Eksperter finder flere fejl i årets indfødsretsprøve

Spørgsmål 3 og 40 kan ikke besvares korrekt, da de er stillet forkert, lyder det.

(Arkiv) Igen i år er der fejl i indfødsretsprøven. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I går blev indfødsretsprøven afholdt på landets sprogcentre.

Der er meget på spil, da den skal bestås, hvis man som udlænding skal opnå dansk statsborgerskab.

Men ifølge flere eksperter er der fejl i mindst to af prøvens spørgsmål. Noget flere dr.dk-brugere også har gjort redaktionen opmærksom på.

Spørgsmål tre lyder sådan her:

  • 3. Hvornår blev der indført en skolereform med 7 års skolepligt?

  • A: I 1814

  • B: I 1901

  • C: I 1967

Men spørgsmålet kan ikke besvares korrekt, da det er stillet forkert, siger professor i uddannelseshistorie Ning de Coninck-Smith.

- Det kan ikke besvares på den måde, som det er stillet op. Svaret er ikke rigtigt, simpelthen. Det er langt mere kompliceret, end at man kan svare på den måde, siger hun.

Ikke skolepligt

Faktisk er der to fejl i spørgsmålet, siger hun og peger først på ordet "skolepligt".

Der er nemlig ikke skolepligt men undervisningspligt i Danmark. Også i 1814, hvor skoleloven blev indført, siger Ning de Coninck-Smith.

- I 1814 var skolegangen helt forskellig for rig og fattig. Der var skolepligt for de fattige og undervisningspligt for de rige. Og det er først i 1850'erne, at vi får undervisningspligt for alle vores børn, siger hun.

Hun bliver bakket op af Erik Nørr, der er pensioneret historiker og seniorforsker, og som er medforfatter til bogen "Dansk Skolehistorie" bind 2 om perioden 1780-1850.

- Der blev indført undervisningspligt - ikke skolepligt, konstaterer han, da DR Nyheder fanger ham på telefonen.

Han mener også, at spørgsmålet tæller som en fejl i indfødsretsprøven.

Seks eller syv års skolegang?

Samtidig mener både Ning de Coninck-Smith og Erik Nørr, at det også er en fejl med de "7 år", som indgår i spørgsmålet.

- Der står i paragraffen, at man kunne begynde i skolen som seks- eller syvårig, og at man skulle gå indtil konfirmationen. Så syv år var det normale, men man kunne frigøres, hvis man kunne sit stof. Andre gik til de var 18 år, hvis de ikke kunne lære stoffet, siger han.

At kunne sit stof betød ifølge "Dansk Skolehistorie", at skolekommissionen var tilfreds med elevens kundskaber i religion, skrivning, regning samt læsning.

Reelt set betød det, at de børn, som skulle gå i skole, havde en reel skolepligt på mindst seks år og ikke syv, da de kunne frigøres.

- Der står jo i loven, at man kan begynde som syvårig, og at man kan komme ud som 13-årig, siger Ning de Coninck-Smith.

I dag er der i øvrigt ti års undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Det fremgår af Folkeskolelovens § 34.

Vestager blev først godkendt i går

Også spørgsmål 40 er stillet forkert. Det mener Malene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Spørgsmålet lyder sådan her:

  • 40. Hvilken dansk politiker er i september 2019 blevet genudnævnt som kommissær i EU?

  • A: Margrethe Vestager

  • B: Morten Messerschmidt

  • C: Lars Løkke Rasmussen

Det korrekte svaret i prøven er A: Margrethe Vestager.

Problemet er blot, at det ikke passer, siger Malene Wind.

- Hun blev i hvert fald ikke genudnævnt i september måned. Det er et forkert spørgsmål. I princippet blev hun først genudnævnt i går den 27. november, da hele EU-Kommissionen blev endelig godkendt, siger hun og henviser til, at EU-Parlamentet først i går godkendte den nye EU-Kommission.

- Men hvis vi skal være helt klare i mælet, blev Margrethe Vestager selv godkendt af Parlamentet den 8. oktober. Men hele Kommissionen skal jo stemmes igennem, før den enkelte kommissær kan siges at være godkendt og genudnævnt, siger Malene Wind.

Det, der skete i september 2019, var, at den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde Margrethe Vestager med i den holdopstilling, der skulle udgøre den kommende EU-Kommission.

Men en decideret genudnævnelse var der ikke tale om.

- Så egentlig er 27. november 2019 det korrekte svar/spørgsmål, siger Malene Wind.

Ikke første år med fejl

Allerede første gang, indfødsretsprøven blev afholdt, optrådte der flere fejl. Og siden er flere kommet til.

I 2008 skulle deltagerne svare på, hvornår ordet "Danmark" første gang optræder.

Ud af de tre svarmuligheder - Solvognen, Jellingstenen eller Saxos krønike Gesta Danorum - gav Integrationsministeriet ikke det korrekte svar, nemlig 'Ottars rejsebeskrivelse fra 890'.

- Det er noget vås at sige, at ordet Danmark første gang optræder på Jellingstenen. Det er en fejl simpelthen, sagde Niels Lund, der er professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, dengang.

Sidste år indeholdt prøven to fejl. Den ene fejl opstod i spørgsmålet om, hvilket parti Uffe Elbæk er formand for. Men spørgsmålet var formuleret forkert, da han ikke er formand, men politisk leder (for Alternativet, red.).

Den anden fejl opstod i spørgsmålet om, hvilken bank der var blevet undersøgt for hvidvask. Det korrekte svar skulle være Danske Bank, men også Saxo Bank var blevet undersøgt og optrådte som en svarmulighed.

- Vi beklager meget, at der har været fejl i prøven, sagde Kasper Højvang Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration sidste år.

DR Nyheder har gentagne gange forsøgt at indhente en kommentar fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der har udfærdiget årets prøve. Men det har ikke været muligt.

Test dig selv:

Du kan tage testen herunder og se, hvor mange rigtige svar du får.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Artiklen er opdateret med nyt afsnit og citater fra Malene Wind.