på et hospital. Tallet er baseret på de første ti dages erfaringer med udbredt coronavirus i Norditalien, som er det område i Europa, der har været hårdest ramt af smitten.

Hele Italien er nu 'lukket', og derfor fraråder Udenrigsministeriet alle rejser til hele landet.

Undgå en stor top

På Statens Serum Institut er afdelingschef Tyra Grove Kause enig i, at det er fundamentalt nødvendigt, at befolkningen tager myndighedernes råd alvorligt.

- Det er jo ikke, fordi det er særlig farligt for den enkelte, men vi har de her sårbare grupper, vi gerne vil beskytte. Det er de ældre, og dem, der har kroniske sygdomme, som har særlig risiko for at få et alvorligt forløb.

- Det værste, der kan ske, er, at hospitalerne ikke har kapacitet til at behandle mange alvorligt syge på en gang. Det er det, de oplever i Italien, siger Tyra Grove Kause, der dog samtidig maner til besindighed:

- Der når vi ikke til, for vi har haft meget længere tid til at forberede os og gøre de her tiltag, siger hun.

Grundlæggende går det altså ud på at forsøge at strække perioden, hvor folk bliver smittede, ud:

- Alle er modtagelige over for det her virus, så mange kan blive syge på én gang, så vi skal undgå det her store pres på sundhedsvæsnet indenfor en meget kort periode. Vi skal have fladet epidemikurven ud, så vi ikke har en stor top, som man ser i Italien nu, siger afdelingschefen på Statens Serum Institut.

Tyra Grove Kause vurderer ikke umiddelbart, at myndighedernes råd og anbefalinger er gået hen over hovedet på befolkningen.

- Jeg synes, det virker til, at folk tager de her råd meget alvorligt og er klar over, at vi skal være solidariske for at beskytte de særligt udsatte, siger hun.

Coronavirus har kostet over 4.000 menneskeliv på verdensplan, viser de seneste opgørelser fra Johns Hopkins University ifølge Ritzau.

Virusset har spredt sig fra Kina til over 100 lande, hvor i alt 114.452 personer er blevet smittet. Heraf er 64.166 erklæret raske igen.