Eksperter: Insekter kan blive de unge generationers sushi

Om få år vil insekter rykke ind på de danske tallerkener, mener to eksperter.

Melorme kan blive en fast del af kosten i Danmark inden for få år, påpeger to eksperter. (Foto: BRIAN KARMARK © Scanpix)

Fårekylling med smagen af barbecue, havsalt eller bare au naturel?

For mange danskere fører insekter måske tankerne mere hen på fluesmækkeren og støvsugeren snarere end kniven og gaflen.

Men inden for få år kan det sagtens blive normalt at se flere insekter på tallerkenerne i de danske hjem.

Det siger Afton Halloran, der er konsulent i bæredygtige fødevaresystemer og ph.d i pædagogisk og international ernæring, samt Lars-Henrik Lau Heckmann, som er faglig leder for insektområdet hos Teknologisk Institut.

Foruden sin rolle som faglig leder hos Teknologisk Institut er han også projektleder i insektprojektet Invaluable, der har til formål at skabe dansk industriel produktion af insekter.

- Det tog 20 år for sushi. Jeg tror ikke, at det kommer til at tage helt lige så lang tid for insekter, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Først dyrene - så mennesker

I dag åbner Danmarks første industrielle insektfabrik ved Flemming nord for Vejle.

Insektproduktionen er i første omgang primært tiltænkt produktion af fiskefoder.

På den korte bane er insekternes største potentiale ligeledes som et alternativt foder til fisk og landsbrugsdyr, fortæller Afton Halloran, som blandt andet har været med til at udarbejde en rapport om spiselige insekter for FN's fødevareorganisation, FAO.

Insekterne kan blandt andet erstatte fiskemel og soyabønner i dyrefoder og dermed sænke landbrugets CO2-udledning.

Kigger man mere langsigtet, er der dog også stort potentiale i forhold til selv at spise insekter, siger hun. Flere og flere undersøgelser peger nemlig på, at vores kødforbrug påvirker klimaet i en negativ retning.

- Plantebaseret mad bliver promoveret som en løsning, men insekter kan også være en del af den, siger konsulenten.

Allerede nu lever næsten 80 procent af verdens befolkning i lande, hvor der spises insekter, siger Afton Halloran.

- Derfor er vi i Norden undtagelsen, siger hun.

Mulighed for sushi-effekt

Det tager tid at ændre en madkultur, påpeger Afton Halloran, men hun spår, at man om cirka fem års tid kan forvente at se flere insekter finde vej til danskernes middagsborde.

- I blandt andet Danmark er vi mere skeptiske omkring insekter, fordi det ikke har været en del af vores madkultur, siger konsulenten, der også peger på, at noget som sushi langt fra var udbredt i Danmark for blot 20 år siden.

Hun tror, at der vil komme en ændring med de yngre generationer. Herunder de såkaldte millenials, som har haft en del af deres ungdom omkring årtusindskiftet, fordi de har mere fokus på, hvad de spiser, og hvordan vi mennesker påvirker klimaet.

Også Lars-Henrik Lau Heckmann peger på, at insektspisning kan få luft under vingerne herhjemme, når først den unge generation begynder at være dem, der laver aftensmaden og stifter familier, fordi de er vokset op i en tid, hvor man har diskuteret insekter som en fødevare.

- Jeg tror ikke, at det er usandsynligt, at vi om 10 år har insekt-tirsdage, og på kollegier eller hos de unge børnefamilier ser wok- eller pastaretter med insekter i, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

De to eksperter peger dog på, at det er vigtigt, at insekterne bruges på måder, der beriger maden, og at man ikke skal forestille sig, at bøffen bliver erstattet med en skål insekter.

Hitter i udlandet

Med sine mere end 20.000 insektfarme er Thailand det land i verden, hvor der produceres flest insekter.

Avler man fårekyllinger i stedet for kyllinger, kan CO2-ledningen være 75 procent mindre, og vandforbruget det halve, skriver Videnskab.dk på baggrund af Afton Hallorans forskning i Thailands produktion af fårekyllinger.

FN har tidligere peget på, at insekt-diæt kan promoveres ud fra argumenter om, at det er sundt, bedre for miljøet end traditionel kødproduktion og et område, hvor den fattigere del af befolkningen har en chance for at være med.

Muligheden for at få protein fra insekter er vigtig i blandt andet Afrika, hvor børns udvikling kan lide skade, hvis de ikke får nok protein fra dyr, siger Afton Halloran.

Den britiske supermarkedskæde Sainsbury's meddelte tidligere på måneden, at de som den første kæde i Storbritannien introducerer spiselige insekter i 250 butikker. Her kan man blandt andet købe ristede fårekyllinger med barbecuesmag.

Lars-Henrik Lau Heckmann peger på, at mexicanerne har en helt særlig appetit for insekter. I det centralamerikanske land spises 500 forskellige arter.

Facebook
Twitter