Eksperter efter pæne smittetal: Små børn bør kunne komme tilbage i skole snart

Der er fundet 377 nye tilfælde af covid-19 det seneste døgn.

Torsdag åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for, at de mindste klasser måske snart kan vende tilbage til skolen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

Med coronasmitten tæsket godt i bund ser det nu realistisk ud, at de mindste skoleelever i 0.-4.-klasse snart kan vende tilbage til klasseværelserne.

Sådan lyder det fra en række eksperter, efter at der søndag er registreret 377 nye smittetilfælde med coronavirus ud af 126.275 test. Det giver en positivprocent på kun 0,3 procent.

- Det ser meget realistisk ud, at de kan komme tilbage snart med de her tal. Der er selvfølgelig forbehold, fordi udviklingen hurtigt kan løbe løbsk. Det er jo sket før. Men den her gang er vi pænt på forkant med udviklingen og halser ikke bagefter, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i torsdags forlængede restriktionerne til 28. februar, åbnede hun på samme tid en dør på klem for, at de mindste elever kan indtage klasseværelserne før den dato.

Og oven på de lave smittetal kan man altså godt sparke den dør ind. Det mener også Eskild Petersen, der er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Jeg vil stemme for, at man skal åbne for 0.- 4. klasse efter vinterferien, siger han.

Derefter bør de store skoleelever stå for tur, lyder det.

- Jeg ville starte med de små og så vente ti dage og se, om der skete noget, før man eventuelt åbnede for de ældre skoleelever. Og vores erfaring fra april er jo, at det går godt, siger Eskild Petersen.

Statens Serum Institut regner i øjeblikket på, om det kan lade sig gøre at åbne for de mindste elever, og ventes at komme med en udmelding i den kommende uge.

Den engelske variant er under kontrol

Selvom smittetallene er faldet markant og hurtigere, end myndighederne forudså, så er intet sikkert endnu.

Den mere smitsomme coronamutation fra Storbritannien spreder sig nemlig fortsat og udgør i øjeblikket 13,1 procent af alle positive prøver. I uge 1 udgjorde den fire procent.

- Jokeren er den engelske variant B117, men på trods af at den bliver mere og mere hyppig, har vi stadig kontrol over situationen. De tiltag, man har vedtaget, virker altså også på den engelske variant, siger Eskild Petersen.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er det gået bedre, end han havde forventet, men han advarer om, at det kan skifte hurtigt.

- Foreløbig fylder den britiske variant ikke alverden, men den smitter meget og kan gå ind i en eksponentiel vækst. Det kan gå rigtig hurtigt. Man skal ikke se sorgløst på det her. Men de lave smitterater er et godt udgangspunkt til at tackle den britiske variant, siger Hans Jørn Kolmos.

Det betyder dog ikke, at nedlukningen var en overreaktion, lyder det fra professoren.

- Nedlukningen og forlængelsen af nedlukningen har været helt nødvendig. For læg mærke til, hvor svært det så ud. Da sundhedsminister Magnus Heunicke sagde, at vi skulle helt ned på et kontakttal på 0,7 eller under, og vi lå et stykke over 1, var vi mange, der tænkte, at det var godt nok op ad bakke.

- Men det er lykkedes, så tingene har faktisk virket, siger Hans Jørn Kolmos.

Antallet af indlagte falder

På hospitalerne kan man også mærke, at smitten er tager af. Det siger professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

- Vi har allerede set, at antallet af nye indlæggelser er faldet drastisk, siger han.

Det betyder helt konkret, at man på Aarhus Universitetshospital nedskalerer antallet af coronasengepladser fra i morgen.

- Det er super positivt og dejligt at se, at det er lykkedes at vende smittetallet fra noget, der var voldsomt omkring jul og nytår til noget, der er væsentligt lavere, siger Lars Østergaard, som dog ikke kommenterer på, hvad der bør genåbnes eller hvornår.

FacebookTwitter