Tema Grænsekontrol

Eksperter: Forlængelse af grænsekontrol kan blive farligt spil med få muskler

Udlændingeminister Inger Støjberg deler ikke EU-kommissionens analyse af, at grænsekontrollen kan ophæves.

EU-Kommissionen anbefaler, at de seks Schengen-lande, der har indført midlertidig grænsekontrol, udfaser den i løbet af det næste halve år. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Der er ved at være styr på EU's ydre grænser, efter at hundredetusinde flygtninge og migranter kom til Europa i 2015 og 2016. Derfor er det også ved at være på tide, at de lande, som har indført midlertidig grænsekontrol, ophæver den inden for det næste halve år.

Sådan lød anbefalingen i går i hvert fald fra EU-kommissionen, som godkender midlertidig grænsekontrol inden for Schengen-samarbejdet, som sikrer fri bevægelighed for borgere inden for EU.

Grænsekontrol i Danmark

Danmark indførte midlertidig grænsekontrol mod Tyskland d. 4. januar 2016. Det skete ifølge statsministeren, efter at 13.000 personer havde søgt om asyl på fire måneder. Den midlertidige grænsekontrol blev forlænget flere gange, inden den kom fra centralt hold i EU.

I maj 2016 aktiverede EU-Kommisionen artikel 29, der gør det muligt for Schengen-lande at have midlertidig grænsekontrol i op til to år – men på betingelse af, at landene søger om løbende godkendelse af forlængelser.

2.662 personer var i december 2016 blevet forhindret i at rejse ind i Danmark, siden den første midlertidige grænsekontrol blev indført. Tallet dækker alle afviste både flygtninge og migranter, folk med indrejseforbud, og EU-borgere, der har glemt deres pas.

Den danske udlændingeminister, Inger Støjberg, udtalte dog, at hun ikke umiddelbart vil ophæve grænsekontrollen. Både fordi der stadig kommer et højt antal flygtninge til Danmark, men også fordi der er en terrortrussel, sagde hun.

Men ifølge eksperter er det ikke helt uproblematisk at forlænge den midlertidige grænsekontrol, der går imod EU-kommissionens anbefaling.

Terrortrussel skal kunne dokumenteres

Antallet af flygtninge og migranter, der er ankommet til Europa er faldet med 76 procent i år i forhold til sidste år. Og i Danmark er antallet af asylansøgere faldet med 44 procent i årets tre første måneder sammenlignet med i 2016.

Derfor kan et højt antal asylansøgere i Danmark heller ikke alene være grund nok til at bevare den midlertidige grænsekontrol, mener eksperterne.

- Der er ikke flere skud i bøssen. Så hvis der skal gøres mere og tages flere foranstaltninger, skal der et andet grundlag til end i 2016, siger EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.

- Der skal meget vægtige grunde til, at man skal kunne få tilladelse til at forlænge grænsekontrollen. Man kunne netop gøre det, som Inger Støjberg gjorde i går: at det nu er terror, man lægger vægt på. Det kan man imidlertid ikke bare slynge ud, uden at man har dokumentation for den påstand, siger hun.

EU-kommissionen vil bede Danmark om at specificere, hvad det er for en terrortrussel, der er rettet mod Danmark, hvis der bliver sendt en anmodning om at forlænge grænsekontrollen, forklarer Gerd Battrup, lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

- Man vil også bede Danmark om at argumentere for, at grænsekontrollen vil være et effektivt middel mod en påviselig terrortrussel. Spørgsmålet er, hvordan Inger Støjberg vil argumentere for, at der er en særlig trussel mod Danmark, der kommer udefra, siger hun.

Farligt spil med få muskler

Danmark er et af fem EU-lande, der med EU-kommisionens tilladelse indførte midlertidig grænsekontrol i 2016. Det er derfor ikke kun Danmark, men også Østrig, Tyskland, Sverige og Norge, som EU-kommissionen har anbefalet at stoppe kontrollen ved grænsen.

Hvis situationen er uændret om et halvt år, vil det alt andet lige være risikabelt spil med muskler at bede om forlængelse af grænsekontrollen, for der ikke så mange muskler at spille med.

Gert Battrup, center for grænseregionsforskning, SDU

Om Danmark vil bede EU-kommissionen om tilladelse til forlængelse, vil i høj grad afhænge af de fem andre lande, vurderer Marlene Wind:

- Jeg tror, at Danmark vil lægge sig i slipstrømmen af det, som de andre lande siger, siger hun.

Men Danmark står også i en meget skrøbelig position, fordi Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet er hægtet op på international folkeret og ikke på EU-medlemskabet.

Danmarks rolle i forhold til Europol-samarbejdet gør kun positionen endnu mere skrøbelig, fordi det samarbejde afhænger helt af, at Danmark arbejder effektivt og loyalt i Schengen-arbejdet, forklarer Gert Battrup.

- Hvis situationen er uændret om et halvt år, vil det alt andet lige være risikabelt spil med muskler at bede om forlængelse af grænsekontrollen, for der ikke så mange muskler at spille med, siger hun.