Eksperter langer ud efter klubber og idrætsforbund: Ingen griber de næstbedste

Der venter talenterne en identitetskrise, når de forlader omklædningsrummet for sidste gang.

Alexander Vestergaard har brugt rigtig, rigtig mange timer i en håndboldhal. Men da han stoppede på højeste niveau, stod han pludseligt i en identitetskrise. (Foto: Asger Stage © (c) DR)

Det handler ikke bare om træning og kamp. Det handler om identitet.

Når unge talenter har brugt størstedelen af deres liv i hallen, på banen eller i bassinet, så er det en stor omvæltning, når man pludselig skal leve et helt almindeligt ungdomsliv.

For det er langt de fleste, der på et tidspunkt må lægge idrætskarrieren og medaljeambitionerne på hylden. Og tiden efter et tidligt karrierestop efterlader mange eks-talenter i voksenlivets første identetskrise.

  • Tidligere håndboldspiller Alexander Vestergaard: "Der var lidt mangel i tilværelsen. Og det synes jeg måske stadig, der er i dag. (Foto: Asger Stage © (c) DR)
  • Tidligere badmintonspiller Sandra-Maria Jensen:"Fra den ene dag til den anden kommer man ud og har ingenting. Pludselig står man bare og tænker 'Shit man! Hvad nu?'. Så det var sindsygt svært. Det var det." (Foto: Asger Stage © (c) DR)
  • Tidligere cykelrytter (nu bilsælger) Marcus Urhammer: "Nu var jeg bare Marcus. Det var svært at miste al den anerkendelse, man havde fået gennem tiden." (Foto: Asger Stage © (c) DR)
  • Julie Levisen var på vej til OL, da hun stoppede og trak stikket på konkurrencesvømning. "Jeg havde brug for, at der var blevet taget hånd om Julie som person – og ikke Julie som svømmer" (Foto: Asger Stage © (c) DR)
1 / 4

Det fortæller eksperter og en flok af unge, tidligere talenter, som vi har snakket med.

19-årige Alexander Vestergaard er en af dem, der har havde rigtig svært ved at omstille sig.

Han har været god til at spille håndbold. Men da eliteverdenen sugede for meget af hans energi, måtte han trække stikket. Og det var ikke let.

- Jeg bandt rigtig meget af min identitet op på den, jeg var på håndboldbanen. Da jeg fjernede den stolpe i mit liv, var der et hul, siger han.

Klubberne tager ikke ansvar

Der har været meget fokus på talentudvikling i mange år. Og med stor succes.

Derfor er der også flere unge, der specialiserer sig tidligt. Og altså også flere, der på et tidspunkt må indse, at idrætten ikke er vejen frem.

Det forklarer Niels Rossing, der forsker i talentudvikling på Aalborg Universitet.

Og han mener, at man har for lidt fokus på alt det, der starter, når den sidste kamp bliver fløjtet af.

- Man bruger så mange ressourcer på at finde de rigtige, men man bruger færre på at støtte til den rigtige vej ud. Det er et ressourcespørgsmål, men det er også et prioriteringsspørgsmål, siger han.

Og han bliver bakket op af sportpsykologisk konsulent Janne Mortensen.

- Klubberne har et kæmpestort ansvar for at gribe de unge atleter. Der bør være nogen i alle klubber, der sørger for en fin transition fra at have været eliteatlet til at være almindelig teenager.

I Divisionsforeningen Håndbold, der er en sammenslutning af eliteklubber, kan formand Kasper Jørgensen godt genkende billedet:

- Når talenterne dropper ud, så er det ude af syn og ude af sind. Der er man videre til de næste.

Men alligevel mener han ikke, at klubberne skal gøre noget anderledes i forhold til de talenter, der forlader sporten.

- Det er vigtigt at understøtte undervejs, at man også skal have et liv efter håndbolden. Men ansvaret efter at spilleren er stoppet, det ligger ikke hos klubberne. Det er den enkelte og agenternes ansvar.

Ungdomsidentiteten i omklædningsrummet

I dag - to år efter, at Alexander stoppede med at spille på højeste niveau - er det stadig mærkeligt ikke at være kendt som ‘ham håndboldspilleren’.

- Håndboldbanen har altid været det sted, hvor jeg har været bedst. Derfor har det betydet meget for min selvopfattelse, og det har betydet meget for mig, at andre var klar over, at her var jeg god, fortæller han.

Alexander Vestergaard spiller stadig håndbold, men nu bare på hyggeniveau. (Foto: Asger Stage © (c) DR)

For nogle rækker talentet ikke. Andre mister måske motivationen. Det kan også være, at man løber ind i en skade.

Vi har talt med mange unge, der har dyrket sport på allerhøjeste niveau. Og selvom deres historier er vidt forskellige, så har de ret ens opfattelser af tiden efter karrierestoppet.

De har alle måtte efterlade en ungdomsidentitet i omklædningsrummet.

- Man får en stærk identitet. Men det er også en svaghed. For man stiller sig sårbar som menneske, når man vælger at specialisere sig, siger Niels Rossing.

Og når der så ikke bliver taget ordenligt hånd om de talenter, der stopper, så kan det altså føles voldsomt, forklarer sportspsykologisk konsulent Janne Mortensen.

- Vi ser faktisk unge mennesker i en form for identitetskrise. De skal i gang med at lede og grave for at etablere end ny måde at være i verden på, forklarer hun.

Man er ikke sportsmand først

Men løsningen er ikke at få klubberne til at tage sig af tidligere atleter. For det ligger ikke i klubbernes kultur.

Det siger Peter Jensen, der er konsulent, og som arbejder med talentudvikling i organisationen Team Danmark

- Vi har ikke en struktur i sportens verden, hvor vi tager os af dem, der ikke længere er i sportens verden.

Og det er sådan set fint, mener Peter Jensen. Så længe klubberne tager sig af godt af talenterne undervejs i deres aktive karriere og hjælper med både uddannelse og personlig udvikling.

- Man skal have en identitetskerne, så man ikke er sportsmand først. Men at man er person først.

Det samme mener formanden i Divisionsforeningen Håndbold, Kasper Jørgensen:

- Klubberne skal sørge for at spillerne er klar til en civil karriere og underbygge det med muligheden for at uddanne sig.

Alexander Vestergaard kan stadig i dag mærke et tomrum, efter at han for to år siden forlod elitehåndbold. (Foto: Asger Stage © (c) DR)

Det tidligere håndboldtalent Alexander Vestergaard har også lært, at det er vigtigt, at man ikke binder hele sin identitet op på en sportsgren.

Men der kan klubberne altså blive bedre, siger han:

- At man har en identitet udenfor sin sportsgren er utrolig vigtigt. Det tror jeg, at man som klub skal være god til at hjælpe med, siger han.

En god overgang

Så mens flere gerne vil have klubberne bliver bedre til at tage sig af de unge, der ændrer livsbane, så kan man også gøre noget selv.

Her kan du få fire gode råd fra sportspsykologisk konsulent Janne Mortensen:

Eksperternes gode råd

  • Ræk ud til dine venner og familie

  • Snak med atleter fra de ældre årgange

  • Lad være med at ignorer dine følelser

  • Du kender ikke alle svarene selv, så spørg om hjælp