Eksperter efter angreb på Skattestyrelsen: 'Det er et sprængstof, der mener det alvorligt'

Ifølge DR's oplysninger blev der brugt et dynamitlignende sprængstof ved eksplosionen.

Det var et dynamitlignende sprængstof, der blev brugt til eksplosionen ved Skattestyrelsen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Det bliver normalt brugt i militæret, til at arbejde i stenbrud eller til at få store bygninger til at styrte i grus.

Men tirsdag aften blev et dynamitlignende sprængstof ifølge DR's oplysninger brugt til at udføre et angreb på Skattestyrelsens bygninger.

Det samme sprængstof har ifølge DR's oplysninger været brugt ved flere af de andre syv eksplosioner, der i løbet af det sidste halve år har været i hovedstadsområdet.

Sprængstoffet er ganske stabilt og relativt ufarligt at håndtere, før det bliver brugt til at skabe en eksplosion. Men når det først er detoneret, er der smæk på.

- Du bruger det til at knuse granit med, lyder det fra Peter Hald, der er ph.d. i kemi ved Aarhus Universitet og er reserveofficer ved ingeniørregimentet.

- Det er et sprængstof, der mener det alvorligt, fortsætter han.

Skaber en knusende chokbølge

Sprængstoffet virker ved at skabe en knusende chokbølge og et gastryk, og det kan få fragmenter som stål og glas til at flyve gennem luften - men de kommer altså ikke fra selve sprængladningen, som det ville gøre med en håndgranat.

- Når du detonerer det, omsætter du det til varme og til gas og en chokbølge, som rammer ind i tingene og slår dem i stykker eller knuser dem, og så løfter gastrykket dem væk. Og den gasbølge kommer altså med en chokbølge på omkring fem kilometer i sekundet, forklarer han.

Er der tale om en helt klassisk dynamit, så fungerer sprængstoffet stort set identisk med den måde, man ser det blive brugt i film. En papirrulle med det sandlignende dynamit i midten, som der sættes en detonator i.

Klassiske dynamitstænger indeholder som regel 100 gram dynamit. Men en enkelt vil ikke kunne have udført så store skader på Skattestyrelsens indgangsparti, som det er tilfældet.

- Det er ikke et tosset bud, at der har været brugt et eller to kilo sprængstof. Men det er svært at sige noget om, fordi det kommer an på, hvor meget det er pakket ind i bygningen, eller om trykket har kunnet slippe væk, siger Peter Hald.

  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
1 / 4

Peter Hald mener ikke, at noget som en håndgranat, en krysantemumbombe eller et stort kanonslag skulle kunne medføre så store skader på en bygning.

- Et stort kanonslag, som folk importerer ulovligt, er vi stadig nede i relativt få gram - maksimalt 20 gram. Og det er altså krudt, der er i kanonslag. Det er laveksplosivt stof, så det er væsentligt mindre aggressivt end dynamit, siger han.

Mick Stenkjær, der er sprængstofekspert ved Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, mener heller ikke, at der kan være tale om andet end et brisant sprængstof - altså et dynamitlignende stof.

- Fyrværkeri eller krysantemumbomber ville ikke kunne lave de skader, vi ser på den bygning, siger han.

Efterforsket i specialnedsat gruppe

DR Nyheder har i længere tid undersøgt eksplosionerne i hovedstaden, der alle endnu er uopklarede.

Politiet har de seneste måneder efterforsket de syv første eksplosioner i en specialnedsat gruppe.

- Otte eksplosioner på et halvt år er markant, og noget som har den største opmærksomhed hos politiet og i anklagemyndigheden, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

På den anden side af sundet kan de genkende billederne af knuste ruder og spor efter eksplosioner med sprængstoffer, der er stjålet på for eksempel byggepladser.

- De kriminelle miljøer bruger i stigende grad en form for plastisk sprængstof - såkaldt sprængdej - til eksplosionerne, fortæller Nils Norling, pressetalsmand fra politiet i Malmø.

Nils Norling fortæller, at politiet i Malmø har et tæt samarbejde med Københavns Politi, men han ville ikke kommentere, om svensk politi har hørt fra danskerne i sagerne om de otte eksplosioner.

Københavns Politi kan af hensyn til de verserende sager heller ikke fortælle nærmere om motiv, eller hvad der har forårsaget eksplosionerne.

Facebook
Twitter