Eksperter: Giv tilsyn flere våben over for opholdssteder

Socialtilsynet skal have flere muligheder for at kigge private opholdssteder efter i sømmene. Det mener eksperter, efter DR’s historier om Hjorthøjgård-koncernen.

Private socialpædagogiske opholdssteder er kommet i søgelyset efter DR's historier om Hjorthøjgård, der blandt andet driver opholdsstedet Gården. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Politikerne bør give Socialtilsynet flere beføjelser til at holde øje med økonomien i og omkring private socialpædagogiske opholdssteder.

Sådan lyder det fra to eksperter, der især efterlyser adgang til at se regnskaber for selskaber, der har samme ejerkreds som opholdsstederne, og som handler med opholdsstederne.

- Den mest effektive måde at få tilsynet til at fungere skarpere, det er at udvide deres adgang til at se de regnskaber, der er for de her selskaber, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han var med i en ekspertgruppe, der skulle følge Socialtilsynenes arbejde med at implementere den nuværende tilsynsmodel og har derfor indgående kendskab til området for socialpædagogiske opholdssteder.

Ser kun pengestrømme i dag

Som reglerne er i dag har socialtilsynene ret til at se på de pengestrømme, der går mellem opholdsstedet på den ene side, og de selskaber, der har samme ejere, på den anden side.

Men pengestrømmene alene gør det svært for tilsynene at komme til bunds i sagerne i de tilfælde, hvor der er mistanke om at et opholdssted forsøger at føre penge over i andre selskaber, mener Per Nikolaj Bukh.

- Hvis det er den samme håndfuld mennesker som ejer nogle selskaber, hvor der er ejendomme i det ene selskab, og der er ansat vikarer i det andet selskab, og så drives tilbud i det tredje selskab, hvorfor skal tilsynet så ikke bare have alle tre regnskaber og have lov til at se i dem, lyder det fra professor Per Nikolaj Bukh.

Sorte tilsynshuller

Det er ikke i strid med reglerne for eksempel at leje ud til sig selv, eller at bruge vikarer fra et bureau, som man selv ejer, så længe det sker på markedsvilkår.

Men opholdsstedernes udgifter, herunder husleje og løn, bliver i sidste ende betalt af det offentlige, fordi opholdsstedernes omkostninger er afgørende for, hvor mange penge opholdsstedet får fra kommunerne for at have de unge boende.

Derfor bør tilsynet have fuld adgang til oplysninger om den slags selskaber, mener Leif Christensen, der er adjunkt på CBS og har tyve års erfaring som revisor.

- De er egentlig en slags sorte huller, rent tilsynsmæssigt, for man har ikke adgang til informationen om det, der sker i de enheder. Det er vigtigt, fordi det er skatteydernes penge, siger han til DR Nyheder.

Minister: Opholdssteder skal ikke være pengemaskiner

Socialdemokratiet er klar til at give tilsynene flere beføjelser.

- Jeg går bestemt ind for at vi får så stor grad af gennemsigtighed som muligt, så myndighederne får indsigt i hvad bliver vores skattekroner brugt på, siger partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialminister Mai Mercado (K) skriver til DR, at hun til efteråret vil drøfte med de øvrige partier, om socialtilsynene har de beføjelser, de har brug for.

- Det vigtigste for mig er, at kvaliteten er i top, når vi anbringer børn og unge. Derfor er det netop så vigtigt, at vi har et vågent socialtilsyn, og det er selvfølgelig heller ikke meningen, at opholdssteder bliver pengemaskiner, skriver ministeren til DR.

Millionindtægter på at leje ud til sig selv

Socialpædagogiske opholdssteders økonomi er kommet i fokus efter DR har lavet en række historier om Hjorthøjgård, der driver en række socialpædagogiske opholdssteder for udsatte børn og unge.

Hjorthøjgård har fået hård kritik for deres håndtering af en psykisk syg ung mand, der i dag er sigtet for drab på en nordjysk købmand.

Siden er det kommet frem, at Hjorthøjgård-ledelsen – især den netop fratrådte direktør - har fået millionindtægter på at eje de ejendomme, som opholdsstederne lejer sig ind i.

Hjorthøjgård afviser kritikken med henvisning til, at huslejerne er fastsat på baggrund af valuarvurderinger.

Hjorthøjgård-opholdsstederne og ejerkredsens øvrige selskaber har i alt fået mindst 170 millioner kroner fra landets kommuner for forskellige ydelser de seneste fem år.

Facebook
Twitter