Eksperter forventer restriktioner helt til marts: 'Ellers skal der ske noget exceptionelt'

Selv med de nye restriktioner er det ikke ret realistisk at undgå stigende smitte, lyder vurderingen.

Skoleeleverne er sendt hjem og legepladser og boldbaner ligger øde hen efter der blev indført skærpede restriktioner, der i første omgang løber frem til 17. januar. Men meget tyder på, at anlæggene som her ved Tagensbo Skole i Københavns Nordvestkvarter vil være uden børn længe endnu. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

En voldsomt smittende, britisk variant af coronavirus har gjort sit indtog i Danmark.

Det har fået regeringen til denne uge at indføre nye restriktioner, så den hurtigtspredende virusstamme ikke får epidemien herhjemme til at løbe løbsk.

Og selvom de skærpede restriktioner i første omgang løber frem til 17. januar, kan vi godt indstille os på en længere periode med restriktionerne, vurderer to eksperter.

- Ellers skal der ske noget exceptionelt, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

- Spørgsmålet er ikke, om der vil komme lempelser. Det er snarere, om det bliver nødvendigt at stramme yderligere, siger lektor Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet og ekspert i spredning af virussygdomme.

Fakta: Den hurtigtspredende britiske variant

  • Den britiske coronavariant går under navnene B.1.1.7 og N501Y og har spredt sig fra Storbritannien til flere andre lande.

  • Varianten har ført til national nedlukning i Storbritannien, så briterne kun bør gå ud for at foretage nødvendige indkøb, motionere, gå til lægen eller passe kritiske jobfunktioner.

  • Det er endnu ikke påvist, at den nye variant gør folk mere syge eller er mere dødelig end andre coronavarianter.

  • Men B.1.1.7 smitter mellem 50 og 74 procent mere, end de varianter vi ellers har i Danmark.

  • Kilder: Indsatsgruppen for covid-19-håndtering og Statens Serum Institut

- Restriktioner i hvert fald marts med

Coronavirusset muterer hele tiden, som vi også så eksempler på, da vi pludselig stod med forskellige minkvarianter i Danmark. Den britiske version skiller sig ud ved at smitte op til 74 procent mere end dem, vi har haft herhjemme hidtil.

Ud fra de oplysninger, der er tilgængelige i øjeblikket, vil det ifølge professor Allan Randrup Thomsen "være højst risikabelt" at lempe restriktionerne allerede i januar.

- Situationen kan ændre sig, når vi får flere data om den britiske variant, men på nuværende tidspunkt er mit bud, at vi skal have restriktioner i hvert fald marts med, siger han.

Samme vurdering lyder fra lektor Viggo Andreasen.

- Jeg forestiller mig, at vi er nødt til at leve med restriktioner i nogenlunde uændret omfang et par måneder endnu – formentlig hen mod slutningen af marts – for at forsinke en epidemi. Det er svært at se, at vi skulle kunne klare os med mindre, siger han.

Målet er at forsinke epidemien

Fordi den britiske virusstamme er så smitsom, vil den ifølge myndighederne allerede i løbet af februar være den mest udbredte variant i den danske epidemi.

Så selvom smittetallene ligger på et pænt niveau i øjeblikket, skal det såkaldte kontakttal bankes massivt ned, hvis vi skal forhindre epidemien i at eskalere, fremgår det af en national risikovurdering, som regeringen fik lavet kort før vedtagelsen af de nye restriktioner.

Kontakttallet angiver, hvor mange personer én coronasmittet person når at smitte. I denne uge var tallet 0,96.

En fremskrivning viser, at vi med et kontakttal i den størrelsesorden – uden de nye restriktioner – kunne forvente knap 52.000 nye smittede med coronavirus per dag i slutningen af marts. Det er langt over det antal nysmittede, vi har dagligt nu.

Og det er dét scenarie, myndighederne forsøger at afværge med de nye restriktioner med et forsamlingsloft på fem personer og en anbefaling om at holde en afstand til andre på to meter.

Dertil kommer de restriktioner, der tidligere er blevet indført, med lukning af restauranter og butikker, hjemsendelse af skoleelever og opfordring til hjemmearbejde.

Ifølge den nationale risikovurdering skal det såkaldte kontakttal helt ned på 0,7, hvis smittestigningen skal bremses så meget, at også den britiske coronavariant bliver holdt nede.

Men selv med de nyeste restriktioner er det faktisk ikke ret realistisk, at vi kan forhindre stigende smitte i samfundet, lyder det fra både Statens Serum Institut og de to eksperter.

- Så skal det vise sig, at den britiske variant ikke forstår dansk, at vi tager helt fejl, og at den ikke kan sprede sig i Danmark, siger Viggo Andreasen.

SSI: Det kan være svært

Forleden sagde direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum også til DR Nyheder, at det vil være svært at få kontakttallet helt ned på 0,7:

- Det var cirka den størrelsesorden, vi var nede i, da det gik allerbedst i foråret. Men det var en helt anden årstid, og der var en meget høj følelse af årvågenhed i befolkningen, så jeg tror, det kan være svært.

Derfor er målet lige nu at købe dyrebar tid ved at forsinke den britiske virusstamme, siger professor Allan Randrup Thomsen:

- For jo længere kontakttallet kan komme ned, des længere tid går der, før den britiske variant kommer til at dominere og styre et opsving.

Det er derfor heller ikke spildt arbejde, hvis kontakttallet ikke kommer helt ned på 0,7, understreger han:

- Det vil betyde, vi får tid til at vaccinere mange af de sårbare og ældre, og det vil betyde færre indlagte og dermed et mindre pres på sundhedsvæsenet. For det er i betydeligt omfang de ældre, der bliver mest alvorligt syge, presser sundhedsvæsenet og dør.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter